Nobelkomiteen valgte i år at give sin fredspris til den eneste succeshistorie efter den folkelige opstand i arabiske lande, der kaldes Det Arabiske Forår.
Foråret begyndte i slutningen af 2010 med demonstrationer i Tunesien, hvor landets stærke mand siden 1987, præsident Ben Ali, året efter blev væltet under Jasminrevolutionen.
De netop udråbte vindere af Nobels fredspris - Den tunesiske dialogkvartet - kommer dog først ind i billedet i 2013.
https://twitter.com/NobelPrize/status/652408355588317184
Grundlov-arbejde bryder sammen
I 2013 brød arbejdet med at skrive en ny grundlov for Tunesien fuldstændig sammen efter en proces, der havde varet i to år.
- Man var faktisk meget tæt på at have en grundlov, men man kunne ikke komme i mål, forklarer ph.d. i Mellemøststudier ved Københavns Universitet og Tunesien-ekspert Rikke Haugbølle.
Forskellige politiske grupperinger blokerede for grundlovens vedtagelse, og det skabte et dødsvande, som truede Tunesiens overgang fra diktatur til demokrati.
Redningen blev en sammenslutning af Tunesiens toneangivende fagforbund, arbejdsgiverforening, menneskeretsorganisation og advokatforening: Den tunesiske dialogkvartet.
- De fire store aktører gik sammen og kom med både et ultimatum og et alternativ til Tunesiens overgangsregering - og sagde, at nu var det dem, der ledede forhandlingerne frem mod den endelige grundlov, fortæller Rikke Haugbølle.
Helt afgørende
Kvartetens mission lykkedes, og i januar 2014 fik Tunesien en ny grundlov.
- Den dannede grundlag for, at der kunne udskrives valg til en blivende regering. Og den gav et lovmæssigt fundament til at reformere hele den øvrige lovgivning, som jo har været tilpasset et diktatur. På den måde var det helt afgørende, at man kom i mål, siger Rikke Haugbølle:
- Det var en lang og svær proces, men den viser, at hvis alle parter er villige til at gå sammen, så kan det lade sig gøre. Det kan danne et godt eksempel for andre arabiske lande, hvis de på et tidspunkt når dertil.
To problematiske aktører
Rikke Haugbølle har dog ikke kun lovord til overs for Den tunesiske dialogkvartet.
- Den bliver meget ofte udråbt som at bestå af uafhængige, ikke-politiske parter - objektive aktører fra civilsamfundet, der trådte ind og overtog fra et forplumret politisk landskab - og det passer overhovedet ikke, siger hun.
Tunesien-eksperten peger på, at fagbevægelsen UGTT og især dens leder stod præsident Ben Ali meget nær. Dertil kommer, at UGTT er dybt anti-islamistiske og dermed hårde modstandere af det islamiske parti Ennahda, som vandt det første frie valg i Tunesien i 2011.
- UGTT gik ind og fik magten på bekostning af Ennahda. Det er på ingen måde neutralt og objektivt, at UGTT kom med i kvarteten, siger Rikke Haugbølle.
Hun har lignende reservationer overfor et andet medlem af gruppen, arbejdsgiverforeningen UTICA:
- UTICA var og er tæt forbundet med det gamle regime. Regimet kunne sidde på magten, fordi de kontrollerede al økonomi - og det gjorde de ved at kontrollere erhvervslivet. Så alle, der sidder i ledende stillinger i UTICA, har på den ene eller anden måde forbindelser til det gamle regime og den økonomiske elite, siger Rikke Haugbølle.
Global gætteleg
Nobels fredspris udløser altid en global gætteleg om mulige vindere, og denne gang har rigtige mange kandidater været i spil.
Selvom nyhedsbilledet det seneste år har været domineret af krigene i især Syrien og Ukraine, så har verden sideløbende oplevet væsentlige initiativer for at skabe fred og bilægge konflikter.
Således var Paven nomineret til fredsprisen for blandt andet sin indsats for at forsone USA og Cuba. Udenrigsministrene fra Iran og USA - Javad Zarif og John Kerry - var blandt favoritterne for den historiske aftale om Irans atom-program. Og den tyske kansler Angela Merkel gav laveste odds hos flere bookmakere, efter hun har stillet sig i spidsen for fredsforhandlinger om Østukraine.