Budskabet fra EU’s udenrigspolitiske chef, Federica Mogherini, var klart, da hun i eftermiddag præsenterede et bud på en ny strategi for EU’s forhold til landene på det vestlige Balkan: Serbien, Montenegro og de øvrige Balkanlande skal på et tidspunkt være medlemmer af EU.
- Det står klart, at vi kommer til at dele fremtid inden for vores europæiske union, lød budskabet.
Der er dog et stykke vej til, før en EU-udvidelse mod Balkan kan blive en realitet. Det vurderer EU-korrespondent Ole Ryborg.
- Det EU-kommissæren nu gør, er at hun nævner 2025 som et muligt tidspunkt, hvor nogle af de første Balkanlande måske kan komme med i EU, men det kræver, at de virkelig anstrenger sig og gennemfører både økonomiske og politiske reformer, og det er der ikke mange, der for alvor tror på lige nu.
Et spørgsmål om integration
Årsagen til at man overhovedet begynder at tale om EU-medlemskab for Balkanlandene, er blandt andet, at de begynder at spille en større rolle på flere punkter.
- Man kan se, hvordan Balkanlandene var centrale for EU under flygtningekrisen, og man kan se, hvordan landene også har et økonomisk potentiale, forklarer Ole Ryborg.
At der er lang vej til et EU-medlemskab for Balkanlandene står klart, når man læser strategien, der blev fremlagt i dag: ”At blive medlem af EU er langt mere end blot en teknisk proces. Det er valg, der baseres på fundamentale værdier, som hvert enkelt land skal omfavne aktivt”.
Serbien og Montenegro er allerede i gang med at forhandle om et fremtidigt medlemskab. De andre lande, der er nævnt i den ny strategi, er Albanien, Bosnien og Hercegovina, Makedonien og Kosovo.
Som følge af præsentationen af den ny strategi for Balkanlandene vil formanden for EU-kommissionen, Jean-Claude Juncker besøge det vestlige Balkan i slutningen af denne måned. Første møde bliver i Makedoniens hovedstad Skopje.