Kort sagt er et no deal-brexit, at Storbritannien forlader EU uden en aftale.
Det vil sige, at Storbritannien fra den ene dag til den anden ryger ud af blandt andet EUs indre marked og den fælles toldunion.
Derfor vil der opstå et behov for grænsebevogtning og told på de millioner af varer, der årligt passerer mellem Storbritannien og EU.
Hvad kan no deal-brexit betyde?
No deal kan medføre alt fra fødevaremangel til kilometerlange lastbilkøer og en britisk økonomisk krise.
Frygten for "en forstyrrelse af råvareforsyninger i Storbritannien" har eksempelvis fået pizzakæden Domino's til blandt andet at hamstre tomatsovs fra Portugal.
Forlader Storbritannien EU med en aftale, ville det medføre en overgangsperiode, hvor briterne og EU vil kunne fortsætte med at handle med hinanden som nu, mens de får styr på nye aftaler på en lang række områder.
EU har tilbudt briterne en række vidtgående aftaler som led i skilsmisseaftalen - men her skal man huske på, at de aftaler er lavet mellem EU og et EU-medlemsland.
Hvis briterne forlader EU uden en aftale, så bliver landet et såkaldt tredjeland, altså et land, som står udenfor EU.
Det betyder, at alle aftaler, som man herefter skal lave med briterne, er såkaldte tredjelandsaftaler. Det betyder, at en del af dem skal igennem alle EU-landenes nationale parlamenter for at blive godkendt - en proces, der er både omstændig og tidskrævende.
Derudover betyder Storbritanniens status som tredjeland også, at alle varer og dyr, som kommer fra Storbritannien til EU, skal kontrolleres på lige fod med varer, som kommer fra for eksempel USA.
Dette giver frygt for kilometerlange køer ved grænserne med fødevaremangel og mangel på medicin til følge. Derfor har Storbritannien og Frankrig udbygget vejnettet omkring Dover og Calais, som Eurotunnelen under den Engelske Kanal går mellem.
Det skal give plads til, at flere toldere kan arbejde, så køerne bliver begrænset.
Den britiske rigsrevision konstaterer i en rapport, at det kan betyde, at det britiske toldvæsen skal behandle 260 millioner tolderklæringer om året – svarende til et gennemsnit på 712.328 om dagen.
Boris Johnsons regering siger imidlertid, at man har forberedt en masse foranstaltninger i tilfælde af no deal, som vil undgå dette kaos.
Hvor mange penge er der på spil?
Det er der uenighed om, og tallet afhænger af, hvilke foranstaltninger man kan nå at få på plads for at mindske konsekvenserne af no deal.
Ifølge det internationale revisionsfirma KPMG vil et no deal på den korte bane ramme Storbritannien hårdt. Landet vil ryge ud i økonomisk nedgang med stigende arbejdsløshed, mens huspriser vil falde med seks procent, lyder det i en rapport fra revisionsfirmaet.
Også EU-landene vil blive ramt.
Nogle økonomiske beregninger anslår, at no deal-brexit vil komme til at koste EU-landene i omegnen af 300 milliarder kroner om året, hvis det ender med et no deal-brexit. Alene Danmark vil miste omkring 16-17 milliarder kroner årligt, anslås det.
Men sikkert er det, at EU er Storbritanniens største handelspartner:
- •
46 pct. af al britisk eksport går til EU, svarende til 2.406 mia. kroner årligt*
- •
54 pct. af al britisk import kommer fra EU, svarende til 2.872 mia. kroner årligt* *2018-tal til kurs 8,33.
Til gengæld skal Storbritannien ikke længere bidrage til det fælles EU-budget – et årligt bidrag på 74 milliarder kroner.
Den britiske regerings jurister og Theresa May har dog tidligere accepteret, at Storbritannien skal betale 39 milliarder pund (325 milliarder kroner) i forbindelse med en skilsmisse for at finansiere de forpligtelser, som EU-landene er blevet enige om, mens Storbritannien har siddet med ved bordet.
De hænger altså stadig på regningen, selv om de forlader middagen før tid.
Hvilken slags deal snakker vi om?
Det aftale-udkast, som EU og Theresa May blev enige om, er en 585 sider lang juridisk tekst, som berører tre punkter: Borgerrettigheder, penge og den irske grænse.
Teksten indeholder garantier til EU-borgere og briter, som arbejder på begge sider af kanalen, om, at de ikke mister deres rettigheder efter brexit.
Den byder også på aftaler om, hvordan man kan håndtere kontrollen med varer og dyr, når de fremover passerer grænsen mellem Irland og Nordirland, som efter brexit bliver en ekstern grænse for EU.
Og helt simpelt er det ikke. Listen er over 60 punkter lang, når dyr og varer skal krydse ind i EU.
Den kommer altså ikke ind på de hundredevis af andre udfordringer, som der helst skal findes enighed om, når de endegyldigt kapper båndet til EU.
Men det er en upopulær deal, og den blev aldrig godkendt af det britiske parlament.
Den nuværende britiske regering er også imod aftale-udkastet, som blev forhandlet på plads af Theresa Mays regering.
Hvad bliver dyrere?
Hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale, er der pludselig udsigt til told på en række britiske varer, der skal sælges i EU, og omvendt.
Storbritannien vil fremover skulle handle med EU og andre lande under de vilkår, der er bestemt af medlemmerne af verdenshandelsorganisationen WTO.
Det er meget forskelligt, hvilken toldsats en given vare har. For eksempel er toldsatsen på cigaretter 54 procent og 9,6 procent for ikke-alkoholiske varer.
Hvad så nu?
En uge efter sin tiltrædelse øremærkede Boris Johnson 17,5 milliarder kroner specifikt til at forberede landet på at forlade EU uden en aftale. Før dette havde den tidligere regering ledet af Theresa May afsat 35 milliarder kroner til det samme.
Hvis du er dansk statsborger i Storbritannien eller britisk statsborger i Danmark, har Udenrigsministeriet lavet en række retningslinjer til, hvordan du skal forholde dig i tilfælde af et no deal-brexit.
I Bruxelles forbereder man sig fortsat på, at briterne som planlagt forlader det europæiske samarbejde den 31. oktober i år. Og her er den generelle vurdering, at risikoen for et no deal kun er vokset i den seneste tid.
Skal Storbritannien have udskudt brexit til efter den 31. oktober, så kræver det, at de først får lov af de resterende 27 EU-lande. Og de får ikke lov uden at have spurgt først – noget den siddende britiske regering slår fast, at den ikke har tænkt sig.