Når USA's præsident Donald Trump og den nordkoreanske leder Kim Jong-un sætter sig ved samme bord i Singapore, bliver det under stor opmærksomhed fra resten af verden.
De to parter gik fra trusler om atomkrig til en aftale om et topmøde på blot et halvt år - men hvorfor er netop dette topmøde så vigtigt, og hvad er der på spil?
Det forklarer DR's internationale korrespondent, Steffen Gram, her:
Hvorfor mødes de?
- Der er den helt nye situation, at Nordkorea har et atomvåbenprogram og missiler, der kan flytte en atombombe fra Nordkorea til USA.
Det atomprogram vil USA gerne have afviklet. De føler sig for første gang nogensinde truet af Nordkorea.
Nordkorea vil gerne sikre Kim-dynastiets, styrets og nationens overlevelse. Kim Jong-un bruger sit atomvåben til at forhandle om indrømmelser til Nordkorea. Det bliver mødet i Singapore første forhandlingsrunde om. Og så kommer mange flere elementer på – afspænding, nedrustning, økonomi og fred mellem Nord- og Sydkorea.
Det er derfor parterne mødes nu - begge parter har simpelthen noget at opnå. Og begge parter kommer til at give noget - også USA.
Hvorfor synes alle, at topmødet er ekstraordinært?
- Nordkoreas ledere har tidligere mødtes med kinesiske ledere og russiske ledere, men aldrig med en amerikansk præsident. Nordkorea og USA har haft møder tidligere, men aldrig nogensinde på præsidentniveau.
Mødet er så ekstraordinært, fordi Nordkorea i dag er en trussel - ikke bare mod USA, men også en trussel mod verden. Nordkorea er en farligere nation end tidligere, og det ved Nordkorea godt selv. Det er derfor Nordkorea er parat til at forhandle – fra en styrkeposition.
Hvad håber de hver især at få ud af det?
- Amerikanerne vil gerne have en afvikling af Nordkoreas atomprogram! De vil også have missilerne elimineret. Hvis et missil kan sende atombomber hele vejen mod USA, så kan det også sende andre masseødelæggelsesvåben, f.eks. kemiske våben.
Nordkorea vil bruge de selv samme ting til at forhandle med. De vil anerkendes som en stat, blive respekteret og opnå en troværdig garanti for, at de overlever som nation.
Nordkorea vil bringes ind i det internationale samfund og integreres i den globale økonomi på et eller andet niveau.
Hvad har de hver især at miste?
- For Kim Jong-un vil det være et nederlag, hvis mødet bryder sammen. Han har besluttet, næppe uden interne konflikter i Nordkoreas ledelse, at tiden er kommet til at satse på økonomisk udvikling og international integration. Hvis det kikser, så vælter hele hans strategi.
For Donald Trump vil det være et problem, der står et samlet apparat hjemme i Washington, der siger ”that he got carried away” – at han forærede for meget væk. I USA er den en frygt for, at han ikke forstår kompleksiteten i, hvad det her handler om. Men det er vigtigt at understrege, at Trump allerede under sin valgkamp talte om et møde med Kim Jong-un.
Og så er det selvfølgelig også et nederlag for Trump, hvis der ikke kommer noget som helst ud af mødet. Man skal huske på, at både Nordkorea og USA har investeret rigtig meget i det her.
Er USA reelt truet af Nordkorea?
- Ja, Nordkorea kan ramme USA med de missiler, de har nu. Det ville være selvmord af Nordkorea at gøre det – but you never know. Og det er dét, der er problemet.
I den måde, vores globale sikkerhed fungerer på, kan man ikke have en nation, der bryder alle gældende regler og normer og udvikler sit eget atomvåben. Du bliver nødt til at få det stoppet på en eller anden måde.
Hvad er det vigtigste at holde øje med til topmødet?
- Man skal holde øje med, hvilken erklæring der kommer ud af mødet. Hvad er det amerikanerne beder om? En atomnedrustning, men hvem skal holde øje med det? Hvad vil Nordkorea gøre med deres atombomber – hvem skal have dem?
Og man skal holde øje med under hvilke forhold parterne enes om at fortsætte dialogen. Også Sydkoreas, Japans og Kinas reaktioner på mødet er interessante.
Man skal se på, hvad der sker med de internationale sanktioner, som Nordkorea er underlagt. Det ved vi ikke endnu. Begynder man at lette nogle af dem – i givet fald hvilke?
Mødet i Singapore er starten på en proces, der fortsætter i mange år – ikke uden massive bump på vejen. Det kan også være starten på en proces, der bryder sammen undervejs.