Flygtningeaftalen, som EU og Tyrkiet indgik i marts 2016, har ikke fungeret optimalt, og en af konsekvenserne er, at mange tusinde flygtninge og migranter nu sidder strandet på de græske øer og ikke kan blive sendt tilbage til Tyrkiet.
Tilbagesendelsen af de illegale flygtninge og migranter har været besværliggjort af kupforsøget i Tyrkiet, som har gjort situationen i landet ustabil, og dermed har det været sværere for Grækenland at sende folk tilbage til Tyrkiet.
Men for at få løst problemet skal der et langt stærkere og forbedret samarbejde mellem EU og Tyrkiet til, lyder det fra Mathias Findalen, der tidligere har arbejdet som ekstern lektor på tyrkiske studier på Københavns Universitet.
- 2017 var et miserabelt år for EU og Tyrkiet. Nu prøver man at finde løsninger på flygtningeaftalen, som ikke har fungeret optimalt, siger han.
Mange tusinde flygtninge er blevet fanget under kummerlige forhold på de græske øer, mens de venter på at få behandlet deres sager hos de græske myndigheder, der ikke kan følge med.
Som en del af flygtningeaftalen har EU forpligtet sig på at udbetale tre milliarder euro til Tyrkiet, ressourcer, der er øremærket faciliteter og beredskab til hjælp til de mange tusinde, der er flygtet fra Syrien. Men pengene har ifølge Mathias Findalen ladet vente på sig.
– Tyrkiet har ikke fået de penge, de var blevet lovet i starten, og man oplever et massivt pres fra de over tre millioner flygtninge, der er kommet de seneste fire-fem år.
- Fra tyrkisk side er man dog begyndt at være positiv omkring det. Man kan se, at EU er begyndt at sende flere penge, og man har også indset, at man er utrolig afhængig af EU. Både økonomisk, men også i forhold til at få nogle gode strukturer omkring at løse flygtningekrisen, som EU nu har allokeret til Tyrkiet, siger Mathias Findalen.
EU-aftalen har haft den ønskede effekt
Men trods den kaotiske flygtningesituation i Grækenland betragtes flygtningeaftalen med Tyrkiet som en succes, fortæller DR’s EU-korrespondent Karin Axelsson.
- Set fra EU er hovedformålet med aftalen lykkedes: At få lettet presset på de ydre grænser ved at få sat en effektiv stopper for trafikken over Middelhavet, og til gengæld har Tyrkiet så fået nogle penge, der har været målrettet hjælp til de mange syriske flygtninge, som er ankommet siden 2015.
Den del af aftalen, som handler om tilbagesendingen af de illegale immigranter til Tyrkiet, er dog udelukkende en aftale mellem Grækenland og Tyrkiet.
Da aftalen med EU blev lavet tilbage i marts 2016 var blandt andet Sverige betænkelige ved at lave en tilbagesendelsesaftale med Tyrkiet, hvorfor det endte med den bilateral aftale mellem Grækenland og Tyrkiet, hvor flygtninge og migranter kan sendes retur fra de græske øer til Tyrkiet.
De græske myndigheder har allerede sendt flere tusind flygtninge og migranter fra øerne til fastlandet, men det betyder samtidig, at de ikke længere er omfattet af flygtningeaftalen.
- Det ser dog ud til, at grækerne i december har haft held til at få Tyrkiet til at gå med på at tage imod migranter, der befinder sig på det græske fastland, der ellers ikke har været en del af aftalen, så man kan få hul på bylden og lette presset på øerne, siger Karin Axelsson.
Tre millioner bor udenfor flygtningelejrene
For hver syrisk flygtning, som bliver sendt tilbage til Tyrkiet, forpligter EU sig samtidig på at genbosætte en syrisk flygtning i et EU-land, men heller ikke den del af aftalen fungerer ifølge Mathias Findalen optimalt.
- EU har ikke har åbnet for, at man kan tage et antal flygtninge, som Tyrkiet har fået, med mindre de kommer fra flygtningelejrene. Problemet er, at der kun bor 300.000-400.000 i flygtningelejre, mens knap tre millioner flygtninge bor i Tyrkiet udenfor lejrene, uden rettigheds- eller sikkerhedssystem, siger han og fortsætter:
- Det er et kæmpe problem for Tyrkiet. Præsident Erdogan er begyndt at indse, at det ikke er sikkert, at flygtningespørgsmålet bliver en succes for Tyrkiet. Det havde han ellers håbet inden præsidentvalget i 2019, så han kunne bruge det til at få nye vælgere ved at sige, at Tyrkiet har kunne løse en krise, som EU ikke kunne løse, siger han.