Hvis man er medlem af EU, skal man også overholde alle de værdier og principper, der udgør selve fundamentet under samarbejdet. Og hvis ikke man allerede gør det, skal man presses så meget på pengepungen, at man til sidst makker ret.
Sådan lyder den skærpede melding fra regeringen, inden den i næste uge genoptager forhandlingerne om EU’s næste langtidsbudget med de andre medlemslande i Bruxelles.
Her er en af knasterne den nye ’retsstatsmekanisme’, som kort fortalt er en nødbremse, Europa-Kommissionen skal kunne trække i, hvis et medlemsland i visse tilfælde ser stort på netop retsstatsprincippet – eksempelvis ved at indskrænke dommernes uafhængighed, som man i de senere år har set det i Ungarn og Polen.
Tanken er, at kommissionen skal kunne standse EU-støtten, hvis det bliver nødvendigt. Og i udkastet til det nye forhandlingsmandat, som statsminister Mette Frederiksen (S) lige nu forsøger at finde opbakning til på Christiansborg, fremgår det, at regeringen vil lægge "stor vægt" på, at den nye mekanisme bliver en del af EU’s næste langtidsbudget.
Kofod: Ikke rimeligt
Det er forhandlings-lingo for, at regeringen nu vil gå målrettet efter, at den kommer med i den endelige aftale, som efter planen skal landes i løbet af juli.
Og det er en skærpelse i forhold til regeringens hidtidige budget-mandat. Her står der nemlig intet om, hvordan regeringen vil prioritere retsstatsmekanismen ved forhandlingsbordet.
- Det er ikke rimeligt, at man kan modtage penge fra EU-budgettet, hvis man ikke samtidig overholder retsstatsprincippet og de grundlæggende værdier. Det skal have en konsekvens, forklarer udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og understreger, at det har været regeringens holdning hele vejen igennem.
- Men under coronakrisen har vi set eksempler på, at udviklingen er gået den forkerte vej. Samtidig er der store økonomiske summer på spil i budgettet, og derfor er det endnu vigtigere at gøre det tydeligt og klart, hvor vigtig en prioritet det er for os, siger han.
Brug for nødbremse
Der har ellers længe været pres på for, at der skulle indføres en sådan mekanisme i EU-budgettet.
Det er nemlig et krav, at man overholder retsstatsprincippet, hvis man vil være med i det europæiske samarbejde. Det vil eksempelvis sige, at dommerne i landet skal være uafhængige, og at det skal være muligt at kigge politikerne efter i kortene, når de vedtager nye love.
Men i de senere år har der været problemer med flere medlemslande, ikke mindst Ungarn og Polen, der ikke altid har levet op til principperne.
Den polske regering har vedtaget flere retsreformer, der ifølge kritikere har indskrænket dommernes uafhængighed. Og den ungarske regering er flere gange blevet beskyldt for at begrænse ytringsfriheden i landet. Senest i forbindelse med den noget kontroversielle corona-nødretslov, der også gav premierminister Viktor Orbán lov til at styre landet per dekret – det vil sige uden om parlamentet.
Det er dog i dag svært for EU-kommissionen at straffe lande, der ikke overholder princippet.
- EU er ikke indrettet efter, at der kunne komme demokratiske tilbageskridt i medlemslandene, som man har set det gennem et helt årti i Ungarn, lød det tidligere på året fra Rebecca Adler-Nissen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
Derfor er der fra flere sider blevet efterspurgt denne "nødbremse", som EU-kommissionen skal kunne trække i for at beskytte budgettet, hvis et land begynder at slække på principperne.
Her kan du se, hvorfor den ungarske premierminister skaber så meget debat i EU:
Stærk symbolværdi
I det foreløbige lovudkast er der lagt op til, at kommissionen skal kunne suspendere udbetalingen af EU-midlerne, hvis et land er kommet på afveje. Det vil altså betyde, at kommissionen kan tilbageholde alt fra strukturfondsmidler og landbrugsstøtte til penge, som er blevet øremærket forskning, hvis det er nødvendigt for at kunne værne om EU-budgettet.
