Hvis kampen mod klimaforandringerne for alvor skal batte, er der ifølge Europa-Kommissionen brug for, at EU hæver sine grønne ambitioner.
Derfor skal Danmark og de andre medlemslande have skåret deres samlede udledning af drivhusgasser med mindst 55 procent om mindre end ti år.
Det var en af de store meldinger fra Ursula von der Leyen, der er formand for Europa-Kommissionen, da hun her til formiddag holdt sin første state of the union-tale i Europa-Parlamentet.
- Dette 2030-mål er ambitiøst, men det er opnåeligt, og det vil være til fordel for Europa. Vi kan gøre det, understregede hun fra talerstolen i Bruxelles.
EU har allerede i dag et mål om, at de samlede drivhusgas-udledninger skal reduceres med 40 procent i år 2030 sammenlignet med udledningsniveauet i 1990. Og ifølge EU-kommissionen har medlemslandene allerede skåret udledningerne med en fjerdedel siden starthalvfemserne.
Men der skal et skrappere mål til, hvis klimaforandringerne ikke skal løbe løbsk, lyder det nu fra den tyske kommissionsformand. Og det skal nås ved eksempelvis at installere én million ladestandere til elbiler rundt om på kontinentet, forbedre energirenoveringerne af huse og lejligheder og fjerne landenes afhænighed af kul.
- Det er behov for, at vi skruer op for tempoet, for planeten bliver varmere, sagde Ursula von der Leyen.
Andre bør følge EU's kurs
Klimaforandringerne er i forvejen et af de dominerende temaer i Bruxelles i disse år.
Medlemslandene er blevet enige om, at unionen skal være klimaneutral i 2050 – det vil sige, at de ikke må udlede flere drivhusgasser, end de optager. Og ved EU-topmødet i juli blev Mette Frederiksen og de andre stats- og regeringschefer enige om at bruge mindst 3.270 milliarder kroner over de næste syv år på den grønne omstilling.
Klimamålet skal nu forhandles på plads mellem Europa-Parlamentet og medlemslandene. Og blandt europaparlamentarikerne er der dog langt fra begejstring for det nye mål, som flere betegner som uambitiøst.
Andre, heriblandt mere klimaskeptiske medlemslande, mener omvendt, at det er for skrapt, og det er kommissionsformanden helt bevidst om.
- Jeg ved godt, at denne øgning fra 40 til 55 procent er lidt for meget for nogen og ikke nok for andre. Men vores konskevensanalyse viser, at vores økonomi og industri kan gøre det, sagde hun og tilføjede, at EU bliver nødt til at være ledende på dette punkt.
Det skal blandt andet ske ved at indføre en såkaldt CO2-grænseafgift, der kort fortalt skal sikre, at der bliver betalt ekstra for de klimaaftryk, som de udenlandske importvarer sætter.
- Og hvis andre følger vores kurs, kan verden fastholde en temperaturstigning på under 1,5 grader celcius (som er målet for FN's klimaaftale fra Paris, red.).
Coronaen vil forme os fremover
Klimaet var dog ikke det eneste, Ursula von der Leyen kom ind på under sin næsten halvanden time lange tale, som både bliver brugt til at gøre status på det seneste år og på at udstikke de overordnede linjer for, hvor det europæiske samarbejde nu skal bevæge sig hen.
Et andet gennemgående emne var corona-krisen, som siden årsskiftet har vendt op og ned på medlemslandene, punkteret økonomierne og sendt titusindvis af europæere ud i arbejdsløshed.
I sommer blev medlemslandene for første gang nogensinde enige om at låne omkring 5.600 milliarder kroner, hvoraf størstedelen skal gives som direkte tilskud, der ikke skal betale tilbage, til især de hårdest ramte lande.
Og ifølge Ursula von der Leyen har krisen - trods indledende uenigheder og samarbejdsproblemer på tværs af landegrænserne - vist, at EU-landene kan arbejde sammen, når det gælder. Og det bør de fortsætte med, påpegede hun.
- Da vi mærkede skrøbeligheden omkring os, greb vi øjeblikket og pustede nyt liv i den europæiske union. Og da vi fik valget, så valgte vi ikke at gå enegang, som man har gjort tidligere, men stod sammen, 27 medlemslande, og løftede i flok. Således at vi alle kan få en chance for fremtiden. Vi står sammen, og vi fortsætter sammen, lød det fra Ursula von der Leyen.
Udfordringerne er der dog fortsat, lød det flere gange fra kommissionsformanden. Både i forhold til coronakrisen, som fortsat præger hele unionen, og som vil blive ved med det i lang tid endnu. Men også i forhold omverdenen, herunder Kina, Rusland, Tyrkiet, USA og ikke mindst Storbritannien og brexit, der presser Europa for tiden.
Lige nu forsøger forhandlere fra EU-landene og Storbritannien at blive enige om en ny frihandelsaftale, som skal gælde fra årsskiftet. Men den britiske premierminister, Boris Johnson, har skabt stor frustration og vrede i Bruxelles, da han i sidste uge fremsattet et nyt lovforslag, der underkender dele af skilsmisseaftalen fra sidste år.
- Den kan kan man ikke bare ensidigt ændre, fordi man ikke bryder sig om det. Det går ikke, og det handler om tillid og god tro, lød opsangen fra kommissionsformanden, der samtidig understregede, at chancerne for en frihandelsaftale svinder dag for dag.
Nej til LGBT-frie zoner
Samtidig har de seneste ugers sager om Moria-flygtningelejren i Grækenland, der er blevet brændt ned, vist, at der er brug for nye migrationsregler. Derfor vil EU-kommissionen allerede i næste uge præsentere et forslag til en ny migrationspagt.
- Vi skal kunne håndtere migrationen sammen. Billederne fra Moria-lejren er en pinefuld påmindelse om behovet for, at Europa står sammen, sagde Ursula von der Leyen.
- Vi kan hjælpe med asyl og returprocesserne og markant forbedre forholdene for flygtningene. Men hvis vi tager imod udfordringen, så forventer jeg også, at landene gør det. Migration er en europæisk udfordring. Europa skal gøre sin del.
Det er dog ikke kun på de ydre linjer, at EU ifølge Ursula von der Leyen er under pres i disse år.
Flere medlemslande, herunder Polen og Ungarn, har i de seneste år vedtaget flere retsformer, der ifølge kritikere strider med EU's grundlæggende retsstatsprincipper - såsom at dommerne skal være uafhængige af politikerne. Men det går ikke, hvis man er med i det europæiske fællesskab, fastslog kommissionsformanden.
- Disse værdier er vigtigere end nogensinde, og vi vil altid sørge for, at retsstatsprincippet bliver holdt i hævd, sagde hun og tog samtidig skarp afstand fra de såkaldte LGBT-frie zoner, som er blevet etableret i Polen.
Det er områder, hvor eksempelvis bøsser, lesbiske og transpersoner eksempelvis ikke må kysse eller holde i hånd.
- Det at være sig selv er ikke en ideologi. LGBTQI-frie zoner er menneskefrie zoner, og de har ikke noget at gøre i vores europæiske union, lød det fra kommissionsformanden, der nu samtidig vil styrke rettighederne for LGBTQI-personer og bekæmpe racisme i unionen.
- Vi skal have opbygget en antiracistisk union, lød det fra kommissionsformanden.