Den ene banehalvdel er nu kridtet op til de afgørende forhandlinger om EU’s nye landbrugspolitik.
Det står klart, efter medlemslandenes landbrugsministre i nat er blevet enige om, hvor de står i forhold til de kommende forhandlinger med Europa-Parlamentet om den nye landbrugsreform.
- Det er en milepæl, vi er blevet enige om efter lange forhandlinger, som helt grundlæggende kan ændre Europas landbrugs- og fødevarepolitik, lød det efterfølgende fra den tyske landbrugsminister, Julia Klöckner, der ledte de to dage lange forhandlinger mellem de 27 ministre.
Landbrugspolitikken kommer til at skulle spille en afgørende rolle i forhold til EU’s målsætning om at blive klimaneutral i år 2050, og ifølge den tyske landbrugsminister er grundlaget for "en grøn arkitektur" nu blevet lagt. Men der er også tale om en arkitektur, som ifølge Julia Klöckner er fleksibel og derved kan tilpasses forholdene i de enkelte lande.
Den danske fødevareminister, Mogens Jensen (S), er også godt tilfreds med nattens kompromis. Han mener, at det "i langt højere grad giver os mulighed for at gennemføre en grøn omstilling af landbrugene over alt i EU og i Danmark."
- Vi kunne godt have set en stærkere grøn ambition, men jeg er tilfreds med det, vi har opnået her. Det giver os mulighed for, at vi kan gå i forhandlinger med Europa-Parlamentet om den endelige aftale, og her er der også udsigt til, at den kan blive endnu grønnere endnu, så det vil jeg også se frem til, sagde han efterfølgende i en videoudtalelse.
Medlemmerne af Europa-Parlamentet forsøger i disse dage også at lægge sig endeligt fast på deres forhandlingskurs, og der forventes først at lande en endelig landbrugsreform i begyndelsen af næste år.
Grønne tiltag
Nattens ministerkompromis er dog et vigtigt skridt for den kommende landbrugsstøtte, der lægger beslag på omkring en tredjedel af EU’s nye syvårsbudget på lige knap 8.000 milliarder kroner.
Fra dansk side er der to punkter, som har været særligt vigtige:
Det ene er de nye, grønne støtteordninger, også kendt som 'eco-schemes', som ifølge Europa-Kommissionens oprindelige udspil skal bruges til at forbedre miljøet, sikre biodiversiteten og bekæmpe klimaforandringerne. Der er tale om etårige aftaler, hvor en del af den direkte indkomststøtte, som landmændene får fra EU-kassen, vil blive øremærket grønne tiltag.
Men i EU-kommissionens udspil stod der intet om, hvor mange penge de enkelte medlemsstater skulle afsætte til støtteordningerne, eller om de overhovedet skulle gøres obligatoriske. Og hvor Danmark kæmpede for, at en stor del af indkomststøtten skulle bindes op på de grønne ordninger, strittede flere lande, ikke mindst i Central- og Østeuropa, imod ved forhandlingsbordet.
Kompromisset er endt med, at 20 procent af den direkte støtte skal øremærkes de nye ’eco-schemes’. Det skal dog indfases over tid og på en fleksibel måde, så landene stadigvæk kan bruge pengene på andre formål, hvis det slet ikke er muligt at bruge dem på grønne projekter.
- Det er jeg meget tilfreds med, for det er opnået på den sidste del af forhandlingerne, lød det fra Mogens Jensen.
Forsinket reform
Et andet centralt punkt har været spørgsmålet om hektarstøtten.
I dag skal hele landbrugsarealet være i brug, hvis der skal kunne gives EU-støtte. Det betyder, at landmændene bliver nødt til at dyrke hele arealet for at kunne få pengene, og det kan føre til en mere intensiv drift, der ikke altid er lige miljøvenlig.
Men regeringen har arbejdet for, at landmændene fremover kan fastholde hele hektarstøtten, selvom der er områder på marken, hvor der eksempelvis vokser buske og uslået græs, eller der er opstået små søer. Det kan nemlig være godt for både klimaet, biodiversiteten og miljøet, og derfor skal landmændene ikke straffes for det, mener regeringen.
- Den danske mærkesag med bruttoarealmodellen – altså at man som landmand ikke mister støtte, hvis man lader natur vokse på sine marker – er også blevet gennemført. Samlet set kan vi fra dansk side være tilfredse med aftalen, sagde fødevareministeren.
Landbrugsreformen har været længe undervejs, siden Europa-Kommissionen kom med sit udspil tilbage i juni 2018. Det var egentlig meningen, at den skulle være trådt i kraft fra 2021, men det er blevet forsinket med to år - blandt andet fordi forhandlingerne om EU's nye langtidsbudget også blev forsinket.
Der er samtidig tale om en stor og kompleks reform, og det er også det, europaparlamentarikerne i disse dage står overfor, hvor de er ved at lægge sig fast på deres fælles holdning til forhandlingerne.
Der har været flere end 1.000 ændringsforslag til kursen, og dem bliver der nu stemt om. Forventningen er, at parlamentets samlede indstilling til landbrugsreformen er klar på fredag.
EU's landbrugskommissær, Janusz Wojciechowski, sagde efter nattens ministerkompromis, at der er tale om "et godt udgangspunkt" for de kommende forhandlinger med parlamentet. Ikke mindst når det kommer til at gøre landbrugspolitikken mere grøn og klimavenlig, understregede han.
- Det er en positiv forandring, og det er noget, som vores borgere forventer, understregede den polske kommissær.