Politisk spåmandsskab kan give bagslag, og der er grelle eksempler på kommentatorer, der sågar må spise stråhatte efter fejlslagne forsøg.
Ikke desto mindre vover jeg pelsen og hævder, at mangemilliardæren og showmanden Donald Trump måske kan blive USA's næste præsident. Bemærk dog det meget bevidste forbehold. For det er langt fra sikkert, at det vil ske, og alt kan som bekendt ske i amerikansk politik.
Den 1. februar begynder de amerikanske primærvalg i delstaten Iowa, hvor interessen især samler sig om fire kandidater: Republikanerne Donald Trump og Ted Cruz og demokraterne Hillary Clinton og Bernie Sanders.
Disse fire kandidater fører kampen om at blive deres partiers præsidentkandidater ved det egentlige valg, der vil finde sted tirsdag den 8. november i år. De næste måneder vil hver delstat afholde de såkaldte primærvalg, der munder ud i to store partikonventer i juli, hvor præsidentkandidaterne for de to partier bliver kåret.
Kampen på overfladen
Hos republikanerne har Donald Trump gjort al politisk logik til skamme og fører i dag feltet på trods af mangfoldige eksempler på tilsvining af både kvinder, mexicanere, muslimer, handicappede og stort set alt hvad der har en puls.
Hans udfald virker ofte uoverlagte og uden decideret mål, og normalt ville en politisk kandidat styrtdykke i meningsmålingerne, hvis de opførte sig sådan. Men ikke Trump. Han stormer derimod frem og fører i dag med 16,2 procentpoint over Ted Cruz, der ifølge det politiske website RealClearPolitics indtager andenpladsen.
Hos demokraterne fører den tidligere udenrigsminister og førstedame Hillary Clinton med 14,4 procentpoint over den selvproklamerede socialist Bernie Sanders.
Hillary Clinton har fra starten af valgkampen været udråbt som absolut favorit, men senatoren fra delstaten Vermont har haft en raket spændt på ryggen og har mod de flestes forventninger kæmpet sig op på siden af Hillary Clinton i flere stater og står faktisk til at vinde i New Hampshire - den anden stat, som stemmer. Det betyder dog ikke, at han fører den samlede meningsmåling, men det giver Sanders momentum og lægger et pres på Clinton.
Status er altså, at kampen overfladen synes at stå mellem Donald Trump og Hillary Clinton, når det gælder nøglerne til Det Hvide Hus. Men her hører logikken så også op.
Under overfladen hos Republikanerne
Både det demokratiske parti og det republikanske parti har interne spændinger og sager, der kan vende op og ned på, hvem der ender med at blive de egentlige præsidentkandidater efter konventerne i juli.
Donald Trump synes i høj grad at være en protestfigur, der rider på en bølge af amerikanske vælgeres utilfredshed med det etablerede Washington og politikernes mangeårige interne kamp, stridigheder, sabotage og partikrige.
Trump er helt sin egen, finansierer selv sin kampagne og har med sin gadedrengsfacon sprængt rammerne for, hvordan en politiker kan opføre sig uden at blive kastet i unåde. Republikanske vælgere synes ligefrem at tørste efter en leder, der viser muskler og taler rent ud af posen.
Men de republikanske vælgere har også en tendens til i sidste ende at vælge en "bred kandidat", der favner en større del af partiet og som har den største chance for at slå den demokratiske modstander. Det kan i sidste ende betyde, at den stærkt konservative senator fra Texas, Ted Cruz, der ligger som nummer to i det republikanske felt, har en chance for at tilkæmpe sig nomineringen.
Men netop hans politiske ståsted langt ude til højre taler imod, at vælgerne vil se ham som en bred kandidat. Her er Florida-senatoren Marco Rubio umiddelbart et bedre bud, fordi han med sine cubanske rødder også har godt fat om de latinamerikanske vælgere. Til gengæld er han ung og relativt uerfaren.
For et halvt år siden forudså mange iagttagere, den tidligere guvernør i Florida, Jeb Bush, i dag ville indtage samme favoritrolle hos republikanerne, som Hillary Clinton nyder hos demokraterne. Men Jeb Bush - en oplagt bred kandidat - er faldet fra tinderne med et brag og ligger i dag på en ukomfortabel femteplads i det republikanske felt.
Kan Donald Trump blive republikansk præsidentkandidat? Ja, det kan han godt, og han fører i både Iowa og New Hampshire - de to første stater der stemmer. Også i den tredje stat, South Carolina, fører han, og hvis den velkendte psykologi om at man helst stemmer på en vinder slår ind, vil han efter de tre første stater have et betydeligt momentum.
