1.000 kroner om året. Så meget kunne skatten sænkes for hver eneste EU-borger - hvis Europas største virksomheder betalte deres skat fuldt ud.
Men verdens største virksomheder er blevet bedre og bedre til at flytte rundt på deres penge, så de kan betale så lidt skat som muligt. Det koster årligt skattemyndighederne i de forskellige EU-lande op imod 500 milliarder kroner.
Nu skal de store multinationale virksomheders aggressive skatteplanlægning stoppes. Det vil Europa-Kommissionen forsøge med et forslag, som præsenteres senere i dag i Strasbourg.
Det skal blandt andet ske ved at give skattevæsenerne rundt omkring i EU mulighed for at få flere oplysninger om virksomheders gøren og laden, fortæller DR’s EU-korrespondent, Ole Ryborg.
- Det, man vil lave, er det man kalder afrapportering land for land. Det har man ikke i dag. Det, man egentlig siger, er, at virksomheden skal vise, hvad deres omsætning er i hvert EU-land, hvor mange ansatte har de, og hvad er det for en skat, man betaler.
- Det skal man rapportere for hvert eneste land, hvor virksomheden er aktiv, så skattevæsenet i Danmark kan se, hvad for eksempel Apple gør i andre EU-lande. Og det vil gøre det lettere for skattevæsenet at operere, siger han.
Også uden for EU
Det er virksomheder med en omsætning på over 750 millioner euro, der ifølge forslaget skal forpligtes til at afrapportere. Det drejer sig om verdens 6.500 største virksomheder - omkring 2.000 er europæiske og omkring 80 danske, lyder vurderingen ifølge Ole Ryborg.
- Og så er det interessant at bemærke, at det her også gælder virksomheder, som opererer udenfor Europa. De skal også rapportere, hvordan deres skattebetalinger er udenfor EU.
Europa-Kommissionen lægger samtidig op til, at virksomheder, der opererer i lande, der er karakteriseret som skattely, skal underlægges særlige oplysningskrav.
De skal ifølge forslaget give skattevæsenet i deres hjemland endnu flere oplysninger og detaljer om deres forhold end andre virksomheder.
Det forventes, at Europa-Kommissionen vil udforme en liste over de lande, der betragtes som skattely, for eksempel Panama.
Nye vinde blæser - måske
Om det stillede forslag bliver vedtaget, er der fortsat usikkerhed omkring.
Der har nemlig gennem årene været adskillige forslag fra Europa-Kommissionen både om bekæmpelse af skattely og skatteplanlægning – og det har været svært at få dem vedtaget. Men det politiske landskab er ved at ændre sig, fortæller Ole Ryborg.
- Først kom Lux-leaks, så kom Panama-papers og så kom oplysningerne om, at David Camerons far har været involveret i det her. Jeg tror vi får den første indikation af, om der blæser nye vinde, når der skal være debat i Europa-parlamentet i eftermiddag om Panama-Papers.
- Om det er nok til at få forslaget vedtaget i sin nuværende form, er jeg ikke helt sikker på. Men det er klart, at det er nu, man skal smede, hvis man skal opnå noget med det her, siger Ole Ryborg.