Historierne om vold og voldtægter er strømmet ud fra flygtningelejren ved Calais.
Rygterne siger, at lejren kaldet 'Junglen' er blevet en legeplads for kriminelle, og at desperationen blandt flygtningene og migranterne har udløst en bølge af hård kriminalitet.
Men det er ikke med frygt i kroppen, at Amanda Holt Christensen forlader lejren, der nu er ved at blive ryddet af de franske myndigheder. Tværtimod.
- På trods af den urimeligt svære situation, folk befinder sig i, er der så meget varme og venlighed, at vi alligevel føler os godt tilpas, og vores arbejde giver mening. Venligheden har været overvældende, skriver Amanda Holt Christensen på dr.dk.
Den 21-årige danske kvinde har arbejdet for NGO'en 'Help Refugees' i 'Junglen' de seneste tre måneder og sad først på eftermiddagen klar ved tasterne for at svare på dr.dk-brugernes spørgsmål om livet og arbejdet - og historierne om vold - i flygtningelejren. Du kan læse alle svarene fra Amanda i linket herunder.
Mange af spørgerne ville gerne vide, om Amanda ikke følte sig utryg ved at arbejde i 'Junglen'. Om hun ikke frygtede at blive overfaldet eller voldtaget?
- Her er ikke mere grund til at frygte for mit liv end nogen andre steder, skriver Amanda, der i løbet af de tre måneder har knyttet venskaber med nogle af de mennesker, der har opholdt sig i lejren i håb om at kunne komme til Storbritannien.
- Jeg har været omgivet af gode venner, både blandt flygtningene og de frivillige, og har aldrig haft grund til at frygte hverken vold eller voldtægt. Tværtimod oplever jeg en fantastisk gæstfrihed og venlighed, respekt og taknemmelighed, som intet andet sted, jeg hidtil har rejst eller opholdt mig, skriver Amanda.
Hun er blevet inviteret på sudanesisk nationalret, har været til grillfest med syriske venner, har lært afghanske sange og danse været til eritreansk nytårsfest.
- Modet, håbet og venligheden er imponerende, skriver Amanda.
Håbløs situation
Amanda har tidligere været i Grækenland for et hjælpe flygtninge og har venner i Danmark, der er flygtet fra deres hjemland. Deres historier har motiveret til at arbejde frivilligt for nogle af de mange millioner på flugt.
Med rydningen af lejren i Calais, der har været hjem for 6.000-9.000 flygtninge og migranter, hvoraf de fleste har været der for at komme videre til Storbritannien, bliver håbet også knust.
Mange er ved at give op, fortæller Amanda.
- Situationen synes håbløs. De lægger ikke længere planer, og når jeg spørger, hvad de vil, og hvor de gerne vil hen, ved de det ikke længere. En ung ven fra Syrien, der har boet i lejren i over et år, sagde en dag til mig, at han her i 'Junglen' følte, at han døde lidt hver eneste dag. Hjemme i Syrien ville han også dø, men der ville det kun tage en dag, sagde han.
Amanda er fortvivlet over den situation, flygtningene og migranterne er havnet i, men forstår godt, hvorfor de franske myndigheder vælger at rydde 'Junglen'.
- Lejren aldrig har været et sted for hverken børn eller voksne at bo.
Størstedelen af de flygtninge, der forlader 'Junglen', bliver i disse dage registreret i en lagerhal uden for Calais og kørt til beboelsescentre flere steder i Frankrig. Nogle stikker ifølge Amanda Holt Christensen af, gemmer sig i skove og forsøger fortsat på at komme til Storbritannien.