Det er dog ikke alle tilfælde, hvor et medlemsland begynder at slække på retsstatsprincippet, at mekanismen kan bruges. Der skal nemlig være tale om tilfælde, hvor det direkte påvirker - eller kan komme til at påvirke - selve udbetalingen af støttekronerne fra EU.
Det kunne eksempelvis være, at dommerne i landet ikke længere er uafhængige til at kunne kontrollere, om EU-støtten bliver udbetalt efter reglerne. Omvendt ville man ikke kunne bruge mekanismen, hvis en regering indskrænker ytringsfriheden for journalister, da det ikke direkte har en indflydelse på forvaltningen af EU-støtten.
Trods det tror udenrigsministeren dog, at mekanismen i sig selv kan være med til at "forebygge problemer med overholdelsen af retsstatsprincippet" i medlemslandene.
- Alle lande, også Polen og Ungarn, må forstå, at det er en del at være en del af fællesskabet, at man overholder retsstatsprincippet og de grundlæggende værdier, som er i EU. Det er kun rimeligt og fair, siger han.
SF-nej til veto
Det er man enig i hos støttepartiet SF. Her har man længe presset på for, at regeringen skal føre en hårdere kurs over for blandt andet Ungarn, og derfor glæder det EU-ordfører Halime Oguz, at regeringen nu opprioriterer det politiske fokus på retsstatsprincippet.
- Hvis man vil være med i EU-klubben, er der nogle regler, man skal forholde sig til. Take it or leave it. Derfor tror jeg, at man vil kunne bruge mekanismen til at presse både Ungarn og Polen til at rette ind, siger hun.
Regeringen har dog også mulighed for at lægge "afgørende vægt" på retsstatsmekanismen, hvis den vil. Hvor "stor vægt" som bekendt betyder, at den vil arbejde målrettet for at nå sit mål, vil "afgørende vægt" betyde, at regeringen automatisk vil nedlægge veto, hvis ikke den får sin vilje under forhandlingerne.
Men Halime Oguz mener alligevel, det vil være en for hård forhandlingskurs.
- Det er vigtigt, at vi får landet et forlig, for ellers risikerer vi, at hele EU’s næste langtidsbudget simpelthen frafalder. Derfor vil det sætte os i sårbar situation, hvis vi fra dansk side lægger ”afgørende vægt” på dette punkt. Og Orbán ville også omvendt kunne true med at nedlægge veto, og så får vi intet forlig, siger hun.
'Klinger ikke hult'
Hos både De Radikale og hos Venstre er man også tilfreds med den skærpede kurs fra regeringens side.
- Det er ekstremt vigtigt, at vi får en model, hvor vi kan få en mand som Orbán til at makke ret. Og her er økonomiske sanktioner effektive, siger Jan E. Jørgensen, der er Venstres EU-ordfører.
Han vil dog ikke på nuværende tidspunkt tage stilling til, om regeringen bør skærpe prioriteten og lægge ”afgørende vægt” på retsstatsmekanismen. Det afhænger af diskussionen om, hvor finansieringen til det nye EU-budget skal komme fra.
Men Jeppe Kofod afviser, at der skal lægges ”afgørende vægt” på retsstatsmekanismen.
- Vi kommer til at kæmpe for det her. Men man skal også afveje det i forhold til det samlede billede - eksempelvis i forhold til størrelsen og moderniseringen af budgettet - som også er vigtige ting, siger han.
Klinger det så ikke lidt hult, når I er ude og kritisere eksempelvis Ungarn for at se stort på retsstatsprincippet, at I så ikke vil lægge afgørende vægt på retsstatsmekanismen?
- Nej, for vi lægger stor vægt på, at den her retsstatsmekanisme står centralt i mandatet. Og vi har tænkt os at kæmpe for det, siger Jeppe Kofod.