Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, er kommet i strid modvind efter sit forslag om at suspendere parlamentet midt i 11. time af brexit-forhandlingerne.
Det fik i går en lang række parlamentsmedlemmer fra både oppositionen og fra Johnsons eget konservative parti til at protestere. De kalder det for en skandale og for udemokratisk.
Men det er ikke kun hans politiske modstandere, der klager over Johnsons beslutning. Det er også befolkningen.
Et borgerforslag, der beder landets ledere om at stoppe suspenderingen af parlamentet, har på mindre end 24 timer fået mere end en million underskrifter.
Desuden har der i går aftes og natten igennem været større protester i det centrale London. Også på sociale medier vrimler det med opslag under #stopthecoup; stop kuppet.
Suspenderingen vil starte den 9. september, blot seks dage efter at parlamentet er tiltrådt efter sommerpausen, og vil vare til den 14. oktober, to uger inden Storbritannien forlader EU.
Boris Johnson selv sagde i går til BBC om kritikken af, at det er udemokratisk at suspendere parlamentet så tæt på brexit-deadlinen:
- Det er totalt usandt, hvis man ser på, hvad det er, vi gør. Vi arbejder med nye udspil om kriminalitet, om hospitalerne, vi sørger for uddannelse, og der vil være masser af tid på begge sider af suspenderingen, sagde premierministeren.
Borgerforslag skal til debat
Og det er ikke videre kuriøst, at parlamentet suspenderes. Det er kutyme, at regeringen fra tid til anden udbeder sig tid til at skrive nye lovprogrammer og udstikker retningen for den kommende regeringsperiode.
Det kuriøse ligger i høj grad i timingen eller manglen på samme, siger Ole Helmersen, der lektor ved CBS med speciale i britiske forhold, i radioprogrammet P1 Morgen:
- Den betyder kort sagt, at sandsynligheden for at det ender med et no-deal brexit er rykket nærmere. Modstanderne af et sådan har så få dage til at gøre noget, førend de formelt bliver suspenderet. Når ikke de er samlet i parlamentet, er deres muligheder for at vedtage lovgivning og forsøge at sætte sig på dagsordenen stærkt begrænset, siger Helmersen.
Men med benævnte borgerforslags mange underskrifter, må man forvente, at medlemmerne af parlamentet også kommer til at diskutere deres egen udelukkelse, når de vender tilbage på tirsdag.
Borgerforslagene i Storbritannien fungerer på samme vis, som man også kender det fra Danmark: Hvis et forslag modtager et vist antal underskrifter, så skal de folkevalgte tage det op på tinge.
I tilfældet med det britiske borgerforslag skal et borgerforslag, der modtager mere end 10.000 underskrifter, besvares af den britiske regering, mens et borgerforslag, der modtager mere end 100.000 underskrifter, skal debatteres i parlamentet.