Der er meget på spil, når EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i dag holder sin første 'State of the European Union'-tale.
Talen kommer på et tidspunkt, hvor EU-samarbejdet er udfordret. Og udfordringerne kommer både ude- og indefra.
Her er nogle bud på, hvad der er særligt vigtigt at holde øje med, når EU-Kommissionens leder taler.
Klima: EU-ambitionerne skal hæves
EU-landene er enige om, at EU skal være klimaneutralt i 2050.
For at sætte turbo på klima-omstillingen ventes Ursula von der Leyen i dagens tale at præsentere et forslag til EU-klimamålsætninger for 2030.
Forventningen i Bruxelles er, at hun vil foreslå, at medlemslandenes udledning af CO2 skal være nedbragt med 55 procent allerede i 2030 – og ikke 40 procent, som målet er i dag. For at gennemføre den målsætning vil det i det kommende år blive nødvendigt med en del ekstra EU-lovgivning om eksempelvis vedvarende energi, bilers CO2-udledning og energibesparelser i for eksempel boliger.
Klimaudfordringen ventes at få en fremtrædende plads i talen.
Brexit: Forhandlingerne spidser til
Siden januar har EU og Storbritannien forsøgt at enes om vilkårene for en aftale om vilkårene for den fremtidige handel mellem de to parter.
Planen er, at aftalen skal træde i kraft ved årets udgang. Men forhandlingerne er gået i hårdknude, og samtidig truer den britiske premierminister, Boris Johnsson, med at bryde den skilsmisse-aftale, han indgik med EU for bare ni måneder siden.
Det bliver svært for EU-Kommissionens formand ikke at kommentere de fastlåste brexit-forhandlinger og det hastigt forværrede forhandlingsklima mellem EU og UK.
Økonomisk genopretning: Hvordan skal pengene genrejse Europa?
I juli blev EU´s stats- og regeringschefer enige om et stort EU-budget for de kommende syv år.
Derudover enedes EU-landene om en helt særlig økonomisk genopretningsplan, som går ud på, at EU-landene i fællesskab låner 750 milliarder euro – cirka 5.600 milliarder kroner.
En betydelig del af de penge skal efter planen gives som tilskud til de lande, som er økonomisk hårdest ramt af coronakrisen. Blandt andet står Danmark til at modtage omkring ti milliarder kroner.
Detaljerne i planen og arbejdet med at få den ført ud i livet er ikke klart endnu, selv om EU-lederne har truffet den store overordnede beslutning om planen. Overalt i Europa vil erhvervslivet lytte efter tegn på, at planen hurtigst muligt omsættes til virkelighed.
Covid-19-restriktioner: Landene skal arbejde bedre sammen
Mange steder i Europa er antallet af covid-19-smittede voksende.
Hvis tendensen fortsætter, står EU-landene over for et efterår, hvor der løbende vil blive indført nye restriktioner, som skal begrænse smitten. Da nedlukningerne kom i foråret, skete det uden nogen koordination mellem EU-landene, og det skabte et antal problemer. Europa-Kommissionen presser på for, at EU-landene skal øge deres koordination på corona-området.
Det gælder alt fra fælles indkøb af kommende vacciner til bedre koordination om for eksempel rejsebegrænsninger og grænselukninger.
Talen kan indeholde en løftet pegefinger og en opfordring til medlemslandene om bedre koordination, nu hvor EU-landene står over for en ny coronabølge.
Flygtninge og migration: Fastlåste forhandlinger skal låses op
EU´s flygtninge og migrationspolitik fungerer ikke i praksis.
Da grundstenene til den europæiske flygtningepolitik blev lagt for flere årtier siden, blev det bestemt, at asylansøgere skulle registreres, når de ankom til et EU-land, og at deres ansøgning skal behandles i ankomstlandet. Flygtningekrisen i kølvandet på konflikten i Syrien viste tydeligt, at den politik ikke fungerer i praksis. Mange flygtninge og migranter ville videre fra for eksempel Grækenland og Italien.
I årevis har EU-landene diskuteret, om vejen frem ville være en omfordeling af flygtninge mellem EU-landene. Men uenigheden er stor, og forhandlingerne er låst fast.
Derfor ventes Europa-Kommissionen meget snart at præsentere et forslag til en ny europæisk migrationspolitik. Talen kan indikere, hvad der er i vente.
Udenrigspolitik: Forholdet til omverdenen går fra slemt til værre
EU's forhold til både venner og fjender er gået fra dårligt til værre.
Siden valget af Trump som USA´s præsident har der været en voksende konflikt mellem EU og USA – især på handelsområdet.
Forholdet til Rusland er konstant dårligt, og EU-landene har gennem en årrække haft sanktioner mod Rusland.
Når det gælder Tyrkiet bliver forholdet værre og værre. Senest har Tyrkiet provokeret både Grækenland og Cypern med territoriale krænkelser i en sådan grad, at der i næste uge afholdes et ekstraordinært EU-topmøde om forholdet mellem EU og Tyrkiet.
Og så er forholdet mellem EU og Kina også anstrengt på flere områder. Von der Leyen-talen kan komme med indikationer på, hvilken vej EU-Kommissionen ønsker, at EU skal gå udenrigspolitisk.