ANALYSE Historisk atom-aftale med Iran halter

Slutspillet om historisk atom-aftale med Iran er gået i gang i Wien. Optimismen bliver talt ned.

USA's udenrigsminister John Kerry kommer til atom-forhandlingerne på krykker efter et cykel-uheld. (Foto: © Carlos Barria, Scanpix)

Der er udenrigsminister Kerry’s krykker til forskel fra tidligere runder af de iranske atom-forhandlinger. Kerry brækkede låret på cykeltur under de sidste møder i Geneve og har både krykker og læger med i Wien.

Og krykkerne kan komme behændigt ind i denne sidste runde, hvis parterne skal nå en aftale. For lige nu halter forhandlingerne.

Lørdag sagde både Kerry og Irans udenrigsminister Zarif, at de satser og arbejder hårdt på at nå en aftale. Men talsmænd erkender, at deadline for atom-aftalen i morgen kan skride – og at der er markante forskelle på en række områder.

Søndag aften tog Zarif tilbage til Teheran for at få yderligere instrukser fra sine politiske chefer - et tegn på, at forhandlingerne bevæger sig ind i en afgørende fase.

Politiske forhindringer

Der kan stadig være tekniske problemer, der skal løses. Men de problemer, der i dag lægger hindringer i vejen for en aftale, er først og fremmest politiske.

I Teheran har Ayatollah Khamenei blandt andet skabt usikkerhed om, hvad parterne enedes om i Lausanne for 3 måneder siden – og hvad de kan enes om nu. Han sagde forleden, at Iran ikke vil tillade internationale inspektører adgang til videnskabsfolk, til deres dokumenter eller til militære installationer.

Han sagde også, at begrænsninger for det iranske atom-program, der rækker 10-12 år ud i fremtiden, er uacceptable. Og så kræver han, at alle sanktioner mod Iran hæves, så snart en aftale er nået.

Kerry mener, at udtalelserne er møntet på den hjemlige debat i Iran, at der ikke er så meget nyt i udtalelserne – og siger, at der ingen aftale bliver, hvis Iran ikke overholder det, man aftalte i Lausanne.

Irans viceudenrigsminister siger, at det er modparten, der har ændret holdninger.

Høgen Frankrig

Her i Wien har Frankrigs udenrigsminister Fabius været høgen over for iranerne blandt de såkaldte 5+1 i forhandlingerne: USA, Storbritannien, Frankrig, Kina, Rusland, Tyskland og EU. Han kom strygende med Frankrigs tre krav til en aftale:

  • Begrænsninger for Irans ret til at foretage forskning i atom-teknologier.

  • FN’s ret til at gennemføre dybgående inspektioner og Irans nukleare og militære installationer.

  • Udvikling af mekanismer der kan sætte sanktioner mod Iran i gang igen, hvis Iran bryder en kommende aftale.

Så tog han videre til New York og vender tilbage mandag eller tirsdag, hvis der er noget at vende tilbage til. Det hører med til helheden, at Frankrig gør sig umage for at holde meget tætte forbindelser til både Israel og de arabiske lande, der er imod en atom-aftale.

Løsning før krig

Parterne har forhandlet i mere end halvandet år. Det iranske atom-program er sat i stå. Iranerne har opgivet en betydelig del af deres program i den midlertidige aftale, der fortsat kører.

Vestmagterne har lempet nogle sanktioner over for Iran. Og det vigtigste punkt i en aftale vil være at begrænse Irans “break-out tid”, den tid det vil tage Iran at producere en atombombe fra 2-3 måneder, som der nu til mindst et år.

Nu er spørgsmålet, om parterne kan nå en atom-aftale, der vil begrænse Irans atomprojekt mange år ud i fremtiden, der vil ændre magtforholdene i Mellemøsten, og som også vil være historisk – alene fordi det vil være første gang i årtier, at diplomati finder løsningen på en konflikt før konflikten udløser en krig, ikke efter en krig.