I dag klokken 11.00 uddeles den prestigefyldte Nobels Fredspris.
Sædvanen tro har nobelkomiteen på forhånd ikke offentliggjort, hvilke navne der er nomineret, men alligevel er et par bemærkelsesværdige navne sivet ud til offentligheden. Personer som Edward Snowden, Angela Merkel og udenrigsministrene for henholdsvis USA og Iran, John Kerry og Javad Zarif, er således nomineret.
Der er igen i år nomineret mange til fredsprisen: 273. Det antal kandidater overgås kun af sidste år, hvor rekord mange var nomineret. Her var hele 278 navne således nomineret til prisen.
Angela Merkel blandt favoritterne
Flere bookmakere har den tyske forbundskansler Angela Merkel helt i top over favoritter til at modtage prisen. Det er hendes indsats på flygtningeområdet, der placerer hende over andre kandidater som Pave Frans og den congolesiske gynækolog Denis Mukwege, der kæmper for kvinderettigheder i Congo.
Kun en gang tidligere er en tysk regeringsleder blevet tildelt Nobels Fredspris. Det skete i 1971, da den daværende kansler i Vesttyskland, Willy Brandt, modtog prisen for at bryde isen med Østtyskland, som anses for at være første skridt mod genforeningen af Øst- og Vesttyskland.
Flemming Rose nominerede
Jyllands-Postens udlandsredaktør Flemming Rose er også blandt de personer, man ved er nomineret til fredsprisen. Det er den norske politiker Michael Tetzschner fra partiet Høyre, der har indstillet Flemming Rose til prisen på baggrund af hans rolle i Muhammed-krisen og hans forsvar for ytringsfriheden.
- At give prisen til en konsekvent forsvarer af ytringsfriheden, også når det koster personligt, vil være en markering af, at de, som prøver at undertrykke ytringsfriheden gennem usle attentater mod civile, og som dermed modarbejder fredelige forhold mellem folk, aldrig må lykkes, begrunder Tetzschner sin indstilling af Flemming Rose med.
Kontroverser som bagtæppe
Overrækningen sker med helt friske kontroverser i komitéen som bagtæppe. Eller det vil sige den tidligere direktør for Nobelinstituttet, Geir Lundestad, har med en bog om Nobel-komitéens historie bragt sindene i kog hos de nuværende medlemmer af komitéen.
De er utilfredse med, at Lundestad bryder tavshedsprincippet, som alle ansatte omkring komitéen arbejder ud fra. Lundestad er dog ikke blevet forskrækket af komite-medlemmernes kritik. Der imod har han udtalt, at den tidligere norske statsminister Thorbjørn Jagland og nuværende medlem af komitéen aldrig skulle have været medlem.
Komitéen arbejder ud fra et princip om at holde alle informationer omkring dens arbejde tæt i 50 år. Af samme grund holdes listerne over nominerede hemmelige i 50 år.