Det vil skade det i forvejen tyndslidte tillidsforhold mellem EU og Storbritannien, hvis den britiske regering rent faktisk vælger at se stort på dele af den udtrædelsesaftale, som den sidste år indgik med EU-landene.
Sådan lyder advarslen fra Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen, efter at den britiske regering her til eftermiddag har fremsat et nyt lovforslag, som på visse punkter kan underminere aftalen fra oktober sidste år.
- Meget bekymret over meldingerne fra den britiske regering om dens intentioner om at bryde udtrædelsesaftalen. Det vil være et brud med international lovgivning og underminere tilliden, skriver kommissionsformanden på Twitter og tilføjer "pacta sunt servanda", der er latin for "aftaler skal overholdes".
- Det er fundamentet for blomstrende fremtidige relationer, lyder det fra Ursula von der Leyen.
Et 'begrænset brud' med lovgivningen
Tweetet blev sendt blot få minutter efter, at den britiske regering havde offentliggjort sit nye lovforslag, der omhandler briternes indre marked.
Omdrejningspunktet er Nordirland, der sammen med England, Wales og Skotland forlod EU-samarbejdet i begyndelsen af året.
For at undgå en ny, hård grænse mellem de gamle arvefjender Nordirland og Irland, der stadig er med i den europæiske union, gik den britiske regering sidste år med til, at nordirerne forsat skal følge en del EU’s regler – blandt andet når det kommer til statsstøtte og toldregler.
Samtidig blev EU og Storbritannien enige om, at der skal udfyldes tolderklæringer, når der skal sendes varer fra Nordirland til de tre andre lande – og omvendt. Men med det nye lovforslag lægger den britiske regering nu op til, at den helt eller delvist kan tilsidesætte de dele af aftalen, som blev indgået efter langstrakte og højspændte forhandlinger.
Ifølge den britiske premierminister, Boris Johnson, handler det om at sikre "integriteten af det indre marked i Det Forenede Kongerige". Og i går understregede den britiske minister for Nordirland, Brandon Lewis, at der blot tale om et "meget specifikt og begrænset" brud med international lovgivning.
Men det kan man ikke, lyder det fra Charles Michel, der er formand for Det Europæiske Råd.
- Det er ikke acceptabelt at bryde international lovgivning, og det skaber ikke den tillid, vi har brug for, for at kunne opbygge vores fremtidige forhold, lyder det på Twitter.
Ny deadline i oktober
EU-landene og Storbritannien er nemlig lige nu i gang med at finde ud af, hvordan deres fremtidige forhold skal se ud. I går genoptog de to parter forhandlingerne i London, men de glider langt fra som smurt, og det er især spørgsmålet om netop frihandel, der skaber splid ved forhandlingsbordet.
Hvis ikke de bliver enige, vil det fra årsskiftet blive dyrere at sælge varer mellem EU og Storbritannien, da der blandt andet vil blive indført toldsatser og grænsekontrol mellem landene. Og sent søndag aften meddelte den britiske premierminister, at de vil forlade forhandlingerne, hvis ikke der er en aftale senest den 15. oktober.
- Det bør vi begge acceptere, og så må vi komme videre derfra, lød det fra premierministeren, som samtidig understregede, at det kun vil føre til "stor fremgang" for briterne.
Fra EU’s side har man dog gjort det klart, at briterne skal overholde udtrædelsesaftalen, hvis der overhovedet skal indgås nogen aftale om det fremtidige forhold. Og EU-kommissionen, der forhandler på vegne af Danmark og de andre medlemslande, har nu indkaldt til krisemøde i den særlige komité, som håndterer brexit.
- Som det ser ud nu, vil det bedste være at indkalde til et ekstraordinært møde i komitéen. Så kan vores britiske kolleger give os forsikringer om, at aftalen bliver fulgt og rettidigt implementeret, lød det her til eftermiddag fra EU-kommissær Maros Sefcovic, der er kommissionens mand i komiteen.
- Udtrædelsesaftalen kan ikke genforhandles, og vi forventer, at aftalen fuldt ud vil blive respekteret, sagde han.
En talsmand for den britiske premierminister udtaler ifølge EU-mediet Politico, at de er klar til at mødes til krisemødet. Men talspersonen understreger, udtrædelsesaftalen ikke er så entydig, som EU ellers giver udtryk for.
- Den er dobbelttydig, og på nøgleområder mangler den klarhed, lyder det.