Anders Fogh vil skyde russiske missiler ned fra Nato-territorium. Ekspert kalder den plan ’pænt vanvittig’

Man bliver nødt til at sætte hårdt mod hårdt, hvis Putin skal besejres, mener Anders Fogh Rasmussen.

Den tidligere danske statsminister og generelsekretær i Nato, Anders Fogh Rasmussen, er i dag rådgiver for den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)

Hvis Ukraine skal lykkes med at skubbe de russiske tropper tilbage, så skal de have langt flere våben og mere hjælp fra Vesten.

Det mener tidligere statsminister og tidligere Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, som gennem sit firma Rasmussen Global i dag er rådgiver for den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj.

- Jeg har mødt Putin mange gange og konkluderet, at der kun er én ting, han respekterer, og det er magt og styrke, siger Anders Fogh Rasmussen til P1 Morgen, som i dag sendte direkte fra Folkemødet på Bornholm.

- Og derfor skal vi vise det. Vi skal vise styrke.

Forsvarssystemer i Nato-lande

Hvis det stod til Anders Fogh Rasmussen, så skulle man fjerne alle restriktioner på, hvor langtrækkende våben, Ukraines allierede donerer til landet. Han mener også, at vi skal fjerne restriktioner på, hvor de må bruge de våben.

- Selvfølgelig må de også gerne bruge dem mod russerne på russisk territorium, hvis det er nødvendigt for at forsvare Ukraine, siger han.

En af betingelserne for, at ukrainerne har modtaget våben fra Vesten, har været, at de ikke blev anvendt til angreb i Rusland. Det er flere lande dog begyndt at ændre holdning til.

Den ide har Fogh luftet før. Men nu går han et skridt videre og foreslår, at Nato også direkte hjælper Ukraine med at skyde russiske missiler og droner ned.

- Det kan vi gøre ved at give dem Patriot-missilforsvarssystemer og placere dem i Ukraine, siger han.

- Men vi kan også gøre det ved at opstille forsvarssystemer på Nato-territorium langs Ukraines grænser, der kan hjælpe Ukrainerne med at skyde russiske missiler og droner ned.

Ukraine har i langt tid efterspurgt flere våben og mere ammunition. (Foto: © ALINA SMUTKO, Ritzau Scanpix)

Kan starte tredje verdenskrig

Det kalder Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet, dog for "pænt vanvittigt".

- Et er, at Polen sætter fly på vingerne eller opstiller systemer, der kan skyde ting ned, som fyrer ind i Polens luftrum, siger han.

- Det er noget helt andet at opstille systemer, der står og fyrer løs fra Nato-territorium ind i Ukraine eller Rusland. Det synes jeg er pænt vanvittigt.

Hvis man begynder at skyde ind i Rusland fra Nato-territorium, så åbner det for, at Rusland også kan skyde tilbage ind i Nato, mener Peter Viggo Jakobsen.

- Og så har du altså potentielt balladen af tredje verdenskrig, så selvfølgelig skal vi ikke begynde på det.

Ifølge Peter Viggo Jakobsen er det især amerikanerne, der har lagt begrænsninger på, hvad ukrainerne må gøre inde i Rusland. "Det hænger jo sammen med, at USA er bange for, at russerne så begynder at skyde ind på Natos territorium", siger han. (Foto: © Søren Bidstrup, Ritzau Scanpix)

Part i krigen?

Tilbage på Folkemødet mener Anders Fogh Rasmussen dog ikke, at hans plan risikerer at eskalere krigen yderligere.

Er du ikke bange for, at vi bliver for involveret, at det udvikler sig?

- Nej, og jeg har hele tiden syntes, at den diskussion var mærkelig. Fordi selvfølgelig er vi part i den konflikt, og det er vi i henhold til international lov, siger han.

Han henviser til, at Ukraine i henhold til FN-pagtens artikel 51 har lov til at forsvare sig mod det russiske angreb.

- Desuden har den ukrainske regering lov til at bede alle sine allierede om at hjælpe sig med det forsvar. Og det er lige præcis, hvad vi gør.

- Så på den måde er vi da part i krigen. Vi støtter jo Ukraine. Så der er sådan set ikke noget, jeg går mindre op i, end hvordan Putin tænker om det.

Politikersnak

Peter Viggo Jakobsen kalder det "politikersnak", når Anders Fogh siger, at Nato allerede er en part i krigen.

- Hvis russerne begynder at angribe os direkte, eller vi sætter vores egne uniformerede soldater eller fly med danske, tyske eller amerikanske flag på vingerne i Ukraine, så er vi en part i krigen. Fordi så er vi i direkte krig med Rusland, siger han.

- Men amerikanernes og også mit udgangspunkt er, at vi ikke skal i direkte krig med Rusland, for Rusland har atomvåben.

"Det gælder om, at vi står fast. Vi, der lever i frihed og demokrati, skal kæmpe for det", siger Anders Fogh Rasmussen. (Foto: © ALINA SMUTKO, Ritzau Scanpix)

I stedet skal Vestens ledere forsøge at hjælpe Ukraine til at vinde krigen, uden at krigen spreder sig, mener Peter Viggo Jakobsen.

- Det er jo det, der er den politiske udfordring, og det er der, det kræver en balanceret politik.

Lektoren er dog enig med Anders Fogh Rasmussen så langt, at der skal leveres mere militær støtte og ammunition til ukrainerne, så de bliver i stand til at skyde lige så meget, som russerne gør.

Kommer til at trække ud i årevis

Noget andet, de to herrer er enige om, er, at krigen nok ikke stopper lige foreløbigt.

Kan den ikke afsluttes omkring et forhandlingsbord?

- Jo, til syvende og sidst skal den vel afsluttes omkring et forhandlingsbord, men vi er slet ikke der endnu, siger Anders Fogh Rasmussen.

Når du rådgiver Zelenskyj, rådgiver du ham så heller ikke til at forhandle?

- Nej, det gør jeg bestemt ikke, fordi det er i sidste ende ukrainerne selv, og kun dem, der kan afgøre, hvornår tiden er inde.

Du kan lytte til hele interviewet med Anders Fogh Rasmussen her i DR Lyd.