Her til eftermiddag forlod de sidste danske soldater Afghanistan. Dermed sætter Danmark i dag punktum for to årtiers militær indsats i Afghanistan.
- Det er et helt afgørende vigtigt udenrigs- og sikkerhedspolitisk kapitel, der nu bliver sat punktum for med vores lange tilstedeværelse af soldater, som i den grad har ofret sig for Danmark og vores sikkerhed, lyder det fra den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), ifølge Ritzau.
I eftermiddag landede det første fly med danske soldater i Københavns Lufthavn. Og det blev fulgt med spænding hos blandt andet Tina Mandrup. Hun stod nemlig klar til at tage imod sin søn, Jeppe-Joachim Mandrup Mogensen, der har været udsendt det seneste halve år.
Hun fortæller, at det har hjulpet at kunne tale med sin søn på Facetime den seneste tid.
- Men det er klart, at det med at kunne give ham et kram, og at han er her igen - Det glæder vi os enormt meget til. Det er en stor dag, siger hun.
Her fortæller Tina Mandrup og hendes datter, Anna-Cecilie Mandrup Mogensen, om deres afsavn det seneste halve år:
Den militære indsats i Afghanistan startede med en amerikansk invasion i kølvandet på angrebet på World Trade Center den 11. september 2001. Måneden efter blev Taliban-regimet væltet, men bevægelsen har i snart 20 år fortsat sin kamp med dødelige angreb rettet mod de udenlandske styrker såvel som afghanske sikkerhedsstyrker og civile.
Det danske exit sker, efter at USA i midten af april annoncerede, at landet vil trække sine sidste kamptropper ud af landet inden den 11. september 2021.
Minister: Vi kan ikke indføre demokrati med militær
De danske soldater har forladt et Afghanistan, der er uroplaget og ustabilt, og derfor medgiver den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), at landet står over for store prøvelser.
- Alle kan se, at udfordringen i Afghanistan stadig er monumental. Det er stadig et land, som kræver et engagement. Derfor fortsætter vi også med vores civile indsats, siger udenrigsministeren ifølge Ritzau.
Ifølge forsvarsminister Trine Bramsen (S) er der grund til at have bekymringer over, hvad der kommer til at ske med Afghanistan. Men der vil fortsat blive holdt nøje øje med udviklingen i landet, siger hun.
Forsvarsministeren var med til at tage imod de hjemvendte soldater i Københavns Lufthavn i eftermiddag. Hun mener, at Danmark traf den rette beslutning ved at gå ind i krigen for snart 20 år siden:
Hun siger, at Afghanistan har været en vigtig læringsproces for Danmark. Der er udsigt til, at der fortsat vil blive brugt danske soldater til at bekæmpe terror ude i verden, men de kommer til at blive brugt på en anden måde, siger hun.
- Vores målsætninger, når vi går ind og bekæmper terror, har også ændret sig. For vi kan ikke komme med militær og lave demokrati og sikre, at alle piger kan komme i skole og andre værdier, vi står for herhjemme, siger hun.
- Vi kan bekæmpe ondskab, vi kan bekæmpe trusler, og det er også det, vi kommer til at have stærkt fokus på i fremtiden.
Det er en ambivalent følelse at være tilbage på dansk jord, fortæller Jeppe-Joachim Mandrup Mogensen efter genforeningen med sin familie.
- Man er glad for at komme hjem, men man tænker også over, hvad det er for et land, man efterlader, og hvordan de vil klare sig i fremtiden, siger han.
Taliban rykker frem
Præsident Bidens melding i april lagde op til afslutningen på USA's længste krig, der har varet i snart 20 år og involveret knap 800.000 amerikanske soldater.
Dertil kommer de mange soldater fra blandt andet Nato-lande som Danmark.
Dengang lød meldingen fra flere iagttagere, at Taliban stod til at vinde på tilbagetrækningen, og at de sandsynligvis vil forsøge at generobre magten i landet.
Og i den seneste tid har den militante organisation rykket frem og indtaget flere områder i det uroplagede Afghanistan. Så sent som i går kom endnu en håndfuld distrikter under Talibans styre.
Lokale embedsmænd fortæller ifølge Ritzau, at otte distrikter på tværs af provinserne Baghlan, Balkh og Takhar er blevet indtaget af Taliban i løbet af det seneste døgn.
Hvis det er korrekt, betyder det, at Taliban-oprørere har taget kontrol over 50 afghanske distrikter, siden USA og Nato-soldater begyndte deres tilbagetrækning i maj, skriver nyhedsbureaet.
Bevægelsen hævder nu at have kontrol med mindst 87 af landets 421 distrikter.
Taliban-offensiven vækker blandt andet bekymring hos det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, der har åbnet op for muligheden for at sænke tempoet for den amerikanske tilbagetrækning i lyset af Talibans sejre, skriver BBC.
Også hos FN er der bekymring. Chefen for organisationens hjælpeindsats i Afghanistan, Deborah Lyons, ser tegn på, at Taliban gør klar til at indtage flere provinshovedstæder, når alle udenlandske styrker er ude af landet.
Hvis den militante bevægelse fortsætter kampene mod de afghanske sikkerhedsstyrker, vil det "forlænge det afghanske folks lidelser og true med at ødelægge meget af det, der er blevet opbygget og hårdt tilkæmpet i de seneste 20 år", siger hun ifølge Ritzau.