Caucus, konventer og Trump: Forstå nattens valg i Iowa

Har du fuldstændigt styr på, hvad der skal ske i Iowa i nat? Nej vel. Få lukket hullerne i din viden her.

Både Ted Cruz og Donald Trump afholder i aften amerikansk tid deres sidste taler inden caucusset i Iowa går i gang. Cruz og Trump er såkaldte "front runners" hos Republikanerne. (Foto: © Craig Lassig, Scanpix)

Det er valgår i USA, og i nat starter udskillelsesløbet blandt de kandidater, der stræber efter det ovale kontor, som får ny præsident bag skrivebordet fra januar 2017.

Men hvad adskiller et caucus fra et primærvalg, hvad er en delegeret, hvorfor taler alle om Iowa, og hvad er der med ham Donald Trump? Få svar på dine spørgsmål her.

Hvorfor snakker alle om Iowa?

Selv om Iowa kun udgør én procent af den amerikanske befolkning er staten vigtig, fordi det er den første delstat til at afholde primærvalg.

Det er altså første gang i løbet af kampen om præsidentembedet, at de amerikanske vælgere kan give udtryk for, hvilken kandidat de helst ser på posten.

Selv om resultatet ikke nødvendigvis har noget at sige om, hvem der løber med nomineringen fra de respektive partier, så giver resultatet fra Iowa og New Hampshire, som er den anden stat til at afholde primærvalg (9. februar), en klar indikation på, hvem der skal repræsentere de to partier under præsidentvalgkampen i efterår.

Den formelle beslutning om partiernes præsidentkandidater bliver afgjort på partiernes konventer i juli.

Det er dog ikke altid, at Iowas vælgere rammer rigtigt. For eksempel er kun tre ud af de syv seneste republikanske vindere ved Iowas primærvalg endt med at blive partiets præsidentkandidat.

Samtlige præsidentkandidater har været på charmetur i Iowa op til caucuset. Her ses den republikanske kandidat Donald Trump i Sioux City, Iowa, i weekenden. (Foto: © DAVE KAUP, Scanpix)

Hvad er et caucas?

Der står ikke noget om partier i den amerikanske forfatning. Derfor varierer det også fra stat til stat, hvordan de to hovedpartier, Demokraterne og Republikanerne, har valgt at organisere deres valg af delegerede til det store partikonvent i juli, hvor partiets præsidentkandidat vælges.

I de fleste stater afholdes primærvalg - almindelige valg, hvor vælgerne møder op og sætter kryds på en stemmeseddel, men en håndfuld stater afholder såkaldte caucusses.

Et caucus er et "uformelt" opstillingsmøde, hvor partimedlemmer mødes i private hjem, kirker, på skoler eller lignende for at diskutere sig frem til en kandidat.

Herefter afgives der stemmer, enten via stemmesedler eller ved optælling af støtter.

For første gang vil de delegerede fra Iowa være bundet af afstemningen. Hvor delegerede tidligere ikke har været forpligtet af stemmefordelingen i staten, skal de delegerede følge resultatet af caucusset til det nationale partikonvent.

Hver enkelt stat bestemmer selv, hvordan den vil bedrive caucus, ligesom fordelingen af delegerede også foregår efter forskellige systemer fra stat til stat.

Hvem deltager i Iowas caucus?

For at deltage i et caucus skal man være registreret som demokratisk eller republikansk vælger.

Iowas caucus betegnes populært som "en samling naboer", og i alt 1.671 valgsteder slår i dag dørene op for partikammerater.

Hvert parti har omkring 600.000 registrerede vælgere i Iowa. Fremmødet varierer afhængig af, hvor stor spænding der er omkring kandidatfeltet.

I januar 2012 mødte 121.503 republikanske vælgere og knap 20 procent frem og deltog i Iowas caucus.

I Demokraternes meget tætte 2008-kamp mellem Barack Obama, Hillary Clinton og John Edwards mødte 40 procent - 239.872 - af de demokratiske vælgere frem.

Til sammenligning mødte 23 procent - 124.331 - demokratiske vælgere op i 2004, da der skulle vælges mellem John Kerry og John Edwards. Det er også baggrunden for, at kandidaterne sætter så massivt ind i staten - for at aktivere og opmuntre vælgerne til at stemme.

Den demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton med sin mand og tidligere præsident, Bill Clinton. (Foto: © scott olson, Scanpix)

Hvad skal der ske i Iowa i nat?

Selvom funktionen er den samme, har Republikanerne og Demokraterne hver deres måde at bedrive caucus på.

Republikanerne benytter sig af stemmesedler som ved et normalt valg, og efter at have hørt en repræsentant for hver kandidat holde et oplæg, skriver de fremmødte blot navnet på deres kandidat ned på en stemmeseddel. Herefter tælles resultatet op og overleveres til det nationale hovedkvarter.

Demokraterne benytter sig ikke af en hemmelig afstemning, men af en langvarig og offentlig udvælgelsesproces.

Ved ankomsten skal caucus-deltagerne placere sig forskellige steder i lokalet afhængig af, hvilken kandidat de støtter.

Hver kandidats gruppe skal repræsentere mindst 15 procent af de samlede fremmødte til caucus-mødet.

Er gruppen mindre, får vælgerne mulighed for at slutte sig til en anden kandidat. Ellers bliver de sendt hjem.

De, som ikke har valgt eller har valgt en kandidat, der ikke får nok støtte, kan herefter rekrutteres til andre kandidater. Overtalelse og debat spiller en stor rolle i processen, som er både langvarig og højlydt.

Det kan tage flere timer at holde sådan et opstillingsmøde, hvor de enkelte kandidaters mærkesager gennemgås systematisk. Alene varigheden af arrangementet afholder mange fra at deltage.

