Der er fuld gang i den amerikanske valgkamp, hvor de to partier - Demokraterne og Republikanerne - er ved at finde ud af, hvem der skal være deres kandidater til præsidentvalget i november.
DR's Detektor har gennemgået den komplicerede proces, der bygger på regler, som både varierer på tværs af stater og på tværs af de to partier.
Fælles for Demokraterne og Republikanerne er dog, at begge partier finder deres præsidentkandidat ved at afholde mindre delvalg i de enkelte stater mellem deres egne kandidater - de såkaldte primærvalg. Her kæmper de to partier altså ikke mod hinanden, men derimod internt i partiet. Den kandidat, der samlet set vinder primærvalgene, bliver partiets præsidentkandidat.
I nogle stater bliver der afholdt regulære valg, hvor vælgerne møder op og sætter kryds på en stemmeseddel. Andre steder afholdes der såkaldte caucuses, som er vælgermøder, hvor medlemmer af partiet mødes og debatterer og efterfølgende stemmer.
Sammensætningen af vælgerne varierer
For overhovedet at kunne stemme skal man først registrere sig som vælger, hvor man samtidig angiver, om man er demokrat, republikaner eller uafhængig vælger. Det er dog ikke alle stater, der tillader alle registrerede vælgere at stemme ved primærvalgene.
I nogle stater er det kun vælgere, der er registreret hos det givne parti, der må stemme ved partiets primærvalg. I andre stater må både vælgere, der er registreret hos det givne parti og de uafhængige vælgere stemme, mens andre stater tillader, at alle registrerede vælgere må stemme. Men det er i det hele taget en speciel gruppe af mennesker, der stemmer til primærvalgene, fortæller Mirco Reimer, der er cand. mag i Amerikanske studier:
- Dem, der stemmer til primærvalgene, er dem, der er bedre uddannede end gennemsnittet. Det er dem, der tjener mere end gennemsnittet, det er dem, der er mere religiøse, og det er dem, der er mere ideologiske, altså mere venstre- eller højreorienterede, siger han og tilføjer, at stemmeprocenten generelt er lav ved primærvalg:
- Det er jo ikke mange, der stemmer. Vi kommer op på 29 procent i stemmeprocent, cirka 20 procent af den stemmeberettigede del af befolkningen har stemt hos republikanerne og cirka 10 procent hos demokraterne. Det er jo ikke meget.
Man stemmer på delegerede
Når vælgerne stemmer, stemmer de i de fleste tilfælde ikke direkte på kandidaterne, men i stedet på nogle repræsentanter for kandidaterne, der kaldes delegerede. Det er disse delegerede, som de forskellige kandidater kæmper om at få flest af.
Når der har været valg i samtlige amerikanske stater, rejser de delegerede, der er blevet valgt, til det landsmøde, der kaldes Konventet. Her stemmer de delegerede så om, hvem der skal være partiets præsidentkandidat. Der er forskellige regler for, hvordan delegerede må stemme - de er ikke nødvendigvis bundet til at stemme på den kandidat, de er valgt for.
Der er 2.472 delegerede med til Republikanernes konvent - og det kræver opbakning fra mindst halvdelen, altså 1.237 at blive nomineret til præsidentkandidat.
Til Demokraternes konvent er der 4765 delegerede med og her skal man have opbakning fra 2383 for at komme med i kampen om det hvide hus.
Trumps føring i primærvalg er ingen garanti
En kandidats sejre ved primærvalgene siger ikke nødvendigvis noget om, hvor stor opbakning kandidaterne har i hele den amerikanske befolkning. Ser man for eksempel på republikanernes kandidat Donald Trump, som har vundet en stor del af Republikanernes primærvalg, så er de mange sejre ikke udtryk for, at størstedelen af den amerikanske befolkning bakker op om ham, fortæller Mirco Reimer:
- Donald Trumps succes ved primærvalgene siger ikke meget om hans generelle popularitet. Det er en meget lille del af befolkningen, der stemmer til primærvalgene og af dem er der en endnu mindre del, der har stemt på Trump, siger han og tilføjer:
- Der vil man nok hellere kigge mod meningsmålinger, og der kan man så se, at Trump er den mest upopulære kandidat i mands minde, siger Mirco Reimer.
Se mere om valgsystemet i videoen over artiklen eller i Detektor i aften klokken 21 på DR2.