Da Sveriges politi i går aftes blev angrebet for tredje gang i løbet af få måneder, var det ikke en helt isoleret hændelse, men en del af et langt større problem med kriminalitet i Sverige.
Det vurderer DR's Europa-korrespondent, Anna Gaarslev.
- Det er et symptom på, at der er en kriminalitet i Malmø, som politiet har svært ved at håndtere. De kan ikke slå effektivt ned på den.
Gårsdagens angreb skete ved politistationen i det belastede boligområde Rosengård, hvor der lød en høj eksplosion fra parkeringspladsen omkring klokken 21.30 i går aftes. Ingen personer kom til skade, og to unge mænd i 22-årsalderen er blevet anholdt.
Begge anholdte er kendt af politiet for sager om blandt andet narkotika og er en del af det kriminelle miljø i Malmø.
Mere politi i gaderne
Problemer med kriminalitet i socialt belastede boligområder som Rosengård, som myndighederne betegner som et særligt udsat område, er vokset og vokset i løbet af de seneste år.
I 2017 toppede Sverige listen over lande i Norden, hvor flest personer blev dræbt af skud, som ifølge eksperter skyldes et voksende narkotikamarked, og at flere har adgang til skydevåben.
- Det går den forkerte vej på alle statistikker i forhold til, hvor mange der bliver dræbt, siger Anna Gaarslev.
Efter en bølge af skuddrab, brandstiftelser og optøjer valgte myndighederne at sætte flere betjente på gaderne, og i Malmø er der hentet ekstra mandskab ind fra andre politikredse.
- Der har været massivt fokus på kriminalitet, straf og borgernes tryghed eller mangel på samme. Der har ikke været så stort fokus på den slags i mange år, siger Anna Gaarslev og fortsætter:
- Det betyder også, at man flere steder fra politiets side har besluttet sig for at være mere synlige og skride hårdere ind.
Politiet selv arbejder da også ud fra en teori om, at angrebet i går var en slags hævnaktion for, at politiet har sat ind med større mandskab i gaderne for at komme kriminaliteten i udsatte områder til livs.
Større frygt for kriminalitet
Kriminaliteten i Sverige har sat sine spor på befolkningen og svenskernes tryghed.
Faktisk har utrygheden i samfundet ikke været så høj i årevis, som den var sidste år.
Det er især kriminaliteten, som svenskerne er urolige for.
De første tal fra den årlige opgørelse over anmeldt kriminalitet, der bliver udgivet senere i dag, viser da også, at antallet af anmeldelser om kriminalitet mod personer er steget med fire procent fra 2016 til 2017, mens antallet af anmeldte voldtægter steg med 10 procent i samme periode.
Samtidig bliver flere og flere borgere i Sverige bange for at blive udsat for forskellige typer af kriminalitet. Det viser tal fra den nationale tryghedsundersøgelse, der blev udgivet tidligere på ugen.
- Det her problem er virkelig noget, som optager folk på alle niveauer af det svenske samfund. For det er et problem, der ikke er løst, og det bliver kun værre, siger Anna Gaarslev.
Smitter af på den politiske debat
Kriminalitet, straf og borgernes tryghed i Sverige var da heller ikke til at overse, da de svenske politikere i går var samlet til årets første partilederdebat i Rigsdagen, som statsminister Stefan Löfven åbnede.
I åbningstalen sagde han blandt andet, at han ser kriminelle som totalt blottede for respekt for menneskeliv, og at han vil vende den negative udvikling i landet.
Under den debat foreslog Sverigedemokraternas partileder, Jimmie Åkeson, at sætte militæret ind i de svenske forstæder, hvor der er er størst problemer med kriminalitet. Et foreslag, som Stefan Löfven ikke ville afvise:
- Det er ikke min førstehåndsløsning. Vi har tilført politiet flere ressourcer, vi skærper straffen og sætter ind mod økonomisk kriminalitet. Hvis det ikke rækker, så kommer vi til at lave flere tiltag, sagde han.
Justitsministeren afviste senere forslaget overfor Sydsvenskan med henvisning til, at Sverige har de nødvendige politiressourcer til at bekæmpe volden, og at der netop er blevet oprustet i de områder, hvor det står værst til.