Det er fint, at alle EU-landene er med på, at de bliver nødt til at gøre mere for at bekæmpe de menneskeskabte klimaforandringer. Men hvor meget vil de rent faktisk skubbe til den grønne omstilling, når det kommer til stykket?
Det er spørgsmålet, som statsminister Mette Frederiksen (S) skal forsøge at besvare sammen med kansler Merkel, præsident Macron og de andre stats- og regeringschefer på dagens EU-topmøde i Bruxelles.
Her skal de nemlig beslutte sig for, hvor meget de vil reducere deres udledninger af drivhusgasser med inden 2020’erne er omme.
Det nuværende mål er, at medlemslandenes samlede drivhusgasudledninger skal reduceres med 40 procent i 2030 set i forhold til niveauet i 1990. Men EU-Kommissionen, der har sat klimakampen allerøverst på sin politiske dagsorden, foreslog for et par måneder siden, at det bliver opjusteret til "mindst 55 procent" i 2030.
EU-Parlamentet, der skal være med til at fastsætte det endelige mål, vil have det hævet til 60 procent. Og står det til et flertal på Christiansborg, skal det helt op på 65 procent.
Regeringen har dog erkendt, at det er lidt af en umulig opgave, da Danmark er det eneste land, der ønsker det. Derfor kæmper den sammen med en række andre lande, heriblandt Portugal, Letland, Estland og Holland, for EU-Kommissionens forslag.
- Alt tyder på, at vi får lavet en rigtig god klimaaftale med mindst 55 procents reduktion. Det har været et stærkt dansk ønske, sagde statsministeren, da hun tidligere på dagen ankom til Bruxelles.
- Selvom vi gerne havde set et endnu højere resultat, så er det her igen et skridt i den rigtige retning, tilføjede hun.
Her kan du høre, hvorfor statsministeren mener, at 'mindst 55 procent' vil være et tilfredsstillende resultat:
Hverken nemt eller billigt
Selvom det måske lyder lidt flyvsk og abstrakt at tale om procentsatser og klimamål langt ude i fremtiden, så er det i den grad en vigtig beslutning, der skal tages i Bruxelles.
Den kommer nemlig til at fastsætte tempoet for den grønne omstilling, som alle 27 medlemslande skal igennem, hvis de skal være klimaneutrale om mindre end 30 år.
Sidste år gav de nemlig hinanden hånden på, at de i 2050 ikke må udlede flere drivhusgasser, end de optager. Det betyder eksempelvis, at der skal mange flere elbiler på vejene, installeres flere havvindmøller ud for kysterne og udledes færre drivhusgasser fra de mange landbrug på kontinentet.
Det bliver dog hverken nogen nem eller billig opgave at opjustere klimamålet, og derfor er der allerede på forhånd lagt op til noget af en politisk styrkeprøve ved det store forhandlingsbord.
Hvor Danmark befinder sig alleryderst på den grønne fløj, er klimaambitionerne noget mindre udfarende i dele af Øst- og Centraleuropa – ikke mindst i Polen, Bulgarien, Ungarn og Tjekkiet, som står i den stik modsatte fløj.
De er nemlig ikke så langt fremme i deres grønne omstilling, som danskerne er. Polakkerne er eksempelvis dybt afhængige af deres kulkraftværker - omkring tre fjerdele af landets produktion af elektricitet kommer fra kul - og tusindvis af job er afhængige af den sektor.
- Vi ønsker ikke at gennemtvinge så gennemgribende og radikale forandringer, uden at vi på forhånd har det fulde overblik over konsekvenserne, lød det i sidste måned fra den polske miljøminister, Michal Kurtyka.
Brug for penge
Det er nemlig kun det overordnede 2030-mål, der skal fastsættes på topmødet. Al den lovgivning, der rent lavpraktisk skal føre landene derhen, kommer først til juni næste år.
Men spørger man den polske minister, er der allerede nu brug for en detaljeret køreplan. Ellers frygter han for konsekvenserne, hvis det nye klimamål bliver sat højt, uden at man på forhånd ved, hvad de skal gøre for at leve op til målet – eller hvor mange penge, de kan få i støtte til det.
Det gælder også i forhold til, hvor meget de enkelte lande helt præcist skal skære i deres udledninger, hvis det nye klimamål skal nås.
Selv hvis de lander på "mindst 55 procent", så betyder det ikke, at alle lande skal reducere deres drivhusgasudledninger med de 55 procent. Det bliver forskelligt fra land til land, og der er nogle, som kommer til at skulle skære mere end andre. Men det er først planen, at de nationale mål skal fastsættes næste år, og det vækker bekymring i flere medlemslande.
- Hvis EU vil sikre, at klimaneutralitet bliver et reelt og realiserbart mål, så bliver den også nødt til at se på, hvordan man sikrer en fair fordeling af forpligtelserne, sagde den polske klimaminister, Michal Kurtyka, tidligere på året.
Danmark frygter konsekvenser
Derudover der er spørgsmålet om penge.
Den polske minister understregede i det samme interview, at der skal sikres ordentlig støtte til de lande, der har længst vej igen med den grønne omstilling. Det er et budskab, der møder opbakning i blandt andet Tjekkiet, Slovakiet og Bulgarien, som står i lignende situationer.
EU har dog allerede øremærket omkring en tredjedel af EU’s næste langtidsbudget og genopretningsfond på svimlende 13.600 milliarder kroner til den grønne omstilling – heriblandt en særlig fond, den såkaldte ’retfærdige omstillingsfond’ på 130 milliarder kroner, der skal gå til de regioner, der kommer til at få de største udfordringer med den grønne omstilling.
- Det er klart, at med det langtidsbudget, der ligger, samt den store genopretningsfond, så bør der også være mulighed for, at der er noget finansiering bag målet, lød det tidligere på ugen fra statsministeren.
Fra dansk side er det samtidig vigtigt, at der bliver stillet størst krav til de lande og sektorer, som ikke er så langt med den grønne omstilling endnu, og hvor man så at sige kan få mest klima for pengene.
De danske politikere besluttede allerede for et år siden, at Danmark skal have reduceret sine udledning af klimagasser med 70 procent i 2030. Tager man derimod til Bulgarien og Rumænien, er klimamålene nærmest ikke-eksisterende.
I EU er det dog normalt de rigeste lande, heriblandt Danmark, der får de højeste mål, mens de fattigere får nogle lavere mål. Men den danske regering understreger, at Danmarks reduktionsmål ikke må ende over de 70 procent, som allerede er aftalt på Christiansborg. Ellers kan det blive både for dyrt og besværligt, lyder argumentet fra regeringen.
Forventningen er, at medlemslandene kommer til at udstikke nogle generelle principper og retningslinjer for den grønne omstilling. Men selve den nye klimalovgivning kommer – helt som planlagt – først næste år.
- Der vil givet være noget diskussion om betingelserne for at opnå målet, men grundlæggende synes jeg, det har bevæget sig i en positiv retning, sagde statsministeren.
Det bliver Charles Michel, der er formand for Det Europæiske Råd, der skal forsøge at lande et kompromis. I sidste lød var han optimistisk, selvom han understregede, at der fortsat var lang vej igen. Og det afhænger også af, om han først kan få løst budgetstriden med Ungarn og Polen. Ellers er der ingen penge til planerne.
Det endelige klimamål skal forhandles på plads med Europa-Parlamentet i det nye år.