Danskerne stemte senest nej til at ændre på retsforbeholdet over for EU i december 2015. Men selv om danskerne ikke er meget for at give et uforbeholdent ja til medlemsskabet af EU, så er befolkningen faktisk blevet markant mere positive overfor det danske medlemskab af EU.
DR’s Undersøgende Databaseredaktion har gennemgået 40 års meningsmålinger fra Eurobarometer, der er gennemført blandt EU’s medlemslande mindst en gang årligt.
Undersøgelsen viser, at mens gennemsnittet af EU’s medlemslandes befolkninger har bevæget sig mod en mere skeptisk indstilling til medlemsskabet af EU, har den danske befolkning siden starten af 90’erne fået en mere positiv forhold til EU.
Fra lunken til lunere
I 1990 viste Eurobarometers meningsmåling en noget lunken dansk holdning til EU. Her mente blot 40 procent nemlig, at dansk medlemskab af EU var en god ting.
I 2015 svarede mere end 60 procent ja til samme spørgsmål.
- Generelt er det danske holdningsskift en lidt overset succeshistorie for EU, siger Catharina Sørensen, forskningschef ved Tænketanken Europa, der er stiftet af Dansk Industri og CO-industri for at fremme Danmarks rolle i EU.
- Det kendetegner den politiske debat, at vi altid skal tage stilling til ja eller nej til EU. Men vælgerne har egentlig lagt det spørgsmål på hylden. Vælgerne har flyttet sig fra den debat, vurderer Catharina Sørensen, der bakkes op af professor Jørgen Goul Andersen:
- Danskernes forhold til EU startede som en snæver dansk, national interesse. Det var altså flæskepriser, det handlede om. Men det er gået hen og blevet et ganske godt fornuftsægteskab – med lidt tiltagende følelser i, siger Jørgen Goul Andersen.
Danskerne: Rør ikke suveræniteten
Det betyder ikke, at danskerne ikke er skeptiske overfor EU. Ifølge Catharina Sørensen er danskerne helt i top i forhold til at være skeptiske overfor afgivelse af suverænitet til EU og overfor den frie bevægelighed i unionen. Men det er ikke – som det sker i Storbritannien - en skepsis, der fører til et spørgsmål om ja eller nej til medlemskab af EU.
- Vi er bestemt stadig skeptiske. Men selve den hårde skepsis overfor medlemsskabet fortoner sig fra starten af 90’erne. Rent politisk er vi stadig låst fast i den ja-nej debat. Men vælgerne er for længst forbi den. Det er et meget misforstået fænomen, siger Catharina Sørensen.
Professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen ser det samme markante mønster:
- Der er tit nogle, der sammenligner danskerne og englænderne. Men englænderne er kronisk uforbederlige. De bliver aldrig gode europæere. Men danskerne er faktisk rigtig gode europæere, siger professoren.
- Der sker et skift i 90’erne. Der er nogle af de gamle EU-lande, der er blevet mere negative. Men vi har i den grad bevæget os opad og er blevet betydeligt mere positive. Det er sket lidt ubemærket. Det er komplet umuligt trænge igennem i den offentlige debat med, at danskerne faktisk – sammenlignet med andre - er ret gode europæere, siger Jørgen Goul Andersen.