ANALYSE EU lader sig ikke skræmme af 10 millioner brændte får

I Nordirland er det mælkebønderne, som er bekymrede. Der er 310.700 malkekøer i landet, som er en del af Det Forenede Kongerige. De skal malkes hver dag.

I dag sendes en tredjedel af al mælk fra Nordirland til mejerier, som ligger i Irland. Men hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale, så er den nordirske mælk ikke længere godkendt i EU.

Ifølge eksperter som BBC har talt med, kan nordirske landmænd blive tvunget til at slagte op mod 50.000 malkekøer for at mindske deres mælkeproduktion, hvis briterne forlader EU uden en aftale.

Og ser man på de britiske kornproducenter, så er situationen ikke meget bedre. Halvdelen af den hvede og byg, som dyrkes i Storbritannien, eksporteres til EU. Og uden en aftale med EU, så vil hvede og byg blive pålagt en told på op mod 25 procent.

Hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale, er der pludselig udsigt til told på en række britiske varer.

Situationen for britisk landbrug ved brexit uden en aftale er så alvorlig, at en gruppe af landmænd sammen med den tidligere cheføkonom for organisationen National Farmers Union har præsenteret en rapport som konkluderer, at 50 procent af alle britiske landmænd kan ende med at gå konkurs, hvis Boris Johnson gør alvor af sine trusler om, at Storbritannien forlader EU uden en aftale den 31. oktober.

”Do or die”, som premierminister Johnson har sagt.

Derfor er der udsigt til spænding omkring, hvad han vil sige til Det Europæiske Råds formand, Donald Tusk, i denne weekend, hvor de står ansigt til ansigt ved G7-topmødet i Biarritz.

Uanset om Europas politiske ledere befinder sig i Bruxelles, Berlin, København eller Paris, så ser de alle med undren på Storbritanniens nye politiske leder, Boris Johnson, og hans ”trusler” om, at hvis EU ikke bøjer sig i brexit-forhandlingerne og giver Storbritannien indrømmelserne, som briterne kræver, så vil Storbritannien forlade EU uden en aftale.

En sådan britisk exit vil uden tvivl skade dele af det europæiske erhvervsliv. Det benægter ingen.

Men alligevel er europæiske politikere og embedsmænd, som følger brexit-processen, undrende over for den britiske trussel. For stort set hver eneste dag er der nye historier i de britiske medier om, hvilke alvorlige konsekvenser en sådan EU-exit vil få i Storbritannien.

Og historierne om de mange brexit konsekvenser kommer ikke kun fra de britiske medier og diverse eksperter og interesseorganisationer. De kommer også fra rapporter, som er udarbejdet af den britiske regering selv og af det britiske parlament.

National Audit Office konstaterer i en rapport, at hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale, så vil der være så mange varer, som skal toldbehandles, at der årligt skal være en toldbehandling af 260 millioner tolderklæringer.

Det er 712.328 tolderklæringer som det britiske toldvæsen skal behandle hver eneste dag – årets 365 dage.

Det britiske underhus, House of Commons, har en særlig brexit-komité, som har udarbejdet en rapport om mulige konsekvenser, hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale. Rapporten er alt andet end munter læsning for Boris Johnson i Downing Street 10.

Underhuset har for eksempel undersøgt, hvordan det går med grænsepassage fra lande, som ikke er med i EU´s toldunion og som skal have varer ind i EU.

Parlamentet peger på, at ved grænsen fra Tyrkiet ind i Bulgarien er der lastbilkøer, som er op til 17 kilometer lange, og lastbilerne kan holde i køerne i op til 30 timer, før de passerer grænsen.

En af de brancher, som er bekymret over udsigten til told og grænsekontrol, er bilindustrien. House of Commons konkluderer, at hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale, så bliver britiske biler 2.700 pund dyrere, når de skal sælges på EU-markedet.

En brat britisk exit vil med andre ord betyde, at hvis en dansk forbruger skal købe et af de bilmærker, som produceres i Storbritannien, så bliver den bil 22.000 kroner dyrere, end hvis forbrugeren vælger at købe et bilmærke, der produceres i et af de 27 EU-lande.

Nyhederne fra bilindustrien i Storbritannien er mange – og dårlige.

Honda har meddelt, at de lukker fabrikken i Swindon i 2021. Den har 3.500 ansatte.

Nissan vil fremover producere den store X-trail i Japan. Den skulle have været produceret i Storbritannien. Men Japan har indgået en frihandelsaftale med EU, og den gør det muligt at producere i Japan og eksportere derfra til EU-markedet.

Ford lukker sin fabrik i Bridgend. Den har 1.700 ansatte.

BMW har flyttet produktionen af BMW-motorer til det europæiske fastland.

Og PSA, der blandt andet står bag Peugeot, har meddelt, at de kun vil bygge den nye Vauxhall Astra på fabrikken i Ellesmere, hvis Storbritannien forlader EU med en aftale.

Årsagen til de mange dårlige nyheder fra bilindustrien er ikke kun brexit. Handelskrigen mellem USA og Kina, krav om grønnere biler og et gradvist farvel til dieselbiler er andre forklaringer.

