For to uger siden skete det igen. I Middelhavets kolde vand sank en gummibåd med over 170 migranter og flygtninge ombord ud for den libyske kyst.
Fire mænd og en kvinde blev reddet op af vandet i live af et fransk skib, mens otte lig blev bjærget. For resten af gummibådens passagerer er Middelhavet blevet deres grav.
Ulykken blev ikke nogen kæmpe historie, for drukneulykkerne i Middelhavet er efterhånden hverdag. Ifølge Den Internationale Organisation for Migration (IOM) omkom over 4.500 flygtninge og migranter i 2016, da de forsøgte at krydse vandet mellem Libyen og Italien.
Tusk: Tid til at lukke Libyen-ruten
Nu vil EU’s ledere have bremset ruten. På et topmøde i Malta i dag er Libyen øverst på dagsordenen, og politikerne vil forsøge at lave aftaler, der kan forhindre gummibådene i at sejle mod Europa fra Libyens kyst.
- Det er tid til at lukke ruten fra Libyen til Italien. Det er inden for rækkevidde. Det, vi har brug for, er fast beslutsomhed for at gøre det, sagde EU-præsident Donald Tusk ifølge Reuters inden mødet.
EU lavede sidste år en aftale med Tyrkiet, som bremsede strømmen af flygtninge og migranter over havet mellem Tyrkiet og Grækenland. Men en aftale med Libyen er en helt anden og langt sværere ting at gennemføre.
Militser og migranter
Siden libyske oprørere i 2011 væltede og dræbte landets diktator gennem 42 år, Muammar Gaddafi, har landet været i kaos.
Landet har flere regeringer, der nægter at anerkende hinanden. Lokale militser sidder på den militære magt i det olierige land. Og Italien er i dag det eneste europæiske land, der tør have en ambassade i landet på grund af sikkerhedssituationen.
Midt i usikkerheden arbejder organiserede netværk af menneskesmuglere, der tjener millioner på at fragte migranter og flygtninge over Middelhavet fra Libyens lange kyster. Sidste år sendte smuglerne over 180.000 personer over vandet mod Europa.
Tortur og tæsk
EU’s plan ser ud til at være at styrke Libyens kystvagt, hjælpe med at patruljere kysten – og så måske hjælpe libyerne med sende migranter, der reddes i libysk farvand tilbage til Libyen. Specielt det sidste er kontroversielt.
FN udgav i december en rapport, hvor organisationen dokumenterede, at migranter i Libyen bliver udsat for "tilfældige fængslinger, tortur, drab, seksuel udnyttelse og andre overgreb på menneskerettighederne", og flere menneskerettighedsorganisationer advarer om forholdene i de libyske migrantcentre.
- Det, EU ønsker at kalde en "beskyttelseslinje", kan i realiteten blive en stadig dybere linje af brutalitet, siger Judith Sunderland fra Human Rights Watch i en kommentar til EU-mødet.
Behandlingen af migranterne er ofte overladt til lokale militser, som gør, som det passer dem. Da DR i 2014 besøgte hovedstaden Tripoli var migrantsituationen så kaotisk, at nogle migranter blev stuvet sammen i den lokale zoologiske have af en milits.
Gaddafis stærke hånd
Det betyder ikke, at det er helt umuligt at standse strømmen af migranter og flygtninge fra Libyen. I 2008 indgik Italien trods protester fra menneskerettighedsorganisationer en kontroversiel aftale med Libyens daværende leder Muammar Gaddafi, som stort set stoppede smuglingen over Middelhavet. Til gengæld lovede italienerne at investere for 5 milliarder euro i Libyen.
Men Libyens nuværende premierminister, Fayez al-Sarraj, er ingen Gaddafi. Hvor Gaddafi styrede landet med hård, diktatorisk hånd, kontrollerer al-Sarraj reelt kun et par regeringskontorer og er afhængig af alliancer med militser og stammer for at føre sin politik ud i livet.
Så længe Libyen er splittet mellem to regeringer, militser og interne magtkampe bliver det utroligt svært at sætte en effektiv stopper for gummibådene over Middelhavet - gummibåde, som bliver ved at sejle, mens EU’s ledere holder møder i Malta.
Alene i går blev 450 frysende migranter og flygtninge reddet i sikkerhed på ruten over Middelhavet fra Libyens kyst.