Efter flere års forhandlinger lykkedes det torsdag EU's parter at blive enige om det fremtidige politisamarbejde i Europol.
Forventningen er, at det nye Europol er oppe at køre inden for et år. Det betyder, at hvis danskerne stemmer nej den 3. december, så har justitsminister Søren Pind og regeringen kun ét år til at forhandle en ny aftale med Europol på plads.
Og skal Danmark have forhandlet en såkaldt tredjelandsaftale på plads, kræver det godkendelser fra flere europæiske instanser, fortæller DR's EU-korrespondent Ole Ryborg.
- Først skal man bede Europa-Kommissionen om en aftale. Siger de ja til at forhandle med Danmark, skal man have et mandat fra de øvrige 27 EU-landes justitsministre til at begynde forhandlingerne. Derfra skal Europa-Kommissionen forhandle med Danmark, og finde ud af, om Danmark kan gennemføre de nye krav, der bliver stillet til Europol-samarbejdet, siger Ole Ryborg.
- Hvis man kan blive enig med Europa-Kommissionen, så skal de 27 øvrige medlemslande bagefter godkende aftalen med Danmark. Derefter skal den sendes over til Europa-Parlamentet, som også skal godkende den. Til slut skal en eventuel aftale så godkendes i Folketinget, siger Ole Ryborg.
Europol er et EU-agentur, og man har aldrig før lavet en tredjelandsaftale, som den Danmark skal forhandle om, hvis det bliver et dansk nej den 3. december. Derfor opstår usikkerheden om, om man kan nå at forhandle en aftale på plads.
- Man kan slå fast, at hvis det ender med et dansk nej, så venter der regeringen et betydeligt forhandlingsarbejde forude, siger Ole Ryborg.