Der er grund til at tro, at det højrenationale parti Alternative für Deutschland (AfD), der flere steder i landet står til at få hver tredje stemme, er ekstremistisk.
Det har en tysk højesteretsdomstol i dag afgjort.
Afgørelsen betyder, at den tyske efterretningstjeneste fortsat kan overvåge og undersøge AfD-medlemmer - og rekruttere informanter fra partiet, hvis man finder det nødvendigt.
Og det kunne næsten ikke være dårligere timing for partiet.
For afgørelsen kommer med mindre end en måned til EU-valget, hvor partiet stiller op og havde håbet på et kanonvalg.
Der Bundesamt für Verfassungsschutz (BfV), eller Forbundsagenturet for Beskyttelse af Forfatningen, der blev grundlagt i Tyskland kort efter Anden Verdenskrig og er ansvarlig for at beskytte Tysklands demokratiske orden mod ekstremistiske trusler, har klassificeret AfD som potentielt ekstremt siden 2021.
Det er ikke første gang det højenationalistiske parti i er i gevaldig modvind. Tidligere er en af partiets EU-kandidater, Petr Bystron, blevet bekyldt for at være i lommen på Rusland.
Ved dagens domsafsigelse fastholdt man en lavere domstols afgørelse fra 2022, og det lød derfor som følgende:
- Domstolen finder, at der er tilstrækkelige beviser for, at AfD forfølger mål, der er imod den menneskelige værdighed for visse grupper og imod demokratiet, skrev dommerne.
- Der er grund til at mistænke, at mindst en del af partiet ønsker at tildele tyske borgere med en migrationsbaggrund en andenrangsstilling.
Det fremgår ikke nogle steder, hvordan efterretningstjenesterne har overbevist domstolen i dag.