Det er i direkte strid med EU-reglerne, når Ungarn kræver, at alle civilsamfundsorganisationer i landet, som årligt modtager mere end 155.000 kroner i støtte fra udlændinge, skal lade sig registrere hos de lokale domstole.
Det har Den Europæiske Domstol i dag slået fast.
- Loven har fra dag ét af været virkelig problematisk, fordi det har været et forsøg fra den ungarske regerings side på at knægte civilsamfundet og lukke munden på regeringskritiske stemmer i landet. Derfor er vi rigtig glade for dagens afgørelse, lyder det fra Elise Bangert, der er politisk og juridisk rådgiver hos menneskerettighedsorganisationen Amnesty International.
Loven blev vedtaget for tre år siden af blandt andre premierminister Viktor Orbán og hans nationalkonservative Fidesz-regering. Hensigten med den har ifølge regeringen været at skabe mere gennemsigtighed, når det kommer til finansiel støtte fra udenlandske aktører - officielt for at kunne komme eksempelvis terrorstøtte og pengehvidvask til livs.
Derfor skal de ungarske myndigheder offentliggøre det online, hvis der er organisationer, som modtager udenlandsk støtte for mere end 7,2 millioner ungarske forint - altså godt 155.000 kroner - om året.
Samtidig er det et krav, at alle udlændinge, der støtter med mere end 10.000 kroner, skal nævnes ved navn. Og hvis ikke organisationerne makker ret, kan regeringen slå ned på dem med sanktioner.
Kampen mod Soros
Kritikerne mener derimod, at loven blot er endnu et forsøg fra Viktor Orbáns side på at ramme politiske modstandere, ikke mindst den ungarskfødte mangemilliardær og filantrop George Soros.
Premierministeren har længe ment, at den i dag 89-årige rigmand bevidst forsøger at undergrave ham ved blandt andet at støtte demokrati- og menneskerettighedsbevægelser i Ungarn og resten af verden.
Da loven blev vedtaget i 2017, førte den til stor debat og kritik fra ikke mindst udlandet, herunder Europa-Kommissionen, som efterfølgende valgte at trække Ungarn i retten for traktatbrud. Og i dag har EU-domstolen så fastslået, at der i loven er tale om "diskriminerende og ubegrundede restriktioner", som blandt andet strider med retten til foreningsfrihed og til at beskytte personlysninger.
Derudover er den i strid med EU's regler om "den frie bevægelighed for kapital".
'En vigtig afgørelse'
Tidligere på dagen oplyste den ungarske regering ifølge EU-mediet Politico, at den nu vil granske afgørelsen, før den kommer med yderligere meldinger.
Europa-Kommissionen understregede dog efterfølgende, at der er tale om "en vigtig afgørelse, der både beskytter foreningsfriheden og friheden for civilsamfundsorganisationer i EU, og som genbekræfter reglerne for det indre marked".
Og hos Amnesty International, der er en af de 23 organisationer i Ungarn, som er blevet direkte påvirket af loven, er håbet, at Orbán-regeringen hurtigst muligt vil fjerne loven igen.
- Vi har tidligere klaget til den ungarske forfatningsdomstol over loven. Domstolen har dog ventet på EU-afgørelsen, som nu er kommet, og derfor håber vi, at loven hurtigst muligt bliver annulleret, siger Elise Bangert.
Her kan du se, hvorfor Viktor Orbán skaber så meget debat i EU:
'En optisk illusion'
Men selv hvis loven fjernes, er der ifølge iagttagere fortsat mange problemer, når det kommer til retsstatssituationen i Ungarn.
I sidste måned lød det noget opsigtsvækkende fra den amerikanske demokrati-tænketank Freedom House, at Ungarn, som blev medlem af EU i 2004, ikke længere er et fuldt demokrati. Kritikken gik blandt andet på, at den ungarske premierminister – som selv går efter at skabe det, han betegner som "et illiberalt demokrati" – har brugt de seneste år på at samle magten omkring sig, undertrykke den frie presse og chikanere civilsamfundsorganisationer.
- Premierminister Viktor Orbáns regering i Ungarn har droppet enhver forestilling om, at den respekterer de demokratiske institutioner, lød det fra Freedom House.
Det skete kort tid efter, at Fidesz-regeringen havde vedtaget en coronanødretslov, som blandt andet gjorde det muligt for Viktor Orbán at lede landet per dekret – det vil sige uden om parlamentet.
Samtidig havde den ingen udløbsdato, og det mødte kritik fra både Danmark og en række andre EU-lande. Det var en af årsagerne til, at den danske regering nu vil arbejde hårdere for, at EU fremover kan straffe de medlemslande, som ikke lever op til retsstatsprincipperne.
Tidligere på ugen besluttede et flertal i det ungarske parlament at ophæve nødretsloven igen. Men den er blot blevet erstattet med et nyt system, der stadig gør det muligt for Viktor Orbán at udstede nye dekreter uden om parlamentet. Regeringen kan dog ikke på egen hånd ændrer lovene eller begrænse de grundlæggende rettigheder, skriver Politico.
Hovedpersonen selv afviser dog fortsat, at der skulle være noget at komme efter.
- Alle dem, der kaldte det 'diktatur' - både herhjemme og i udlandet - kan bare forlænge deres undskyldninger, skrev Viktor Orbán tidligere på ugen på Facebook.