Bjergene stod grønne, og i Salzburg var ung som gammel trukket i lederhosen og folkekjoler på grund af en lokal helligdag. Men idyllen stod i skærende kontrast til stemningen mellem Storbritanniens premierminister, Theresa May og stats- og regeringscheferne fra de 27 lande, som fortsætter EU-samarbejdet efter den britiske exit næste år.
Det skulle have været et topmøde, hvor parterne talte pænt og udramatisk til hinanden om Brexit. Noget som især premierminister Theresa May har brug for forud for den kommende konservative partikongres.
Men da topmødet i Salzburg var forbi, var stemningen det stik modsatte af afdæmpet og afdramatiseret. Det var en melding fra EU-rådsformand Donald Tusk om, at EU27 har svært ved at leve med dele af Theresa Mays Brexit-plan, som satte briterne på den anden ende. Til stor forvirring for resten af det forsamlede pressekorps.
For havde Tusk sagt andet, end det Brexit-forhandler Michel Barnier og en række regeringsledere har sagt hele tiden på vegne af de tilbageblivende lande?
Salzburg-katastofen
Det korte svar er nej. Alligevel vågner Theresa May i dag op til dramatiske overskrifter i samtlige britiske medier som ’May udsat for bagholdsangreb af EU’, ’Ydmygelsen’ og ’Salzburg-katastofen’.
Alt i mens EU-folk i Bruxelles og øvrige europæiske hovedstæder ser undrende til – overraskede over, at de er blevet tildelt skurkerollen i det britiske drama.
Og endda for blot at have gentaget det, som er blevet sagt mange gange efterhånden: At EU27 ikke kan leve med, at briterne ønsker at vælge og vrage mellem de dele af det indre marked, de vil være med i. At den fri bevægelighed ikke er til forhandling. Og at EU27 ikke vil acceptere en fast grænse mellem Irland og Nordirland. Og at Mays plan derfor ikke holder.
Spørger man britiske journalister, hvordan den melding kan skabe drama i Salzburg, lyder én af forklaringerne, at man i Storbritannien har udråbt brexit-forhandleren Michel Barnier til fjenden, som i virkeligheden blokerer for, at de mere venligt indstillede medlemslande kan komme til orde.
Og at det derfor kom bag på mange, at Donald Tusk pludselig påpeger ’at kejser May ikke har tøj på’. Og at han udtaler sig mod den britiske plan lige efter et møde med stats- og regeringscheferne fra de 27 EU-lande, som havde gennemgået den britiske plan.
Donald Tusk talte med andre ord ikke på egne vegne. Han talte på vegne af kansler Merkel, præsident Macron og alle øvrige EU-ledere.
Hældt af brættet
En anden forklaring lyder, at man godt vidste, at EU havde problemer med Mays plan, men at det aldrig rigtigt er blevet sagt højt i Storbritannien, og at forventningen var, at EU ville være mere indstillet på at hjælpe hende ved at bøje principper og dermed stive hende af forud for den længe frygtede partikongres hos de britiske konservative, hvor hun vil møde modstand fra snart sagt alle sider af partiet.
Hendes plan er trods alt den eneste plan briterne har på bordet. Men nu valgte EU27 i stedet at gå ud og hælde hendes plan ned af brættet.
Der er ingen tvivl om, at EU-toppen skærpede tonen mere, end de ellers havde planlagt forud for topmødet. Brexit-forhandler Barnier brugte i starten af ugen en del energi på at afdramatisere EU’s bud på en irsk løsning, som er en usynlig toldgrænse ude i det britiske farvand mellem Nordirland og England. Og i det hele taget at tale uenighederne ned og andre dele af Mays plan op.
Men så blev det onsdag.
Dagen hvor Theresa May pludselig havde et indlæg i den tyske avis Die Welt, hvor hun anlagde en uforsonlig linje og blandt andet kaldte EU’s grænseløsning for ’helt uacceptabel’. Samme linje lagde hun i den 10 minutters tale, hun holdt for stats-og regeringscheferne under middagen om aftenen.
Grundlæggende var hendes budskab heller ikke nyt eller overraskende. Alligevel skabte det stor irritation blandt EU27’s regeringschefer, fordi de mente May talte konflikten op, mens de forsøgte at tale konflikten ned.
Irritationen blev yderligere styrket af, at May i ugerne inden havde taget kontakt til flere hovedstæder, hvilket blev udlagt som et forsøg på at skabe splid mellem landene og gå bag om ryggen på Brexit-forhandler Barnier.
Macron sagde stop
Irritationen kom blandt andet til udtryk hos den danske statsminister torsdag morgen, da han fortalte pressen, at han ikke så nogen tegn på en snarlig løsning efter at have lyttet til Mays tale.
Irritationen fik endnu mere luft inde på torsdagens Brexitdrøftelse blandt EU-ledere uden May. Anført af den franske præsident Emmanuel Macron.
Han sagde ligeud, at han ikke gad at møde op til Tusks netop varslede ekstratopmøde i november om Brexit, med mindre Theresa May fik skaffet nogle resultater, EU kan bruge til noget, når de alligevel skal mødes til det almindelige oktobertopmøde.
Alt andet ville være spild af hans tid. De 27 lande har hele vejen igennem Brexitforhandlingerne stået overraskende sammen, men i det omfang der har været nuanceforskelle, har Macron befundet sig i den hårdeste lejr. Men torsdag fik han hurtigt tilslutning fra de øvrige omkring bordet.
Nu måtte det være slut med julelege og forsinkelser. Nu må briterne vise handling i forhold til den irske grænse, så det stridspunkt kan lukkes på oktobertopmødet.
Det fik efter mødet Donald Tusk til - lidt mere firkantet end planlagt – at feje Mays plan af bordet til det efterfølgende pressemøde, hvor han sagde, at den risikerede at ødelægge det indre marked.
Et budskab, som i ørerne på journalister fra EU27 lød fuldstændig identisk med det budskab, der har lydt i Bruxelles, Paris, Berlin, København osv lige siden May fremlagde sin plan i juli.
Men som i britiske ører var lyden af en bombe, der gik af under Mays i forvejen skrantende projekt. Så mens en presset Theresa May tog hjem til Venus, hvorfra hun i dag forlangte respekt fra EU27 og gentog at ingen aftale er bedre end en dårlig aftale, tog de øvrige 27 hjem til Mars med den klare overbevisning, at bolden nu ligger hos May, og at hun hellere må komme i gang med at drible den i retning af målet.