Vatpinde, bestik, sugerør og ballonpinde skal forbydes, hvis de er lavet af plastik, der kun skal bruges én enkelt gang.
Det mener et stort flertal af Europa-Parlamentets medlemmer, som i dag har stemt for at forbyde en række engangsplastprodukter fra 2021.
Ifølge tal fra EU udgør den slags plastik mere end 70 procent af al den affald, der bliver fundet i havene.
Det er både skadeligt for dyrene og dyrt at rydde op.
Derudover kan plastaffald i havene blive omdannet til mikroplast, når det bliver slidt eller nedbrudt, og derfor er målet at mindske den plastik, der ender i naturen.
Fik tilføjet ting
571 europaparlamentarikere stemte for, mens 53 stemte imod. 34 undlod at stemme.
En af dem, der stemte for, er den danske parlamentariker Margrete Auken (SF).
Hun er medlem af Europa-Parlamentets Miljøudvalg, der har behandlet sagen, og hun er glad for dagens resultat.
- Det er en kæmpe sejr, fordi vi får et forbud mod rigtig meget af den engangsplastik, der flyder rundt i naturen. Der var forskellige forsøg på at angribe det, men vi kom stort set igennem med alt det, vi ønskede, siger hun.
Også Christel Schaldemose (S), der er stedfortræder i udvalget, glæder sig over resultatet.
- Det er en sejr, for der var rigtig mange, der ønskede at reducere udvalgets ambitioner. Nogle ville have undtagelser, mens andre ville have ændret datoen for, hvornår det skulle indføres, siger hun.
Miljøudvalget fik blandt andet tilføjet, at produkter, der er lavet af såkaldt oxo-plast – det vil sige plastmateriale, der bliver opløst til små, usynlige stykker, men som ikke er bionedbrydeligt – også skal forbydes i 2021.
Til gengæld lykkedes det ikke udvalget at få forbudt de tynde plastikposer, som blandt andet bruges til frugt og grønt i supermarkederne.
Væk med anden type plastik
Udover det konkrete forbud vil parlamentarikerne også have EU's medlemslande til at reducere brugen af den type plastik, hvor der i dag ikke findes alternativer, med 25 procent frem mod 2025.
Det drejer sig eksempelvis om engangsburgerbokse, takeaway-beholdere eller æsker til frugt, is og grøntsager.
Derudover skal 90 procent af alle drikkeflasker genanvendes om syv år, og parlamentet vil også have, at mindst halvdelen af alt brugt fiskeudstyr, der er lavet af plastik, bliver indsamlet. I dag ud gør det 27 procent af alt det skrald, der bliver fundet på strandene.
Dertil skal der også sættes ind mod cigaretfiltre, der også indeholder plast. Det er den type engangsplast, der næstoftest bliver smidt i naturen, og det tager naturen op til 12 år at nedbryde dem. Det skal reduceres med 50 procent i 2025 og 80 procent i 2030.
Samtidig mener parlamentarikerne, at det er tobaksvirksomhederne, der skal dække omkostningerne for indsamlingen af skodderne.
Forventer udvanding
Selvom parlamentarikerne nu har taget stilling til spørgsmålet, skal det først forhandles endeligt på plads med de europæiske miljøministre i Ministerrådet.
De forhandlinger går snart i gang, og forventningen er, at de vi blive afsluttet inden valget til Europa-Parlamentet i maj næste år.
Christel Schaldemose forventer dog, at lovgivningen vil blive udvandet under de forhandlinger, og derfor mener hun, at Europa-Parlamentet har sat barren højt.
- Jeg tror ikke, at slutlovgivningen bliver lige så god, og derfor er vi på nogle punkter gået videre, end teknologien tillader. Men uanset hvad vil vi få markant mindre affald i skovene og på strandene, siger hun.
Margrete Auken ser frem til de kommende forhandlinger.
- Kampen mod plastik er en folkesag, og jeg tror, det bliver svært for regeringerne i Europa at være dem, der bremser det her for meget, siger hun.
Sagen er på programmet i Folketingets Europa-udvalg på fredag.