Tonen var munter, da statsminister Lars Løkke Rasmussen i går i Bruxelles blev modtaget af Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker og formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk.
Men de brede smil holdt kun så længe kameraerne rullede.
For vel oppe i mødelokalet på øverste sal i Justus Lipsius-bygningen, hvor de tre skulle spise frokost, var tonen mere alvorlig. Og frem for alt, så var budskabet til Danmark fra de to EU-ledere klart.
EU respekterer fuldt ud resultatet af den danske folkeafstemning. Og resultatet af afstemningen er, at Danmark nu kommer til at stå udenfor vigtige områder af EU-samarbejdet. Og det kommer også til at ramme Danmarks deltagelse i det europæiske politisamarbejde.
Politisk er både Juncker og Tusk mere end villige til at mødes med Danmark og drøfte mulighederne for en fortsat dansk tilknytning til det europæiske politisamarbejde. Danmark er velkommen til at præsentere ønsker og forslag – og både Europa-Kommissionen og EU-landene er villige til at lytte og arbejde på at finde muligheder.
Men allerede inden en sådan sondering og forhandling går i gang, så advarede både Tusk og Juncker om, at det bliver svært. Endog meget svært. I hvert tilfælde, hvis det er Danmarks ønske, at dansk politi skal forblive fuldt medlem af det europæiske politisamarbejde.
Det er frem for alt juraen, som kan stå i vejen for, at Danmark kan forblive fuldt medlem af Europol. Og det var også den besked, de to EU-formænd enstemmigt gav til statsminister Lars Løkke Rasmussen. Politisk vilje hjælper ikke, hvis juristerne i de to EU-institutioner vurderer, at det ikke er juridisk muligt at lave en såkaldt parallelaftale, som kan sikre, at Danmark også i fremtiden vil være fuldt med i det europæiske politisamarbejde.
EU-juristernes budskab er - meget forenklet - at der i Lissabon-traktaten er angivet en model for, hvordan Danmark rent juridisk kan undgå at ryge ud af store dele af EU´s retlige samarbejde. Og den model er den såkaldte tilvalgsordning, som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen fik indskrevet i Lissabon-traktaten som trådte i kraft i 2009.
Tilvalgsordningen er beskrevet i traktatens protokol nr 22. Og EU-juristerne påpeger, at det netop fremgår af den protokol, at Danmark står til at ryge ud af en betydelig del af EU-samarbejdet, når Lissabon-traktaten træder i kraft.
I den danske protokol i Lissabon-traktaten står der direkte, at EU-lande er bevidst om:
'At en videreførelse under traktaterne af den retlige ordning, der findes i Edinburgh-afgørelsen, i betydelig grad vil begrænse Danmarks deltagelse på vigtige områder af EU-samarbejdet'.
Videre beskrives det så i protokol nr 22, hvordan Danmark kan undgå, at Danmark skal havne udenfor vigtige områder af EU-samarbejdet. Lissabon-traktaten peger her på en tilvalgsordning som den metode, der skal bruges, hvis Danmark ønsker fortsat at deltage i dele af EU´s retlige samarbejde.
Ved folkeafstemningen den 3. december sagde et flertal af danskerne nej til at benytte tilvalgsordningen. Og beskeden fra EU-toppen ved mødet i Bruxelles i går var, at så har Danmark jo også sagt nej til at deltage i vigtige dele af EU-samarbejdet. Og det er EU naturligvis parat til at acceptere.
De to EU-ledere og statsminister Lars Løkke Rasmussen blev i fællesskab enige om, at Danmark - sammen med frem for alt Europa-Kommissionen - nu går i gang med at undersøge, hvilke muligheder, der vil være for en fremtidig dansk tilknytning til det europæiske politisamarbejde. Der er allerede i dag 14 lande udenfor EU, som har et operationelt samarbejde med Europol. Men deres politifolk har ikke samme direkte adgang til at bruge Europols registre, som dansk politi har.
Det store spørgsmål er, om der overhovedet kan laves en såkaldt parallelaftale mellem Danmark og resten af EU. En parallelaftale som skal sikre et fuldt dansk medlemskab af både Europol og andre dele af det europæiske politisamarbejde og samarbejdet omkring bekæmpelse af terror. Som f.eks. EU-samarbejdet mellem anklagemyndigheder og EU-registret over flypassagerer som blandt andet skal forbedre mulighederne for at fange Syrien-krigere, som vender tilbage til Europa efter træning i Syrien.
Danmark har tidligere tre gange lavet såkaldte parallelaftaler med EU, som har sikret, at Danmark blandt andet er med i den såkaldte Dublin-forordning, som gør det muligt at sende asylansøgere tilbage til det EU-land, hvor asylansøgeren først søgte asyl.
Men alle tre danske parallelaftaler er lavet inden Lissabon-traktaten trådte i kraft i 2009. Og den foreløbige juridiske vurdering – både i Europa-Kommissionen og i den juridiske tjeneste i ministerrådet er, at efter at EU-landene indskrev den danske mulighed for en tilvalgsordning i Lissabon-traktaten, så er tilvalgsordningen den juridiske vej som skal vælges, hvis Danmark ønsker en tættere tilknytning til EU´s retlige samarbejde i fremtiden.
Hvis EU-juristerne holder fast i den vurdering, så vil Danmark ikke i fremtiden kunne lave nye parallelaftaler og det kan få vidtgående konsekvenser. Ikke kun i forhold til Danmarks deltagelse i det europæiske politisamarbejde. Men også på flygtningeområdet. For hvis EU-landene f.eks. ændrer på Dublin-forordningen – sådan som Europa-Kommissionen har foreslået – så opsiges den danske parallelaftale automatisk. Og hvis en ny ikke kan forhandles – og Danmark ikke kan benytte tilvalgsordningen – så kan Danmark tabe retten til at sende asylansøgere tilbage til andre EU-lande. Mens asylansøgere som er blevet afvist i et EU-lande vil opnår retten til at forsøge sig med en ny asylansøgning i Danmark.
Foreløbig er intet dog fuldt afklaret. Udmeldingerne fra både Jean-Claude Juncker og Donald Tusk er, at deres jurister mener, at det ikke er muligt, at Danmark kan bevare et fuldt medlemskab af det europæiske politisamarbejde.
Nu skal jurister fra Danmark og fra EU-institutionerne drøfte juridiske og tekniske muligheder. Og først når det er afklaret vil det være muligt at bedømme, om og i givet fald hvad, der skal forhandles politisk.
Men at dømme efter det første møde efter det danske nej, så er der en del, der tyder på, at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen kan have dræbt Danmarks muligheder for at lave parallelaftaler med EU, da han fik forhandlet tilvalgsordningen ind i Lissabon-traktaten. Og hvis det viser sig at være tilfældet, så kan Danmark meget vel have kurs mod en ny folkeafstemning om retsforbeholdet inden Danmark ryger ud af Europol den 1. maj 2017.