Over 3.400 mennesker har mistet livet i forsøget på at krydse Middelhavet med kurs mod Europa i år.
Alligevel fortsætter flygtninge- og migrantstrømmen mod Europa ufortrødent. Netop dette danner i dag og i morgen ramme om et topmøde mellem Europa og 63 afrikanske statsledere.
Her skal man forsøge at nå til enighed om, hvordan man bedst håndterer årsagerne til migration, beskytter de folk, der tager afsted, bekæmper menneskehandlen og får sendt dem tilbage, der ikke har ret til at være i Europa.
På flugt fra krig eller fattigdom
For det er nemlig ikke kun flygtninge fra for eksempel Syrien, der søger en bedre fremtid i Europa. Over 140.000 afrikanske flygtninge og migranter er i år ankommet til Europa.
Nogle er på flugt, mens andre søger et liv som illegal migrant i arbejde. Det fortæller seniorforsker og ekspert i afrikanske forhold ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, Hans Lucht.
- Størstedelen er fra Eritrea, de er flygtninge og får asyl. Så er der mange fra Nigeria, Somalia og Sydsudan. Og så er der dem fra Vestafrika, der søger lykken i Europa - dem kalder vi arbejdsmigranter, siger han til DR Nyheder.
Med familien og for familien
Både reelle flygtninge og arbejdssøgende migranter begiver sig ud på den farlige rejse til Europa, fortæller Hans Lucht.
Eritrerianere, som til forskel fra arbejdsmigranter, godt kan få asyl i Europa, rejser ofte med hele familien.
De unge mænd, der kommer fra andre dele af Afrika, blandt andet Gambia, rejser alene og på familiens vegne.
- Ofte er der blevet samlet ind for at finansiere rejsen, så de kan komme til Europa, finde et arbejde og begynde at sende penge hjem, siger Hans Lucht.
Mere end Vestens samlede bidrag
Og der bliver i den grad sendt penge hjem. Fra EU og USA bliver der ifølge Hans Lucht sendt omkring 30 milliarder dollar, over 200 millioner kroner, hjem til Afrika.
- Det er et lige så stort beløb, som den vestlige verden hvert år giver til Afrika. Og det er det officielle beløb, så det reelle beløb er formentlig meget større, da folk også tager rede penge med sig hjem, som ikke bliver registreret.
De hjemsendte penge, som kaldes remitter, afhjælper fattigdom og er en direkte støtte til dem, der har behov for det.
I Gambia udgør remitterne en tredjedel af landets økonomi. Derfor kan det også være vanskeligt at se, hvad Europa kan tilbyde de afrikanske lande, for at få dem til at stoppe migrationsstrømmen.
- Det vil gøre folk umuligt fattige, hvis den strøm stopper, siger Hans Lucht, som mener, at EU bliver nødt til at fokusere på for eksempel at skabe arbejdspladser i Afrika, så unge mennesker vælger en fremtid i deres hjemland i stedet.
Ikke meget at gøre
Selv hvis de afrikanske lande havde et ønske om at stoppe strømmen, så er det ifølge Hans Luchts overbevisning slet ikke sikkert, at det ville kunne lade sig gøre.
- De fleste rejser jo fra Libyen, som er totalt i opløsning. Det land skal der styr på, før man rigtigt kan gøre sig noget håb om at få gjort noget ved udfordringen her.
- Og så er der Somalia, Eritrea og Nigeria med Boko Haram (militant nigeriansk gruppe, som har sværget troskab til terrorbevægelsen Islamisk Stat. -red.). Det nytter meget lidt, hvad landene beslutter sig for, hvis der ikke er fred, siger han.