Til sidst tælles støtterne op, og resultatet overleveres til det nationale hovedkvarter.

De demokratiske caucus-møder går ikke stille for sig - her i West Des Moines i Iowa i 2008, hvor Obama vandt over Hillary Clinton. (Foto: © Jim Bourg, Scanpix)

Hvornår skal man tænde og slukke for sit tv?

Iowas caucus-møder begynder enten klokken 19 eller 20 lokal tid, og resultaterne forventes at være i hus mellem klokken 23 og midnat lokal tid - altså mellem klokken fem og syv tirsdag morgen dansk tid.

Hvem er favorit?

Hos Demokraterne er der ifølge de seneste meningsmålinger næsten dødt løb mellem topkandidaterne Hillary Clinton og Bernie Sanders.

Clinton står ifølge Real Clear Politics, som samler de seneste meningsmålinger, til at få 47,3 procent af stemmerne, mens Bernie Sanders står til 44 procent. Den demokratiske underdog Martin O’Malley står til kun 4,4 procent.

For republikanerne er spredningen større, men uagtet er den kontroversielle finansmand Donald Trump førende i meningsmålingerne forud for Iowa.

Trump står til at få 30,4 procent af stemmerne, mens senator Ted Cruz står til at få 24,2 procent.

Hvem trækker sig efter Iowa?

Caucusset i Iowa har ikke alene tradition for at udpege, hvem der står stærkest i kapløbet om præsidentembedet. Det viser også, hvem der står uden de store chancer for at vinde det amerikanske folks gunst.

Ifølge CNN kan man forvente, at de kandidater, der klarer sig dårligst i Iowa, helt dropper ud af præsidentkapløbet – enten efter Iowa eller New Hampshire, som afholder primærvalg den 9. februar.

Den republikanske kandidat Rick Santorum, som ifølge meningsmålingerne lige nu sidder på blot én procent af stemmerne, har allerede meldt ud, at han ikke agter at fortsætte sin kampagne, hvis han ikke oplever en markant fremgang ved nattens caucus.

Den republikanske kandidat Rick Santorum. (Foto: © BRIAN FRANK, Scanpix)

Hvem vandt sidst?

I 2012 vandt netop Rick Santorum Iowa med 24,6 procent, 29.839 stemmer og en minimal margin på 34 stemmer til Mitt Romney - den senere vinder af nomineringen til Republikanernes præsidentkandidat.

Men der gik 14 dage, før resultatet lå klar, og der var generelt rod hos Republikanerne i Iowa. Blandt andet forsvandt valgresultatet fra seks valgsteder. Derfor har man denne gang introduceret en app, så man er i stand til på aftenen at udnævne en vinder - og holde styr på stemmerne.

Stemmefordelingen i 2012 havde dog ikke indflydelse på de delegerede støtte på partikonventet. De var nemlig ikke bundet af valgresultatet, som derfor kun kunne bruges som en indikation på de politiske vinde.

22 delegerede pegede på Ron Paul, mens de sidste seks støttede Mitt Romney på partikonventet.

For Demokraterne var primærvalget i 2012 noget nær proforma. Barack Obama havde allerede den 3. april tilranet sig de 2778 delegerede, som er nødvendige for at vinde nomineringen.

Hvad er der med ham Trump?

Hele verdens opmærksomhed er rettet mod præsidentvalget i USA. Og ingen får så meget omtale som den stenrige forretningsmand Donald Trump.

Trump har for vane at fremsætte kontroversielle udtalelser og komme med relativt primitive angreb på sine modstandere.

Men hans i manges øjne sort-hvide politiske synspunkter er populært hos republikanske vælgere, og januar igennem har han taget det ene spring efter det andet frem i meningsmålingerne.

Spekulationerne går på, om de mange personer, der i meningsmålinger fortæller, de vil stemme på Donald Trump, også er så politisk engagerede, at de vil møde op til nattens caucusses. Det er der 10 andre republikanske kandidater, der håber på, de ikke gør.

  • Magten i USA’s politiske system er lige som det danske tredelt.

  • Præsidenten er den udøvende magt. Det er præsidentens opgave at udpege regeringen og sørge for at love bliver gennemført og implementeret i samfundet. Samtidig er præsidenten som commander-in-chief øverste leder af hæren og flåden. Dermed er det præsidentens opgave at føre krig.

  • Kongressen er USA’s lovgivende magt og består af de to kamre Senatet og Repræsentanternes Hus. Her udarbejdes og vedtages love, iværksættes undersøgelser og vedtages skatter og skattetakster. Det er desuden kongressen, som erklærer krig.

  • De føderale domstole udgør den dømmende magt og fortolker og godkender lovene. Domstolene kan desuden tvinge institutioner og personer til at fremlægge dokumenter og afgive vidneforklaringer.

  • Checks and balances: Et vigtigt princip i det amerikanske system er den tværgående kontrol mellem de tre magtinstitutioner. Når kongressen for eksempel vedtager en lov, er det præsidentens opgave at omsætte lovgivningen til praksis. Præsidenten kan desuden nedlægge veto mod et lovforslag. For at trumfe præsidenten kræves der et 2/3-del flertal i kongressen. Samtidig kan ét af kongressens to kamre forkaste et lovforslag. Domstolene kan erklære et lovforslag i strid med forfatningen. Og for at gøre ondt værre har et senatsmedlem mulighed for at obstruere et lovforslag ved simpelthen at tale det ihjel. Dette kaldes for filibustering.

  • Kilder: Mads Fuglede "USA - den universelle Nation, Nye, David "Contemporary American Socitety" og Wikipedia.