Efter 52 års krig kom freden til det sydamerikanske land Colombia, da regeringen og oprørsgruppen Farc underskrev en historisk fredsaftalen i slutningen af 2016.
I nat dansk tid får Colombia en ny præsident, det er det første præsidentvalg siden fredsaftalen med Farc. Men gruppen fylder stadigt meget i colombianernes bevidsthed.
Befolkingen i Colombia stemte med meget lille margen overraskende nej til fredsaftalen med oprørsbevægelsen i 2016, men præsidenten Juan Manuel Santos satte sin politiske karriere på spil og fik aftalen igennem. Derfor var Nobelkomiteen heller ikke i tvivl i 2016, og Santos blev tildelt årets fredspris.
Hans aftale med Farc var historisk og satte punktum for mere end et halvt århundrede med væbnet konflikt i det store Sydamerikanske land, der har kostet omkring 250.000 mennesker livet.
Fredsprocessen er stadig i gang og har svære kår. Ligesom forvandlingen fra guerillagruppe til politisk parti er en svær proces for Farc. Grupperingens leder, Seuxis Hernandez, blev eksempelvis i april anholdt i sit hjem i Bogota. Sammen med tre andre er han mistænkt for at ville smugle ti ton kokain ind i USA.
Med aftalen har Farc fået lov til at opstille til nationalforsamlingen, hvor de kun fik 0,3 procent af stemmerne. For det er ikke alle, der mener, at freden med Farc er god for Colombia. Mange mener, at aftalen er for god ved Farc. Således er præsidentvalget blevet et spørgsmål om at opretholde aftalen med Farc.
Den nuværende præsident Santos selv er udelukket fra et genvalg, da han allerede har siddet på posten i to perioder.
Farc, nej tak!
De to præsidentkandidater, der vandt første runde valget, venstrefløjsaktivisten Gustavo Petro og den konservative Ivan Duque, er lodret uenige om fredsaftalen.
41-årige Ivan Duque er medlem af ekspræsident Alvaro Uribes parti, Centro Democrático. Uribe har stadig, selvom han ikke har været præsident i otte år, formelt set meget magt i Colombia.
Og både Uribe og Duque er stærkt kritiske over for fredsaftalen, blandt andet fordi den indebar, at Farc blev omdannet til et politisk parti og blev sikret repræsentation i nationalforsamlingen. Duque har lovet, at en stemme på ham er en stemme på en revision af aftalen med "Terroristerne fra Farc." Han har desuden lovet at fængsle tidligere Farc-medlemmer for krigsforbrydelser.
Ifølge DR Nyheders korrespondent i Sydamerika, Kristian Almblad, peger de seneste meningsmålinger på, at Duque vinder præsidentvalget. Han fik også flest stemmer i første runde af valget.
Men hvorfor vil de colombianske vælgere risikere freden i landet ved at stemme på Ivan Duque? Kristian Almblad forklarer:
- Man skal huske på, at for et flertal af colombianerne er og var Farc en terroristgruppe, der gennem 5 årtier gennemførte kidnapninger og blodige attentater i Colombia. Altså kriminelle mennesker, der bør straffes. De synes, at fredsaftalen har været for god for Farc. Og den folkestemning har Duque været god til at fange. Han har ikke direkte sagt, at han vil skrotte fredsaftalen med Farc, men han har igen og igen i sin valgkamp gjort det klart, at aftalen som den fredsaftale der ligger nu ikke er god nok, siger Almblad.
Duque har udover en revision af fredsaftalen lovet at skære i selskabsskatter og støtte landets olieindustri og minedrift.
- Jeg vil regere for alle. Jeg vil regere uden bakspejl og kun kigge på fremtiden for vores land, sagde Duque ved første runde af valget.
En guerilla-præsident?
Over for Duque står så Gustavo Petro. Han er medlem af venstrepartiet Petristas de Colombia og har tidligere været medlem af guerillagruppen M19. Det er første gang, at en tidligere guerillakriger er med i sidste runde af valget - altså kun et enkelt lille skridt fra præsidentpaladset.
Petro mener modsat Ivan Duque, at fredsaftalen med Farc er fornuftig, og at den og freden skal opretholdes. Han er gået til valg på at give hele det økonomiske og fordelingspolitiske system i landet en ordentlig overhaling. Han vil blandt nedbringe afhængigheden af eksporten af fossile brændstoffer og øge landbrugsproduktionen ved at øge skatten på ubrugt jord og give jorden til fattige landmænd.
Petro har åbent erklæret sin kærlighed til den tidligere venezuelanske socialistiske leder Hugo Chavez, og mange har kritiseret han for, at han vil gøre Colombia til "et nyt Venezuela."
I det hele tage har retorikken været hård under valgkampen, og der har været meget mudderkastning. En af de mere kuriøse episoder har Reuters rapporteret om. Den udspillede sig, da den tidligere præsident Alvaro Uribe holdt en tale ved et vælgermøde under Ivan Duques kampagne.
En sværm af bier gik til angreb på de fremmødte vælgere, og talen blev afbrudt. Straks gav Duque-tilhængere Gustavo Petro skylden og beskyldte ham og hans parti for at have brugt bierne som "biologisk terrorisme." Petro tog til genmæle på Twitter:
- Nu er bier også medlemmer af Petristas (de Colombia, hans parti, red.), det er nok fordi, de er arbejdsbier, skrev han.
Senere kom det frem, at det var Alvaro Uribes helikopter, der har forstyret bierne og fået dem til at gå til angreb.
Uanset hvem der vinder præsidentvalget, så vil det formentlig betyde store ændringer i Colombias 49 millioner borgere. Resultatet af valget i Colombia ventes at ligge klar i nat dansk tid.