En grænsemur til Mexico, afskaffelsen af Obamacare, skrotningen af den internationale handelsaftale TPP og en fjernelse af økonomisk støtte til internationale organisationer, som støtter abort.
Donald Trumps fyldepen har været på overarbejde i hans første uge i Det Hvide Hus, hvor han har underskrevet fire præsidentielle dekreter - såkaldte hensigtserklæringer om, hvad han vil gøre politisk.
Men kan klodens mest magtfulde mand frit gennemtrumfe ny lovgivning?
Det spørgsmål afhænger af det enkelte politiske tiltag, fortæller Mette Nøhr Claushøj, ekstern lektor ved Københavns Universitet og ekspert i amerikansk politik.
- Som præsident har man beføjelse til at styre de forskellige ministerier og lave om på, hvordan de forskellige departementer skal håndtere forskellige problemstillinger, men noget, der koster penge på sigt, kan man ikke selv gennemføre som præsident, siger hun til DR Nyheder.
- I forhold til de her 'executive orders' (præsidentielle dekreter, red.), har der også altid været en strid mellem Kongressen og præsidenten om, hvor meget man egentlig kan bruge dem til, fordi det ikke står eksplicit i forfatningen. Det betyder, at man har set flere tilfælde, hvor det skulle afgøres i højesteret. Man kan også godt forvente, at det kommer til at ske under Trump, siger hun.
Har flertal i begge kamre i Kongressen
Ifølge den amerikanske forfatning er det Kongressen, der sidder på pengepungen. Den amerikanske kongres er delt op i to kamre og består af Repræsentanternes Hus, som har 435 medlemmer, og det 100 mand store senat. De skal begge godkende langt de fleste love i USA.
Donald Trump har dog den fordel i forhold til Obama, at Republikanerne ved valget i november sidste år fik flertal i begge kamre. Derfor skal Demokraterne have hjælp fra republikanske medlemmer, hvis den siddende præsident skal stemmes ned. Men det er ikke en selvfølge, at Republikanerne vil bakke Trump op i alt, fortæller Mette Nøhr Claushøj.
- Trump kan ikke bare regne med, at Kongressen vil gennemføre alt, hvad han siger, selv om han har den bedste mulige konstellation med flertal i begge kamre. Særligt fordi, at ikke alle hans holdninger er specielt republikanske, siger Mette Nøhr Claushøj, der blandt andet nævner områder som immigration og handelsaftaler, hvor han adskiller sig politisk fra store dele af sit parti.
Kan ikke selv afskaffe Obamacare
En af Donald Trumps første beslutninger var at skrive under på, at Barack Obamas stort anlagte sundhedsreform, Obamacare, skal afskaffes.
Og den mission skal nok lykkes, selv om Donald Trump ikke selv kommer til at have ret meget indflydelse på en revideret sundhedsreform.
- Lige nu går han og venter på, at Kongressen får lavet en ny lovtekst, der reelt afskaffer Obamacare. Det kan han ikke gøre selv, siger Mette Nøhr Claushøj.
Ligeledes har Donald Trump underskrevet et dekret om, at USA ikke kommer til at være en del af handelsaftalen TPP, som var forhandlet på plads af i alt 12 lande i Stillehavsområdet.
Barack Obama var en stor fortaler for handelsaftalen, men det lykkedes ham ikke at få den stemt igennem i det amerikanske senat, hvor republikaneren også under Obama havde flertal. Og lige netop den detalje er vigtig for den nytiltrådte præsident.
- Det er præsidenten, der står for at forhandle internationale aftaler på plads, og derefter skal de godkendes i Senatet. I og med, at den ikke blev godkendt i Senatet, så har han myndighed til at droppe aftalen. Man kan sige, at udenrigs- og sikkerhedspolitik er de områder, hvor præsidenten har mest magt og stort set kan agere, som det passer ham, uden at skulle have godkendelse af Kongressen, siger USA-ekspert Mette Nøhr Claushøj.
Grænsemur kan blive et juridisk slagsmål
Donald Trump gentog flere gange under valgkampen, at han ville sørge for at mindske tilstrømningen af illegale immigranter til USA. Han har blandt andet lovet at bygge en grænsemur til Mexico, som nabolandet selv skal betale. Og grænsemuren er tilsyneladende ikke bare valgflæsk, for i går underskrev han et dekret om, at muren "skal bygges så hurtigt som muligt".
USA's præsident har dog en hurdle, før muren kan blive en realitet.
- Hvis muren skal bygges, så skal der bruges penge til det, og dem bliver han nødt til at få fra Kongressen. Præsidenten har ikke en kæmpestor pengekasse, men kan til gengæld omdirigere, hvordan ministerierne skal opføre sig med de penge, som de allerede har fået af Kongressen. Han kan dog ikke bare udskrive kæmpestore regninger, siger Mette Nøhr Claushøj.
Donald Trump mener selv, at han har en finansieringsmodel klar. Via sin talsmand, Sean Spicer, har han fortalt, at USA vil indføre en importtold på 20 procent på alle varer fra Mexico.
Ifølge Mette Nøhr Claushøj er det dog tvivlsomt, om han kan tage den beslutning uden om Kongressen.
- Lovgivningsmæssigt er det ikke tydeligt, om han kan beslutte det, og sådan en beslutning vil kunne ende i højesteret, siger Mette Nøhr Claushøj.
Fakta: Hvad er et præsidentielt dekret?
- •
Et præsidentielt dekret er en blanding af en lov og en bekendtgørelse. Det kan ændre anvendelsen af en lov, men kan ikke skabe nye love. Til gengæld har den samme effekt som en lov.
- •
Ligesom en lov kan et præsidentielt dekret udfordres ved en domstol.
- •
En præsident skal enten finde forfatningsmæssigt eller parlamentarisk grundlag for at håndhæve sine præsidentielle dekreter.
- •
Forfatningsmæssigt søger præsidenter ofte imod artikel to, sektion tre, klausul fem, der siger, at præsidenten har pligt til "at sørge for, at landets love bliver håndhævet trofast."
- •
Lyndon B. Johnson brugte et præsidentielt dekret, da han nedsatte Warren-kommissionen til at opklare mordet på John F. Kennedy.
- •
Præsident George W. Bush har i sin tid udskrevet dekreter om at juridisk blåstemple forhørsmetoder og vicepræsidentens muligheder for at gøre dokumenter fortrolige.
- •
Siden 1870 har der været underskrevet mere end 13.000 præsidentielle dekreter.
- •
Rekordholderen er Franklin D. Roosevelt, der underskrev 3522.
- •
Kilde: Ritzau