I øjeblikket bliver der hele tiden føjet nye oplysninger til den højspændte sag om forbindelser mellem russerne og Trumps folk, og det gælder om at holde tungen lige i munden for at følge med.
Vi har bedt to eksperter forklare elementerne i sagen.
Privat udenrigspolitik
Trumps sikkerhedsrådgiver, Michael Flynn, blev i går tvunget til at gå af, efter at der er blevet sat spørgsmålstegn ved samtaler, han har haft med den russiske ambassadør, inden han officielt havde overtaget posten som sikkerhedsrådgiver.
Som sådan er der ikke noget odiøst i, at en kommende sikkerhedsrådgiver ringer og præsenterer sig for en ambassadør, forklarer Philip Chr. Ulrich, udenrigsredaktør på netmediet Kongressen.com. Problemet er derimod, at Flynn angiveligt har diskuteret konkret politik med Ruslands ambassadør i USA, Sergej Kislyak.
- Det er usædvanligt, at de har snakket konkret politik og sanktioner, for så er Flynn ovre i at føre udenrigspolitik og forhandle, og det er ulovligt ifølge amerikansk lovgivning, for han var på det tidspunkt stadig civil. Så han kan have brudt loven, siger Philip Chr. Ulrich.
Indholdet af samtalerne
Samtalen mellem Flynn og Kislyak er blevet optaget af FBI, men det er endnu ikke kommet frem i offentligheden, hvad de to har talt om, ud over at det drejer sig om USA's sanktioner mod Rusland.
Det er særligt interessant, hvis det viser sig, at Flynn har kontaktet russerne og bedt dem forholde sig i ro i forhold til den ordre, Obama underskrev om sanktioner mod Rusland og udvisning af en række russiske diplomater, forklarer Flemming Splidsboel, seniorforsker ved DIIS.
- Det er interessant, hvis Flynn har kontaktet Kislyak (Ruslands ambassadør i USA, red.) og spurgt, om russerne ikke kan sidde på hænderne, til den nye administration er kommet til og lovet, at de så vil rede tingene ud. For så har Flynn været med til at underminere amerikansk politik, siger han og understreger, at der endnu ikke er beviser for, at der er foregået noget ulovligt.
Løgne og afpresningsfare
Et andet aspekt i sagen er, at Michael Flynn efter sagen kom frem har løjet over for vicepræsident Mike Pence om samtalens indhold. På den måde har Flynn gjort sig sårbar over for afpresning, da russerne potentielt kan true ham med at afsløre løgnene.
- FBI har optaget samtalen, har det vist sig, så de ved, hvad der er foregået, siger Philip Chr. Ulrich og understreger, at Obamas justitsminister, Sally Yates, allerede havde advaret Trump-administrationen om risikoen for, at Flynn var sårbar for afpresning fra russerne.
Det er Flemming Splidsboel enig i.
- Det gør også sagen så kontroversiel, at Flynn har løjet. Og at Det Hvide Hus via aflytningerne har vidst, at han løj uden at gøre noget, siger han.
Hyppige samtaler
Både New York Times og CNN har i dag bragt historien om, at medarbejdere i Donald Trumps præsidentkampagne flere gange har været i kontakt med højststående russiske efterretningsagenter. Oplysninger har de to medier fra tidligere og nuværende embedsmænd, der fortæller, at samtalerne mellem parterne er blevet aflyttet af amerikanske efterretningstjenester.
Heller ikke her er der noget usædvanligt i, at kampagnemedarbejdere kontakter repræsentanter for udenlandske regeringer, men det opsigtsvækkende er, at der angiveligt har været tale om flere samtaler, og at nogle af samtalerne har været med efterretningsfolk.
- Det er ikke usædvanligt, at en stab, der skal ind og lede verdens supermagt, ringer og præsenterer sig. Men der er ingen grund til at ringe ofte, for de må ikke diskutere politik, og der er jo grænser for, hvor mange gange man behøver at ringe og præsentere sig, siger Philip Chr. Ulrich.
- Og så kan man også spørge, hvorfor de skulle have brug for at tale med folk i efterretningstjenesten?