- Donald Trump er den første præsident i min livstid, som ikke forsøger at forene det amerikanske folk. Han foregiver ikke en gang at prøve på det. I stedet forsøger han at splitte os.
Sådan lyder den hårde kritik fra James Mattis.
Han er firestjernet general og var præsident Trumps forsvarsminister i to år. Han sagde op i december 2018, da præsidenten besluttede at trække de amerikanske tropper ud af Syrien.
I en opsigtsvækkende bredside i mediet The Atlantic skriver den pensionerede general, at han er "vred" og "forfærdet" over den seneste tids hændelser.
Mattis kritiserer specifikt brugen af militærfolk over for demonstranter og beskylder præsident Trump for at bruge soldater til at krænke amerikanernes forfatningssikrede rettigheder.
- Vi er vidne til konsekvenserne af tre år af denne bevidste indsats. Vi er vidne til konsekvenserne af tre år uden modent lederskab, skriver han blandt andet.
Siden har præsident Trump gået til tasterne på Twitter, hvor han blandt andet kalder sin tidligere forsvarsminister "verdens mest overvurderede general" og giver udtryk for, at han ikke kunne lide generalens ledelsesstil.
Usædvanlig kritik
Udmeldingen fra den tidligere forsvarsminister er noget, der vækker opsigt, fortæller Lillian Gjerulf Kretz, DR's USA-korrespondent.
- Det er en usædvanlig kritik fra en tidligere højt placeret minister i Trumps administration, fortæller korrespondenten.
Hun peger på, at kritikken kommer, selvom James Mattis tidligere har sagt, at det ikke er på sin plads at kritisere en siddende præsident.
- Vi taler om en yderst respekteret firestjernet general, som begge politiske fløje anser som en mand med høj integritet, og når han siger, at USA's præsident gør alt for at splitte - ikke for at hele - så er det noget, der gør indtryk. Også blandt republikanere, siger hun.
Sådan gik det til, da præsident Trump i 2016 præsenterede James Mattis som USA's kommende forsvarsminister:
Den tidligere forsvarsminister kritiserer i sit indlæg mandagens episode, hvor fredelige demonstranter blev tvunget væk fra området omkring Det Hvide Hus, så præsident Trump kunne få taget et billede foran en kirke, der var blevet udsat for hærværk.
Her beskylder Mattis præsidenten for at få soldater til at krænke borgeres rettigheder, så han kunne få en fotoseance. Samtidig melder han sin støtte til fredelige demonstranter.
- Ordene "lighed for loven" er mejslet ind i gavlen på den amerikanske højesteret. Det er netop det, som demonstranterne med rette kræver, skriver James Mattis.
- Det er et sundt og samlende krav - et krav, vi alle bør kunne støtte op om, siger den tidligere forsvarsminister, der siger, at amerikanerne ikke skal lade sig distrahere af en lille gruppe personer, der vælger at bryde loven.
Og han er ikke alene med kritik af mandagens episode, siger Lillian Gjerulf Kretz.
- Det har simpelthen vakt en vrede hos en meget bred skare, fordi - som særligt demokrater har sagt - det vækker mindelser om en politistat for dem, siger hun.
I nat fortsatte demonstrationerne i en lang række amerikanske byer, hvor der er færre meldinger om uro end tidligere på ugen.
Her fejrede demonstranter blandt andet, at sigtelsen mod den politibetjent, der foretog den brutale anholdelse af George Floyd, skærpes, og at de tre øvrige betjente, der deltog i anholdelsen, også bliver sigtet i sagen.
- Vi har fået alle fire tiltalt, lød et af kampråbene i aftes fra demonstranter i Minneapolis, hvor den landsdækkende sag har sine rødder.
Trump: Vil nok ikke bruge militæret alligevel
Efter de voksende voldsomme protester i USA varslede præsident Trump mandag aften, at han ville slå hårdt ned mod uromagerne.
- Jeg sender tusinder og atter tusinder svært bevæbnede soldater, militærfolk og politibetjente ud for at stoppe oprør, plyndringer, hærværk, overfald og hensynsløs ødelæggelse, lød det fra præsidenten.
Det har vakt kritik fra både James Mattis samt en lang række andre, der både har kritiseret retorikken og stillet spørgsmålstegn ved, hvor realistisk eller sikker en indsættelse af militæret ville være.
Også USA's nuværende forsvarsminister, Mark Esper, har taget afstand fra forslaget og sagt, at muligheden for at sende aktive soldater ind i en håndhævende rolle kun skal bruges som en sidste udvej i de mest akutte og alvorlige situationer.
Nu lyder meldingen fra præsident Trump, at der sandsynligvis ikke bliver brug for militæret i de uroplagede byer i USA alligevel.