I dag kan USA's præsident, Donald Trump, fejre etårsdagen for sin sejr ved præsidentvalget sidste år.
Sejren var en overraskelse for meste af verden. DR Nyheders korrespondenter for EU, Sydamerika og Afrika fortæller her, hvilken indvirkning den amerikanske præsident har haft på den verdensdel, de dækker.
Trump bekymrer Bruxelles
Af Ole Ryborg, DR's EU-korrespondent
Trumps America First politik mærkes på flere områder på EU's handelspolitik. Øjeblikkeligt efter Trump indtog i Det Hvide Hus blev forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og USA (den såkaldte TTIP) begravet fuldstændig.
I verdenshandelsorganisationen WTO har USA blokeret udnævnelse af nye dommere til de såkaldte WTO-paneler som afgør handels-konflikter. USA har nu blokeret så meget, at EU frygter, at det snart vil skabe problemer i forhold til at det globale handels-konfliktløsningssystem kan fungere i fremtiden.
Hvad angår Brexit, har USA – sammen med andre lande som Australien, Brasilien og Argentina – blokeret for den omfordeling af såkaldte toldkvoter, som er nødvendig, når Storbritannien forlader EU.
USA forsøger at udnytte situationen til at sikre, at landet selv i forbindelse med Brexit får mulighed for at øge den amerikanske eksport til Storbritannien og EU.
Men det er ikke kun handel og toldkvoter, der har skabt bekymring.
NATO-landene blev chokerede, da præsident Trump i forbindelse med et NATO-topmøde i Bruxelles ikke – som lovet og forudset – stillede sig bag NATO´s såkaldte musketered om, at et angreb på et NATO-land betragtes som et angreb på alle.
Trump har senere bekræftet eden, men internt noterer NATO-landene, at der er forskel på den NATO-politik som føres i Det Hvide Hus og den NATO-politik som føres i udenrigsministeriet og Pentagon.
Og til sidst, Rusland: USA har indført sanktioner mod Rusland som kan skabe problemer for europæiske virksomheder som arbejder med den såkaldte Nordstream2 gasledning i Østersøen. Tyskland anklager USA for at indføre sanktionerne for at forhindre lande i at købe russisk gas og i stedet tvinge dem til at købe amerikansk gas.
Tid til at kappe båndene?
Af Kristian Almblad, DR's Sydamerika-korrespondent
Donald Trump formåede allerede i sin valgkampagne at lægge sig ud med mange latinoer - og det både internt i USA, men bestemt også udenfor landets grænser. Retorikken vendt ikke mindst mod Mexico og mexicanerne var og er ikke velset blandt flertallet af latinamerikanerne.
Her et år efter er det stadig uvist om den berømte mur mod Mexico bliver opført, men resultatet af Trumps verbale angreb har her mest af alt ført til, at der især i Mexico - men også i andre lande i regionen - er en fornemmelse af, at man måske skal satse mindre på USA som handelspartner.
Nogle steder er der endda opstået bevægelser, som slår på tromme for en ny og mere selvstændig latinamerikansk identitet. USA har på godt og ondt altid haft en kæmpe indflydelse i Latinamerika - måske er det tid til at kappe båndene og stå på egne ben?
På den lidt mere positive side har mange her på kontinentet hilst Trumps hårde linje mod Venezuelas præsident Nicolas Maduro velkommen.
Min fornemmelse er, at der i Venezuelas nabolande er opbakning til hårde handelssanktioner mod Venezuela, for at få vippet Maduro af pinden. Dog er der ikke stor opbakning til den militære intervention som Donald Trump også har truet Venezuelas regering med.
Alt i alt er de fleste i Latinamerika undrende over, hvad den nye mand i Det Hvide Hus egentlig vil i forhold til Latinamerika og forholder sig skeptiske overfor manden, der vil sætte en mur op mod sine sydlige naboer.
Dramatisk reducering af økonomisk hjælp til Afrika
Af Søren Bendixen, DR's Afrika-korrespondent
USA bruger omkring 50 milliarder kroner på udviklingsbistand i Afrika – fremover vil det tal blive reduceret til omkring 30 milliarder årligt.
Samtidig bliver al hjælp til organisationer der beskæftiger sig med blandt andet abort, skåret væk. Det er den mest markante politiske ændring, der er kommet med Trump.
Det militære engagement på det afrikanske kontinent er dog ikke på samme måde blevet reduceret.
Talrige missioner i Libyen og Somalia er blevet gennemført i år. Flere aftaler om salg af avanceret udstyr til blandt andet Nigeria og Kenya, samt træning og imagepleje har været på dagsordenen. For USA handler det især om at bekæmpe trusler fra militante islamister.