Hvide sandstrande, krystalklart vand, storslået dyreliv og en enkelt hovedby.
Det kunne lyde som et lille stykke paradis, og sådan så virkeligheden da også ud for indbyggerne på øen Barbuda i den nordøstlige del af Det Caribiske Hav indtil for nogle få dage siden.
Men det uforstyrrede liv i smukke omgivelser blev vendt på hovedet, da orkanen Irma raserede øen og udslettede det liv, som indbyggerne har levet i generationer og har erstattet det med død og ødelæggelse, hvor døde dyr flyder i gaderne og langt størstedelen af øens bygninger ligger i ruiner.
Og for første gang i 300 år bor der nu ikke et eneste menneske på øen.
- Ødelæggelserne er totale. Det er en humanitær katastrofe, siger Ronald Sanders, FN-ambassadør for øerne Antigua og Barbuda, ifølge CNN.
- For første gang i 300 år er der ikke et eneste levende menneske på Barbuda. En civilisation, der har eksisteret på den ø i mere end 300 år er blevet udryddet, siger han.
Et kæmpe monster
Sammen med søsterøen Antigua udgør Barbuda en selvstændig stat med en befolkning på knap 95.000 mennesker. Omkring 2.800 af dem boede på Barbuda, hvor der blev erklæret undtagelsestilstand, da Irma ramte øen.
En person blev dræbt i uvejret, og redningsarbejdere begyndte at evakuere folk til Antigua, hvor der kun er minimale skader efter Irmas rasen.
Ifølge FN-ambassadøren blev 1.700 mennesker evakueret til Antigua, mens den resterende befolkning selv rejste dertil.
- Vi har prøvet at gøre boligerne så gode som menneskeligt muligt under de her omstændigheder. Heldigvis havde vi forberedt os på den her orkan, og vi havde bestilt forsyninger fra Miami og USA, før orkanen ramte, siger Ronald Sanders til CNN.
De, der var blevet tilbage på øen, mens orkanen spillede med musklerne og ruskede med vinde, der nåede styrker på over 250 kilometer i timen, måtte søge tilflugt på hustage.
- Det var et kæmpe monster. Øen og dens folk havde absolut ingen chance, siger Ronald Sanders til USA Today.
Folk vil hjem
Regeringen har tænkt sig at genopbygge øen, hvor nærmest samtlige bygninger er kollapset, og forventer at størstedelen af øens beboere vil vende tilbage med tiden.
- Folk har boet der i generationer. De kender ikke til andet. Tilknytningen til øen er ekstrem stærk. De har en meget stærk forståelse af, hvem de er, siger Ronald Sanders.
Men genopbygningen vil tage lang tid - og det vil koste milliarder at få øen på fode igen, siger FN-ambassadøren. Og der ligger et stort oprydningsarbejde forude, for det flyder med døde dyr, vandfluer og affald overalt. Elektriciteten skal genopføres, og der skal sikres rent vand.
- Øen er ikke ligefrem rigtig sikker endnu, siger han.
Håber på venlige regeringer
Mange af de andre øer i området, der er blevet ramt af naturens kræfter, hører under større og rigere nationer som USA, Storbritannien og Frankrig, der kan hjælpe dem med genopbygningen. Men sådan forholder det sig ikke med Barbuda, lyder det fra Ronald Sanders, der mener, at de større industrielle nationer skal hjælpe til, fordi de bidrager til klimaforandringer:
- Antigua er et lille sted, og vi har ingen 'godfather'. Vi er ofre for drivhusgasser, og vi bidrager selv kun ganske lidt til klimaforandringer.
Også premierminister Gaston Brown sætter sin lid til, at hjælpen kan komme udefra, når genopbygningsarbejdet skal i gang.
- Vi håber, at venlige regeringer og internationale partnere vil træde til og hjælpe os. Det her er en katastrofe. En national katastrofe af episke dimensioner, og vi har virkelig brug for hjælp udefra. Det er ikke et ønske. Det er et behov, siger han til BBC.