FAKTA Her er knasterne i atom-forhandlinger med Iran

I atom-forhandlinger har Iran skabt tvivl om punkter, som Vesten mener er afklaret.

Parterne samlet om forhandlingsbordet i Wien. (Foto: © GEORG HOCHMUTH, Scanpix)

Irans øverste leder Ayatollah Khameneis har skabt usikkerhed om flere punkter i den ramme for en atom-aftale, som 5+1 mente, at man var nået til enighed om i april.

Khamenei siger, at Iran ikke kan acceptere:

  • Inspektører fra Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) på militære installationer, som IAEA mener, er en del af atomprogrammet. Parlamentet i Iran, Majlis, har vedtaget love, der forbyder inspektioner af militære installationer.

  • At IAEA interviewer iranske videnskabsmænd og Majlis har forbudt den slags interviews.

  • Restriktioner på forskning inden for nuklear energi.

Usikkerhed på flere områder

USA erklærer, at man ikke forhandler emner, man enedes om i april. Men der er fortsat usikkerhed på flere områder. Man forhandler blandt andet om:

  • Omfanget af international kontrol med det iranske atom-program mange år ud i fremtiden.

  • Hvordan en ”snap-back” mekanisme skal se ud? Mekanismen, som de 5+1 skal enes med Iran om, skal sikre, at sanktioner træder automatisk i kraft, hvis den ene part bryder aftalen. ”Automatisk” betyder, at sanktioner ikke skal gennem FN’s sikkerhedsråd igen, hvor man risikerer veto. ”Snap-back” kan være til begge parters fordel, fordi den kan sikre, at for eksempel Iran kan sætte fuld kraft på berigelse, hvis Iran føler at USA og/eller allierede bryder aftalen.

  • Hvordan og hvornår bliver sanktionerne hævet? USA's præsident Obama blev tvunget til kompromis med Kongressen, der giver Kongressen 30 dages ret til at studere en aftale, hvis aftalen er parat d. 9. juli. Og 60 dage, hvis aftalen først falder på plads efter 9. juli.

  • Man forhandler eksport, formentlig til Rusland, af de betydelige mængder beriget uran, som Iran allerede har liggende i lagre.