Én ting er sikkert: Der bliver skrevet historie i Singapore i nat.
Men bortset fra det, er der tvivl om næsten alt andet, når en siddende præsident i USA for første gang nogensinde mødes med Nordkoreas leder.
DR Nyheders USA-korrespondent Steffen Kretz og Asien-korrespondent Philip Khokhar forsøger her at besvare fire grundlæggende spørgsmål om topmødet - set fra henholdsvis Donald Trumps og Kim Jong-uns synspunkt:
1. Hvordan kom topmødet i stand?
Steffen Kretz om Donald Trump:
Nyheden om topmødet kom bag på alle - også præsident Trumps allernærmeste rådgivere og ministre.
Efter måneder med en veritable ordkrig, hvor Trump blandt andet i en tale i FN truede Nordkorea med total udryddelse, modtog den amerikanske præsident pludselig en invitation fra Kim Jong-un. Den blev overbragt af en repræsentant for Sydkoreas regering under et besøg i Det Hvide Hus 8. marts, og Trump accepterede på stedet. Han rådførte sig ikke med sit nationale sikkerhedsteam, og USAs udenrigsminister hørte først om invitationen dagen efter. Altså en overraskende åbning fra Nordkorea og en impulsiv reaktion fra Trump.
Topmødet er på alle måder ligeså uortodokst som de to ledere: Almindeligvis forhandler embedsmænd og ministre en aftale mellem to lande på plads over måneder eller år, og til sidst mødes landenes præsidenter for at underskrive aftalen. Her sker det lige omvendt. Præsidenterne mødes - og først da skal en aftales forhandles.
Philip Khokhar om Kim:
Nordkorea har flere i årtier forsøgt at få et møde i stand med USA’s præsident, sideløbende med at landet har udråbt USA’s som roden til alt ondt – den værste ”satan” over alle.
Nordkorea benytter sig ofte af en skinger og dramatisk retorik overfor USA, men både Kim Jong-un og hans far før ham har forsøgt at få netop amerikanernes opmærksomhed.
At Trump accepterede den nordkoreanske invitation kom nok også bag på styret i Pyongyang. Men faktisk allerede i den amerikanske valgkamp forud for præsidentvalget i 2016 sagde kandidaten Trump, at han da godt kunne mødes med Nordkoreas leder og spise en burger sammen. Den udtalelse er blevet noteret af folkene omkring Kim Jong-un, og da de fik muligheden, slog de til.
2. Hvad skal der komme ud af mødet?
Steffen Kretz:
Præsident Trump har sagt, at USAs mål er, at Nordkorea opgiver og afvikler sit atomvåbenprogram. Først når det sker, vil USA gradvist begynde at lempe de økonomiske sanktioner mod landet.
I Trumps perspektiv er Nordkorea kun kommet til forhandlingsbordet på grund af en kombination af meget hårde internationale sanktioner og hans egne direkte trusler om krig. Trump ser sig selv som den ultimative forhandler, som kan opnå resultater, som ingen andre.
I sidste uge forsøgte Trump alligevel at sænke forventningerne til topmødet: Målet er nu, at de to ledere lærer hinanden at kende og måske bliver enige om officielt at afslutte Koreakrigen, som har holdt nord og syd fastfrosset i en krigslignende tilstand i et halvt århundrede, sagde han.
Philip Khokhar:
Kim Jong-un ønsker at bevare den stigende indflydelse, han har fået i international politik de seneste måneder. Kim Jong-un er manden, alle vil i kontakt med, og den indflydelse vil han have omsat til økonomisk bistand til Nordkorea og lempelser af de sanktioner, der besværliggør handel med landet.
Det vil kun ske, hvis amerikanerne og præsident Trump vurderer, at Kim oprigtigt har i sinde at afvikle sit atomvåbenprogram og missilprogrammet, helt eller delvist. Så Kim skal charmere den amerikanske præsident, så USA ønsker at fortsætte forhandlingsprocessen.
Kim ønsker dog en langstrakt forhandling, der indebærer, at Nordkorea vil opnå flere belønninger, ligesom landet ikke fra den ene dag til den anden ønsker at opgive alle dets trumfer, i form af atomvåben og missiler.
3. Hvad er muligheden for kompromis?
Steffen Kretz:
Trump er indstillet på, at topmødet bliver starten på en lang proces, siger han. Dermed fjerner Trump sig fra sit udgangspunkt, hvor han antydede, at han på topmødet ville indgå en aftale med Kim Jong Un om afvæbning.
Trump vil gøre meget for at kunne rejse hjem fra Singapore med en politisk succes i bagagen: En officiel afslutningen på Koreakrigen og en indledende samtale med Kim Jong Un om, hvordan de to lande kan nærme sig hinanden, kunne være et kompromis, som kan præsenteres som en succes i USA.
Til gengæld for nuklear afvæbning, lover Trump Nordkorea, at USA vil bidrage til økonomisk udvikling gennem samhandel. Et kompromis kunne også indeholde en skitse for en tidsplan for fremtidige forhandlinger om afmonteringen af Nordkoreas atomvåben og fjernelse af de økonomiske sanktioner.
Philip Khokhar:
Kim vil næppe gå med til en aftale, hvor Nordkoreas hurtigt overgiver landets atomvåben. Men mindre kan også gøre det, og hvis USA vil acceptere en langstrakt fase, forventes Kim at være villig til en lang række kompromiser. En afslutning af Koreakrigen ville være en symbolsk aftale som Kim nemt kunne indgå.
Det ville dog ikke nødvendigvis ændre så meget i tiden efter topmødet. I modsætning til Trump skal Kim ikke bekymre sig synderligt om sit bagland, da han og klanen omkring ham styrer Nordkorea med hård hånd. Til gengæld vil han være optaget af at se godt i kinesernes og sydkoreanernes optik. Begge lande har på det seneste talt for lempelser af Nordkoreas internationale isolation, og derfor ønsker Kim at bevare de forbedrede relationer, også selvom topmødet i Singapore eventuelt skulle gå galt.
4. Hvor galt kan det gå?
Steffen Kretz:
Alt er muligt. Amerikanerne har valgt en præsident uden politisk erfaring, en mand, som i meget høj grad lader sig styre af sin mavefornemmelse og sine impulser - ikke af hverken rådgivere eller aftaler, som USA har underskrevet og bundet sig til.
Det er velkendt, at præsident Trump ikke bryder sig om lange indviklede briefinger fra sine generaler og efterretningschefer. Derfor er der en helt reel tvivl i Washington om, hvor stor viden Trump har om det våbenprogram, som Nordkorea har søgt at hemmeligholde i årevis.
Men Trump har brug for en succes - han er under voldsomt pres i en række undersøgelser og sager - og topmødet er en chance for at opnå sådan én.
Philip Khokhar:
Kim vil gå langt for at glæde Trump og amerikanerne, i hvert fald så længe det ikke koster store og alvorlige politiske indrømmelser.
Kim ønsker ikke at fremstå som manden, der ødelagde muligheden for fred. Kim Jong-un vil dog under ingen omstændigheder acceptere, hvis amerikanerne igen nævner ”Libyen-modellen”, hvor de hentyder til den afdøde libyske diktator Muammar Gaddafi, der opgav sit atomprogram efter en international aftale for senere i 2011 at blive slået ihjel af amerikanskstøttede oprørere.
Hvis amerikanerne igen foreslår ”Libyen-modellen” vil Kim formentlig udvandre fra Capella Hotel hurtigere end Trump kan nå at tælle til 10.