Præsident Biden vil have de sidste amerikanske kamptropper hjem fra Afghanistan inden den 11. september.
Det oplyste Det Hvide Hus i går, og i dag forventes den amerikanske præsident selv at sætte ord på sine ambitioner.
Dermed er der lagt op til en afslutning på USA's længste krig, der har varet snart 20 år og involveret knap 800.000 amerikanske soldater.
Men planen er ikke acceptabel, lyder meldingen fra Taliban-bevægelsen, som USA sidste februar underskrev en fredsaftale med. For ifølge aftalen skulle de amerikanske tropper være ude inden for 14 måneder. Det vil sige 1. maj i år.
- Vi går ikke med til en udskyldelse til efter 1. maj, lyder meldingen fra Taliban-talsmanden Zabihullah Mujahid ifølge New York Times. Han kalder enhver udskydelse for uacceptabel for den militante bevægelse.
Men Taliban har faktisk meget gavn af den seneste udvikling, vurderer en dansk ekspert, der ser en borgerkrig eller en Taliban-magtovertagelse som mulige scenarier for Afghanistans fremtid.
Taliban vinder mest
New York Times peger på, at Taliban-ledere længe har svoret, at ethvert brud på den aftalte deadline 1. maj vil føre til en genoptagelse af angrebene på USA's og Natos soldater i landet.
Men trods den utilfredse udmelding fra Taliban, så har den militante bevægelse faktisk meget at vinde ved Bidens træk, vurderer David Vestenskov, chefkonsulent ved Forsvarsakademiet.
- Jeg tror umiddelbart, at Taliban er dem, der vinder mest ved denne udmelding, siger han.
- Der er trods alt kommet en fast dato på, der ikke ligger langt ude i fremtiden, siger David Vestenskov, der peger på, at der tidligere har været mulighed for, at den amerikanske tilstedeværelse kunne vare længere.
Blandt andet fordi aftalen mellem USA og Taliban blev indgået inden det amerikanske præsidentvalg, og det derfor lå i kortene, at en ny præsident kunne finde på at droppe planen fra Trump-administrationen.
Derfor forventer han ikke storstilede angreb på vestlige soldater.
- Jeg tror umiddelbart, at Talibans reaktion på det her vil være afdæmpet. Det kan godt være, at der kommer nogle symbolske handlinger, men jeg tror, at det bliver en forholdsvis lille skala, siger David Vestenskov.
- Hvis Taliban får de amerikanske styrker ud inden for de næste fem måneder sammen med alle de andre Nato-allierede, så tror jeg, at det passer Taliban rigtig fint, siger chefkonsulenten, der forventer, at de andre Nato-lande vil forlade Afghanistan sammen med USA.
De øvrige lande har ifølge det norske nyhedsbureau NTB omkring 7.500 soldater i Afghanistan, mens amerikanerne har 3.500. Men det kommer ikke til at være tilfældet længe. De første tilbagetrækninger skal nemlig ske snart for at opnå en fuld tilbagetrækning inden 11. september, påpeger David Vestenskov.
Oplagt, at Taliban går efter magten
Mens Taliban de seneste måneder har skruet voldsomt op for angrebene på de afghanske sikkerhedsstyrker, har de holdt igen med angrebene på vestlige tropper for at undgå, at amerikanerne bremsede tilbagetrækningen.
Og når de vestlige tropper forlader Afghanistan, er det Talibans håb at tage magten i landet, siger David Vestenskov.
- Om de er stærke nok, er det helt store spørgsmål, siger chefkonsulenten, der peger på, at der er flere aktører og mange våbenføre mænd i det krigshærgede land.
- Det er ikke helt ligetil for Taliban bare at tage magten. Der vil være nogle problemer, de skal håndtere, men de vil helt sikkert forsøge at tage så meget som muligt, siger chefkonsulenten.
Han forventer, at Taliban vil forsøge at genindføre det emirat, som bevægelsen styrede med hård hånd frem til den amerikanske invasion i 2001.
Risiko for borgerkrig eller Taliban-regime
Et af de store ubesvarede spørgsmål er, hvad amerikanerne vil bevare i Afghanistan. Herunder den store finansiering af de afghanske sikkerhedsstyrker. De er nemlig dybtt afhængige af økonomisk støtte udefra.
- Hvis den ikke fortsætter, så bryder den afghanske hær sammen. Men spørgsmålet er, om penge alene kan gøre det, når de er så pressede, som de er, siger David Vestenskov.
Han ser to overordnede scenarier for Afghanistan i fremtiden.
Den ene mulighed er, at Taliban generobrer magten i Afghanistan og indfører et islamisk emirat, som de gjorde det i 1996. Den anden mulighed er en borgerkrig.
- Jeg mener, at sandsynligheden for en borgerkrig er størst lige nu, siger David Vestenskov.
Det skyldes, at Afghanistan er et land, der har mange våben efter to årtier med stor militær støtte. Samtidig er landet ifølge chefkonsulenten "gearet til konflikt", da mange i forvejen ernærer sig gennem deres adgang til våben, og der er mange lokale krigsherrer med våbenføre mænd ved hånden.
- Hvis de afghanske sikkerhedsstyrker begynder at gå i opløsning, vil vi se mange af de våbenføre mænd søge andre arbejdsgivere. Det behøver ikke nødvendigvis at være Taliban, siger David Vestenskov.
- Derfor har man grundlaget for en borgerkrig, og vi ser allerede en mobilisering hos tidligere krigsherrer, der forbereder sig på sådan et scenarie, siger han.
Hvis den store støtte til de afghanske sikkerhedsstyrker fortsætter, er det muligt, at den afghanske regering kan holde skansen i flere af de store byer. Men det vil være på lånt tid, vurderer chefkonsulenten.
- For mig er der ingen tvivl om, at det afghanske system, som man har opbygget, har en udløbsdato. Om det bliver om 6, 12 eller 18 måneder afhænger af, hvordan man fra vestlig side vælger at agere i forhold til finansiering.