Men det modsatte kan også ske. De republikanske vælgere kan gå i panik, når det går op for de fleste, at Donald Trump reelt kan ende med at få koderne til de amerikanske atomvåben og derfor samle sig om en af de mange andre republikanske kandidater. Man kan ikke afvise, at en total outsider som guvernøren fra Ohio, John Kasich, pludselig står med en nominering, selv om han i dag ligger på en slem syvendeplads og bestemt ikke synes at have skyggen af en chance. Men i amerikansk politik kan alting ske.
…og hos demokraterne
Hos demokraterne er feltet langt mindre end hos republikanerne og derfor også lettere at spå om. Hillary Clinton er den ukronede dronning, mens Bernie Sanders er kandidaten, som de færreste havde spået en chance.
Sanders er erklæret socialist, fortaler for højere skatter, mere stat og nævner i øvrigt ofte Danmark som eksempel på et velfærdssamfund, som USA burde efterligne. Det har især vakt gehør hos unge vælgere, hvilket er en stor del af forklaringen på hans succes.
Se DR Nyheders interview med Bernie Sanders:
Som Trump er den store overraskelse hos republikanerne, er Sanders udtryk for samme frustration over de etablerede politikere hos demokraterne. Politikerleden har givet Trump og Sanders vinger, og vælgerne elsker tilsyneladende dem, der viser passion, muskler og nye visioner.
Samtidig kæmper Hillary Clinton med en gedigen møgsag, der i sidste ende kan koste hende præsidentposten. Sagen om hendes private email-server bliver netop nu efterforsket af forbundspolitiet FBI. Hvis det viser sig, at det kan have været decideret kriminelt, at hun benyttede en usikker emailadresse, da hun var udenrigsminister, så vil det formentlig være enden på hendes kampagne. Det er langt fra sikkert, at sagen vil munde ud i en sigtelse. Det vil den formentlig ikke. Men hvis det sker, vil Bernie Sanders få førerpositionen serveret på et sølvfad.
Hvad nu hvis?
De to felter er endnu så åbne, at det er grænsende til journalistisk harakiri at spå om, hvilke to kandidater der efter de to konventer skal kæmpe om selve præsidentposten. Endnu tættere kommer man på risikoen for at skulle indtage en stråhat, hvis man spår om, hvem af de to, der vil vinde selve præsidentvalget.
Ikke desto mindre er det sjovt at lege med tanken om, hvad der kan ske, så med alle tænkelige forbehold leger vi med det scenarie, hvor Donald Trump kommer til at stå overfor Hillary Clinton.
Her står Hillary Clinton ifølge RealClearPolitics til en sejr.
Men det store spørgsmål er ikke, hvordan de to partiers kernevælgere i sidste ende vil stemme. Uanset hvem der bliver præsidentkandidat, stemmer man som regel på sit partis kandidat, når det store slag skal stå. Langt mere åbent er det, hvordan de såkaldt uafhængige vælgere vil stemme.
Ifølge en måling foretaget af Gallup, er Donald Trump den kandidat, der har det absolut værste image blandt demokrater og uafhængige.
Men også Hillary Clinton har problemer med de uafhængige, og ifølge Washington Post er hendes popularitet dalet betydeligt siden valget i 2008.
Det åbner for endnu et spændende scenarie, hvor en uafhængig præsidentkandidat udmanøvrerer både Trump og Clinton og ender som den første reelt uafhængige præsident i USA.
Dette scenarie er mere en usandsynligt, men ikke desto mindre har Michael Bloomberg, tidligere borgmester i New York i 2002-2013, luftet tanken om at stille op, og som senior fellow ved Brookings Institution, Phillip Wallach, bemærker, så er Bloombergs popularitet og succes en formidabel løftestang for et kandidatur som uafhængig, og valgresultatet ville være langt fra givet, hvis det blev en kamp mellem Trump, Clinton og Bloomberg.
Hillary Clinton står ifølge de vægtede meningsmålinger også til at slå både Ted Cruz, Marco Rubio og de andre republikanske kandidater og det samme gør i øvrigt Bernie Sanders.
Det ville være meget nemt at sige, at Hillary Clinton bliver USA's næste præsident, men også meget farligt. Alt kan ske i amerikansk politik, og når primærvalgene begynder om ganske få dage er det kun starten på et uforudsigeligt udskillelsesløb, det kan blive både nervepirrende, langstrakt, historisk, underholdende og meget afgørende.