Det vil være en "enorm beslutning", hvis dagens EU-afstemning i Storbritannien ender med, at et flertal stemmer 'forlad EU', og den britiske regering må gå til EU med beskeden om, at landet vil trække sig fra det europæiske samarbejde.
Sådan lyder det fra DR's EU-korrespondent Ole Ryborg, der følger afstemningen fra London.
- Det vil være en enorm beslutning, fordi Storbritannien har været medlem af det europæiske fællesskab i 43 år. Det er et stort EU-medlemsland og har den femte største økonomi i verden, siger han.
Også når det kommer til udenrigs- og sikkerhedspolitikken, spiller Storbritannien en stor rolle.
- Det er helt klart det EU-land, som vejer tungest sikkerhedspolitisk og militært. EU's politisamarbejde vokser også mere – både i forhold til kampen mod terror og kampen mod international kriminalitet. Også her vil det være et slag for de øvrige EU-lande, hvis Storbritannien træder ud af samarbejdet, siger EU-korrespondenten.
- Så det er ikke kun en afstemning, som har økonomisk betydning. Et britisk EU-exit vil være et stort slag for EU på mange områder, siger han.
Et Brexit vil tage mange år
De over 41.000 britiske valgsteder lukker i aften klokken 23 dansk tid.
Fredag morgen kender vi formentlig resultatet, og hvis det viser sig at være 'forlad EU', vil det kortvarigt kunne mærkes allerede der.
- Det vil komme et kort chok, og virksomhederne vil tøve og være mere usikre i forhold til fremtidige investeringer. Man vil se tilbageholdenhed, indtil politikerne er kommet med udmeldinger om, hvad de nu forventer, der skal ske, siger Ole Ryborg.
Men derefter vil der ifølge DR's EU-korrespondent ikke ske meget lige med det samme.
- Der sker det, man har set før. Der starter en forhandling, og den kan tage tid, siger Ole Ryborg.
Han fortæller, at der er forskellige bud på, hvor længe det vil tage briterne at forlade EU, hvis det sker.
Ifølge Ole Ryborg siger nogle, at Storbritannien kan være ude af EU i 2020. Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, har sagt, at det kan tage syv år. Andre igen forventer, at det kan endnu længere.
Det kan skabe en mærkelig situation i 2019, hvor der skal være valg til Europa-Parlamentet, fortæller EU-korrespondenten.
For kan man tænke sig en situation, hvor Storbritannien stadig er med i EU, fordi landet endnu ikke har afsluttet forhandlingerne med EU om vilkårene for at forlade det europæiske samarbejde, men samtidig skal stille op til Europa-Parlamentet?
Hvad vil 'forlad EU'-siden?
Inden det bliver aktuelt, skal der dog træffes en række andre beslutninger, hvis det ender med flertal til 'forlad EU'-siden.
Først og fremmest skal støtterne af et britisk exit af EU finde ud af, hvad de vil.
- Et af de første spørgsmål er, om der skal dannes en nye regering. Kan de britiske premierminister David Cameron fortsætte, eller skal han væk, og hvis kan skal væk, hvem skal så erstatte ham?, spørger EU-korrespondenten.
Hvis der kommer en ny regering, skal den bestemme sig for en strategi i forhold til EU.
- Det tager tid, siger Ole Ryborg.
Derefter starter forhandlingerne med EU.
Hvis den britiske regering stadig gerne vil være fuldt og helt med i det indre marked, så kan det være, at EU og Storbritannien arbejder sig hen imod en aftale som den, Norge har med EU.
En model, hvor Norge stadig betaler til EU-budgettet og gennemfører lovgivning fra EU.
- Det vil være logisk, at der er pres på for den model fra mange sider. Det vil komme fra erhvervslivet, som gerne vil sikre adgangen til det indre marked, og det vil komme fra EU-landene, som kender den norske model og ved, hvordan man arbejder med den, siger Ole Ryborg.
- Men vælger man den norske model, så vil det betyde, at 'forlad EU'-siden ikke kan levere på valgløfterne, tilføjer han.
En norsk model betyder nemlig, at Storbritannien skal acceptere fri bevægelighed af personer. Noget, der har været stor debat om i valgkampen. Derudover skal Storbritannien betale penge til EU, hvilket også har fyldt i valgkampen.
Hvis Storbritannien ønsker noget andet end den model, bliver det mere kompliceret, fortæller EU-korrespondenten.
Skilsmisse efter 40 års ægteskab tager tid
Og selvom den britiske premierminister David Cameron gang på gang har gjort det klart, at et flertal for 'forlad EU' vil være et endeligt EU-exit, så kan ifølge Ole Ryborg også ende med en om-afstemning, når der er blevet forhandlet i flere år.
- Uanset hvad der sker, vil det tage tid, hvis det ender med flertal for at forlade EU. Storbritannien og EU har over 40 års ægteskab bag sig, så det tager tid at lave en bodeling, siger han.
Men det er slet ikke sikkert, at briterne bestemmer sig for at stemme 'forlad EU'. Det finder vi ud af i morgen tidlig.
Fakta
- •
Over 46 millioner briter har mulighed for at være med i dagens EU-afstemning, hvor der er to muligheder på stemmesedlen: 'Bliv i EU' og 'forlad EU'.
- •
Meningsmålingerne har vist tæt løb indtil det sidste.
- •
I dag siger Financial Times udregninger på baggrund af de seneste målinger, at 48 procent vil stemme 'bliv i EU', mens 46 procent vil stemme 'forlad EU'. 6 procent skulle fortsat være i tvivl.