Sprængfarlig sag går i gang: Højesteret kigger på Johnsons suspendering af parlamentet

Der er tale om en kæmpe sag, der kan få store konsekvenser for Boris Johnson, siger korrespondent.

Boris Johnson har fået heftig kritik for at suspendere parlamentet. Nu er tvisten landet hos Højesteret. (Foto: © pool, Scanpix)

I dag starter en høring i den britiske højesteret, der skal vurdere, om det var lovligt, da den britiske premierminister, Boris Johnson, tidligere på måneden suspenderede det britiske parlament i fem uger.

Og der er tale om en sag, der i den grad er værd at holde øje med, fortæller Kim Bildsøe Lassen, DR's korrespondent i Storbritannien.

- Det er en kæmpe sag, og den kan have helt utroligt store konsekvenser, siger han.

Boris Johnson fastholder, at pausen har til formål at afslutte den nuværende parlamentsperiode og give regeringen mulighed for at starte igen den 14. oktober med en frisk dagsorden.

Omvendt siger hans modstandere, at premierministeren bevidst har parkeret parlamentet på sidelinjen for at undgå modstand mod hans brexit-kurs.

Nu skal Højesteret tage stilling til det, som Johnsons modstandere har kaldt et kup.

Sprængfarlig sag

En gruppe på 75 parlamentarikere har anlagt sag angående premierministerens beslutning om at suspendere det britiske parlament.

De beskylder Johnson for magtmisbrug, da de mener, at han suspenderede parlamentet for egen vindings skyld.

Premierministerens anmodning om at sende parlamentarikerne hjem betyder, at det britiske parlament efter planen skal holde lukket frem til den 14. oktober - blot to en halv uge før det er planen, at Storbritannien skal forlade EU.

Og det er altså en sprængfarlig sag, fortæller Kim Bildsøe Lassen.

For det første kan den munde ud i, at Højesteret ophæver suspenderingen af parlamentet, så parlamentarikerne vender tilbage til arbejdet.

Og den anden grund er mindst lige så sprængfarlig, siger korrespondenten.

- Hvis retten afgør, at parlamentet er blevet suspenderet på grund af brexit, så har Boris Johnson løjet over for dronningen.

- Og hvis der er én ting, som denne splittede befolkning kan enes om, så er det respekten for deres aldrende monark, siger han.

Hvis retten når frem til, at premierministeren har brugt dronningen i et politisk spil, så er det noget, der for rigtig mange briter er helt og aldeles uacceptabelt. Også blandt Boris Johnsons egne vælgere, påpeger Kim Bildsøe Lassen.

- Det vil medføre et ramaskrig, siger korrespondenten.

Han peger på, at nogle eksperter ligefrem mener, at det i yderste konsekvens kan betyde, at Johnson ikke kan fortsætte som premierminister.

Suspenderingen har mødt heftig kritik fra oppositionen i Storbritannien.

Kompliceret og uforudsigeligt

Sagen, der i dag begynder i den britiske højesteret, er langt fra ligetil.

I sidste uge nåede Skotlands øverste civile domstol frem til, at suspenderingen ikke var lovlig, fordi den havde til formål at blokere parlamentets arbejde.

Men i London mente den såkaldte High Court, at suspenderingen af parlamentet var et politisk spørgsmål og derfor ikke var noget, som domstolene skulle tage stilling til. Det samme sagde den tilsvarende domstol i Nordirland.

Nu er det så op til Højesteret at kigge nærmere på det store slagsmål.

Suspenderingen af parlamentet har også fået demonstranter på gaden.

Sagen bliver ikke nemmere af, at den omhandler brexit, som er en politisk sag uden fortilfælde, påpeger Kim Bildsøe Lassen.

- Det er derfor, man overhovedet ikke kan forudsige, hvor det ender.

Derudover favner Storbritannien flere lande, der ikke alle har samme juridiske traditioner.

Noget af forklaringen går tilbage til forskelle hos henholdsvis det skotske og det engelske parlament i slutningen af 1600-tallet, lyder det eksempelvis i en analyse i The Independent.

Der er afsat tre dage til sagen, men der er usikkerhed om, hvor længe Højesteret bruger, inden man afsiger sin dom.

Det skyldes blandt andet, at dagens høring kan munde ud i, at Højesteret afviser sagen og siger, at det ikke er et juridisk spørgsmål.

- Jeg tror i høj grad, at det er det, den britiske regering, håber på, siger Kim Bildsøe Lassen.