Der står ikke meget nyt i den erklæring, som den amerikanske præsident, Donald Trump, og den nordkoreanske diktator, Kim Jong-un, underskrev på topmødet i Singapore.
Der er hverken klare tidsplaner for at afvikle det nordkoreanske atomprogram eller rammer for at løfte sanktioner mod det forarmede Nordkorea.
Alligevel er der positive takter i dokumentet, lyder det fra tre eksperter, som for lidt siden deltog i P1-programmet "Verden ifølge Gram".
- Det er, som man kunne forvente, en meget generel rammeaftale, hvor man forsøger at vende en højspændt situation til noget, der igangsætter en dialog. Det lever aftalen op til, siger Liselotte Odgaard, der er lektor ved Forsvarsakademiet og Asien-ekspert.
- Det ligger ret åbent, hvad man kan blive enige om i fremtiden. Det siger aftalen ikke noget om, siger hun.
Kun forhandlingsvejen tilbage
Hun understreger, at der blandt andet fremgår tekst om at fjerne alle atomvåben fra den koreanske halvø. Men ikke noget om hvordan det skal ske. Ikke desto mindre vil aftalen blive opfattet som en succes af USA, vurderer forskeren.
- For USA er det vigtigt at få den her konflikt lukket ned og få ro på Kim Jong-un. Kan de opnå det, tror jeg, at den amerikanske administration vil være meget godt tilfreds. De har malet sig op i et hjørne, hvor de ikke kunne bruge militær magt. Og der var ikke så mange andre muligheder end at gå forhandlingens vej, siger hun.
Også Thomas Lehmann, Danmarks ambassadør i Sydkorea, vurderer, at aftaledokumentet er en løs ramme.
- Men jeg tror også, det var det, man havde forventet. At det her skal sætte rammen for det, som kommer senere hen, nemlig det vigtige; en forhandlingsproces, hvor detaljerne skal mejsles ud. Det kan gå hen og blive en længerevarende proces, siger Thomas Lehmann.
"Der står ikke rigtig noget"
Mikkel Vedby Rasmussen, professor i international politik på Københavns Universitet, er enig med de øvrige. Selve erklæringen rummer ikke noget, som Nordkorea ikke har meldt ud før, blandt andet på topmødet med Sydkorea sidst i april.
- Der står ikke rigtig noget. Der står, at de gerne vil have fred og fordragelighed på den koreanske halvø, og at de vil arbejde sammen om det. Og så står der, hvad der længe har været Nordkoreas position, at de gerne vil arbejde for den fuldstændige afnuklearisering af den nordkoreanske halvø, siger han.
- Det handler om nordkoreanske atomvåben, men er også et forsøg fra Nordkorea på at sammenkæde det med den amerikanske tilstedeværelse i området, lyder det fra professoren.
Han markerer sig dog en ting om den videre dialog: USA vil fortsat lede diplomatiet.
- Det vigtige er det, som står under, at de skal forhandle videre, og meget bemærkelsesværdigt, at det format, man skal forhandle videre i, fortsat er bilateralt mellem Nordkorea og USA. Det er ikke mellem Nordkorea, Sydkorea, USA, Kina, og hvem man nu ellers kunne have med i det her, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Nordkorea fik største propagandasucces
Han mener ikke, at der er meget nyt under solen, selv om de to statsoverhoveder er gået fra at true hinanden med atomkrig, til at ryste hænder og snakke pænt om og til hinanden.
- Det er teater. Det har ikke meget med politik at gøre, men alt at gøre med to folk med sjove frisurer, som gerne vil iscenesætte sig selv som fredsmagere. Så gør de det på baggrund af noget tekst og nogle positioner, som deres lande har stået for før, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
Skal man måle, hvem af de to ledere, som rejser hjem med den største sejr, er det Nordkoreas Kim Jong-un, vurderer han.
- Der er ikke noget i den politiske virkelighed, som har forandret sig. Det, som har forandret sig, er den måde, parterne kan sælge det på. Og ud fra den betragtning er det klart Nordkorea, som har vundet, for de havde meget mere brug for det her topmøde og håndtryk, end amerikanerne havde, siger han i "Verden ifølge Gram".