Bliver det tyske Manfred Weber eller finske Alexander Stubb, som det konservative Europa vil satse på til den magtfulde post som formand for Europa-Kommissionen?
Det er spørgsmålet, som de kristenkonservative politikere, der er samlet i Det Europæiske Folkeparti (EPP), her til formiddag skal tage stilling til på deres kongres i Helsinki, Finland.
Manfred Weber og Alexander Stubb kæmper begge om at blive det europæiske partis næste ’spitzenkandidat’ – som på dansk betyder ’spidskandidat’ – til posten som kommissionsformand.
Hele kommissionen, herunder formanden, skal nemlig udskiftes efter det kommende valg til Europa-Parlamentet, der finder sted i slutningen af maj næste år.
Og det er en vigtig post, da det er Europa-Kommissionen, der må fremsætte nye lovforslag i EU, og som samtidig skal holde øje med, at alle medlemslandene overholder reglerne.
Stor forskel på kandidaterne
Den nuværende kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, var EPP-partiets spidskandidat ved det seneste valg i 2014. Han fik posten, fordi partiets medlemmer samlet set fik flest stemmer ved valget og derved blev det største i Europa-Parlamentet.
Derfor bliver der også holdt ekstra øje med, hvem Europas konservative vælger denne gang.
Manfred Weber er medlem af det tyske regeringsparti, CSU, og han sidder i dag i Europa-Parlamentet, hvor han er leder af EPP. Den 46-årige politiker er blandt andet gået til valg på "at forsvare Europas værdier", som han mener er under pres, og han bliver blandt andet støttet af den tyske kansler, Angela Merkel.
Alexander Stubb, der er medlem af det finske Samlingspartiet, har tidligere siddet i parlamentet, men forlod det i 2008 for at blive minister i den daværende finske regering. Han endte efterfølgende med at blive landets statsminister, men vil nu tilbage til europæisk politik.
Men selvom de begge betegner sig selv som konservative, så er der ifølge professor Marlene Wind, leder af Center for Europæisk Politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, stor forskel på de to.
- Manfred Weber og Alexander Stubb ser forskelligt på mange ting, og de ønsker at trække EU i forskellige retninger. Weber er mere konservativ, og han har blandt andet fået kritik for, at han ikke ville tage afstand fra Ungarns premierminister, Viktor Orban, hvis parti også sidder i EPP, siger hun og fortsætter:
- Stubb er omvendt mere liberal, og han minder lidt om Margrethe Vestager. Under valgkampen har han blandt andet slået på, at man skal værne om de grundlæggende liberale rettigheder og værdier. Derfor kan dagens valg få betydning for, hvilken retning EPP bevæger sig i fremover.
Dansk støtte
Som det ser ud nu, er Manfred Weber favorit til at blive valgt. En af dem, der vil stemme på ham, er danske Bendt Bendtsen, som sidder i Europa-Parlamentet for De Konservative.
- Tyskland er en af vores tætteste samarbejdspartnere i EU, og jeg har i de seneste ti år haft et glimrende samarbejde med Weber. Han har gang på gang tilgodeset Danmark og andre små lande. Vi bliver hørt, og der bliver taget hensyn til os, siger Bendt Bendtsen og fortsætter:
- Han har vist med sin stille og rolige facon, at han kan få folk til at samarbejde. Og vi har mere end nogensinde før behov for at samarbejde, når det kommer til eksempelvis migration, klima og flygtninge.
I alt 734 delegerede skal stemme i dag, og hele den danske delegation vil stemme på Manfred Weber, fortæller Bendt Bendtsen.
- Jeg er ret sikker på, at Weber vinder afstemningen, siger han.
Uvis proces
Det er egentlig de europæiske stats- og regeringschefer, som skal indstille den nye kommissionsformand, hvorefter europaparlamentarikerne så skal godkende eller afvise kandidaten ved en afstemning.
Men med Lissabontraktaten, der trådte i kraft i 2009, blev det besluttet, at formanden fremover skulle indstilles ”under hensyntagen” til valgresultatet.
Europaparlamentarikerne tolkede denne "hensynstagen" sådan, at de havde fået ret til udpege det hold af kandidater, som de europæiske ledere kunne vælge kommissionsformanden ud fra. Derfor indførte de inden det seneste valg i 2014 denne proces, hvor de europæiske politiske partier hver især skulle udpege en spidskandidat til posten.
Den gang lykkedes det som bekendt EPP at få valgt sin kandidat, Jean-Claude Juncker.
Og nu er forhåbningen blandt mange konservative parlamentarikere, at det vil komme til at ske igen, hvis partiet går hen og bliver det største i parlamentet efter næste valg.
Men ifølge Marlene Wind er det slet ikke sikkert, at det kommer til at forløbe sådan denne gang.
En stor kabale
Stats- og regeringscheferne er nemlig ikke glade for denne spitzenkandidat-proces, og tidligere på året blev de enige om, at de ikke per automatik ville vælge en af Europa-Parlamentets kandidater til formandsposten.
- De mener, at parlamentet har kuppet processen med deres spidskandidater, og derfor kommer de til at sætte hårdt mod hårdt, siger hun.
Samtidig er der en lang række topposter i Europa, som skal genbesættes næste år, og der vil kommissionsformanden også blive en del af kabalen, vurderer Marlene Wind.
- Alle ved, at det er en stor kabale, hvor der skal tages en masse hensyn, blandt andet i forhold til køn, partifarve og hvor i Europa, kandidaterne kommer fra, siger hun og fortsætter:
- Der er et stort magtspil i gang. Nogle mener, at Europa-Parlamentet har for meget magt, mens andre mener, at det kun er fair og i orden, at parlamentarikerne får mere indflydelse på kommissionsformandsposten, fordi de er de eneste folkevalgte i EU, siger hun.
- Uanset hvad bliver det næste europaparlamentsvalg det mest spændende, jeg har været vidne til.
Ingen 'walk in the park'
Europaparlamentarikerne vedtog tidligere på året, at de kun vil stemme for en ny kommissionsformand, hvis personen er en af partiernes spidskandidater.
Hvis stats- og regeringscheferne kommer med deres egen, vil de af princip stemme nej.
Men trods den beslutning tror Bendt Bendtsen fra De Konservative heller ikke, at processen kommer til at forløbe som i 2014.
- Det bliver ikke nogen ’walk in the park’ at få valgt en af spitzenkandidaterne til formandsposten. Jeg tvivler på, at stats- og regeringscheferne vil lægge sig fladt ned og acceptere parlamentets kandidat, for så vil det også blive sådan fremover, når en kommissionsformand skal udpeges, siger han og fortsætter:
- Derfor er det et stort, åbent spørgsmål, hvad der kommer til at ske. Intet er afgjort endnu, siger Bendt Bendtsen.