Tirsdag blev Belgien ramt af et terrorangreb. Og røgen fra bombeeksplosionerne havde næsten kun lige nået at lægge sig, før det kom frem, at to brødre ifølge myndighederne var involveret i angrebet.
Den ene, Ibrahim el-Bakraoui sprængte sig selv i luften i Zaventem-lufthavnen, den anden, Khalid el-Bakraoui, detonerede sin bombe i metroen ved Maelbeek.
Og det er langt fra første gang, at brødre er involveret i terrorangreb. I Paris i november var de to brødre Brahim og Salah Abdeslam involveret, for lidt over et år siden deltog de to brødre Cherif og Said Kouachi i angrebet på Charlie Hebdo i Paris, og hvis vi bevæger os tilbage til 2013, stod de to Tsarnaev-brødre bag angrebet ved mållinjen på Boston Marathon.
Og der er ikke tale om en tilfældighed, fortæller terrorforsker Magnus Ranstorp.
- Det er helt naturligt på grund af de sociale bånd, som er knyttet mellem søskende, barndomsvenner eller endda medlemmer af en bande, siger terrorforskeren.
Tillid er det vigtigste
For et af de vigtigste elementer i de sociale bånd er tillid. Tillid til at man kan stole på den anden, og at ingen af dem afslører deres planer overfor uvedkommende.
- Den tillid kan være meget udtalt mellem søskende. Yngre søskende kan blive sluset ind i ekstreme miljøer på grund af, at deres ældre søskende allerede plejer omgang med radikaliserede. Vi ser det også, når en syrienkriger drager i krig og melder hjem til sine søskende, at de skam bare skal komme ned og tilslutte sig Islamisk Stat, siger Magnus Ranstorp.
Tætte bånd mellem radikaliserede søskende behøver ikke at ende i en selvmordsaktion som for de to el-Bakraoui-brødre i Bruxelles. Et eksempel er to tvillingesøstre, som voksede op i Aarhus men bosatte sig i Manchester. I 2014 rejste de til Syrien for at gifte sig med krigere fra Islamisk Stat, uden at deres familie vidste noget om det.
Gruppedynamik og solidaritet
- Man ser det tydeligt, når et familiemedlem bliver radikaliseret. Den radikaliserede begynder at belære sin familie om, hvordan de skal gå klædt, hvordan moren skal opføre sig og så videre. De bliver langsomt socialiseret til at blive ekstremister i en gruppe, hvor man har forskellige roller at spille. Nogle skal være de maskuline, andre skal være tænkerne – de bliver en gruppe af mennesker i en slags glasklokke, hvor man føler stor solidaritet for hinanden. Verden bliver meget sort/hvid i sådan en gruppedynamik, hvor medlemmernes tillid til hinanden er afgørende, siger Magnus Ranstorp.
de bliver en gruppe af mennesker i en slags glasklokke, hvor man føler stor solidaritet for hinanden
Han bliver bakket op af en tidligere CIA-agent, Marc Sageman, som har talt med den belgiske avis L'Echo.
- Det er et helt naturligt. Søskende vokser op sammen, og når du har brug for, at en skal følge dig, er det mest logiske din yngre eller ældre bror. Det er det samme med gadebander, siger han.
Psykoanalytiker Patrick Amoyel fra Nice tilføjer:
- Den ene påvirker den anden og vice versa. Det kan komme ud af kontrol. Der kan være et ønske om at gå ud over grænserne og gøre absolut oprør. Og det kan føre til terrorhandlinger, siger Patrick Amoyel til L’Echo.
Sådan gik det de andre brødre
Hvordan er det så gået de brødre, som tidligere har begået terror?
Brahim og Salah Abdeslam var involveret i angrebene i Paris i november. Han sprængte sig selv i luften på Boulevard Voltaire, og Salah var indtil fredag i sidste uge en af Europas mest eftersøgte mænd. Nu er han anholdt og fængslet.
Cherif og Said Kouachi blev begge dræbt, da de blev overmandet af sikkerhedsstyrker i Paris i januar sidste år efter at have forskanset sig i et trykkeri med et gidsel.
Tamerlan Tsarnaev blev skudt og dræbt af politiet, efter at han og hans bror Dzhokhar var flygtet og havde gemt sig for myndighederne i flere dage efter angrebet på Boston Marathon. Dzhokhar Tsarnaev er ved en retssag blevet dømt til døden.