Men det gør ikke nyhederne fra bilindustrien bedre. Og bilindustrien skjuler ikke, at en brat britisk EU-exit vil skabe yderligere problemer for bilfabrikkerne i Storbritannien.

I dag er bilindustrien en særlig industri, hvor dele af en bil kommer fra mange forskellige lande.

I gennemsnit er det kun 44 procent af en bil, der samles i Storbritannien, som faktisk er produceret der. 56 procent af de forskellige dele i bilen er produceret udenfor Storbritannien.

Hver eneste dag passerer 1.100 lastbiler grænsen fra det europæiske kontinent og over til Storbritannien med dele, som skal bruges i produktionen på de britiske bilfabrikker.

Hvis de lastbiler skal holde i lange køer, og der skal bruges tid på håndtering af titusindvis af tolderklæringer – samtidig med, at biler produceret i Storbritannien bliver 22.000 kroner dyrere per bil – så skaber det usikkerhed om den fremtidige bilproduktion i Storbritannien.

Præcis som franske PSA har meldt ud.

Senest har avisen Sunday Times afsløret, at den britiske regering i starten af august fik udarbejdet en hemmelig rapport, som viser, at en britisk EU-exit uden en aftale vil føre til mangel på friske fødevarer, medicin og benzin.

Den tidligere chef for supermarkedskæden Sainsbury har fortalt, at der i britiske supermarkeder kun er en beholdning friske fødevarer, som rækker til 10 dage. Han forudser, at man ikke skal langt ind i november, før visse hylder i supermarkederne vil være tomme efter en hård brexit.

Og regeringen peger i sin egen rapport på, at der kan komme mangel på benzin.

Hvis Storbritannien forlader EU, så vil benzin og diesel blive pålagt en told på 4,5 procent.

Regeringen har planer om i stedet at sætte tolden på benzin, diesel og olie til 0 procent.

Men hvis regeringen gør det, så vurderer de britiske olieraffinaderier, at de ikke vil kunne klare sig i konkurrencen med europæiske leverandører, og det kan koste 2.000 oliearbejdere deres arbejde.

Skriver altså den britiske regering i deres egen rapport, som Sunday Times fik fingrene i.

På trods af daglige rapporter om meget alvorlige konsekvenser for Storbritannien, hvis briterne forlader EU uden en aftale, så insisterer premierminister Boris Johnson på, at briterne vil forlade EU den 31. oktober – med eller uden en aftale.

Den dag, Boris Johnson blev udnævnt til premierminister, sagde han på vej ind til Downing Street, at Storbritannien vil forlade EU´s toldunion.

Og der gik ikke lang tid, før Boris Johnson havde præsenteret EU-landene for et ultimatum.

Enten fjernes det såkaldte backstop fra aftalen, som de 27 EU-lande indgik med Johnsons forgænger, Theresa May, eller også vil Johnson sørge for, at Storbritannien forlader EU uden en aftale.

Både i dele af den britiske presse og i Boris Johnsons bagland var der begejstring. Endelig har Storbritannien fået en premierminister, som optræder barsk og brutalt overfor EU.

En af de første meldinger, efter Boris Johnson var blevet premierminister, var, at Johnson ikke ville gøre samme fejl som Theresa May og rejse rundt til europæiske hovedstæder for at diskutere Brexit.

Storbritannien ville forlade EU den 31. oktober, og hvis EU-lederne frygtede, hvilke konsekvenser en sådan exit vil få for europæisk erhvervsliv, så måtte lederne fra EU-landene komme til Downing Street nr. 10.

Men Boris Johnson gjorde det klart fra starten, at en betingelse for at forhandle med EU-landene om en ny aftale var, at de allerede fra start skulle acceptere, at den såkaldte backstop skulle fjernes fuldstændig fra en ny aftale.

Johnson strategien med at forsøge at skræmme EU-lederne med konstant at tale om udsigten til, at Storbritannien forlader EU uden en aftale, havde ikke den ønskede effekt.

Det eneste EU-besøg i Downing Street 10 var fra den estiske premierminister Ratas – der alligevel var i London på en privat rejse.

Men afgørende EU-ledere som Merkel, Macron eller EU-formændene Tusk og Juncker dukkede aldrig op i Downing Street. EU holdt ferie i august.

Det store og endnu uafklarede spørgsmål er, hvad der skal ske ved grænsen mellem Irland og Nordirland, når Storbritannien forlader EU.

Spørgsmålet blev allerede diskuteret forud for den britiske EU-folkeafstemning i 2016, men hver gang emnet dukkede op forud for folkeafstemningen, så blev problemerne hurtigt nedtonet. Vi finder en løsning.

Boris Johnson selv meddelte for eksempel dengang, at naturligvis ville Storbritannien fortsætte med at være med i EU´s indre marked efter brexit.

Og en anden prominent brexit-fortaler, Nigel Farage, pegede selv på, at Norge kunne være en model for Storbritannien udenfor EU. Norge er med i EU´s indre marked – men ikke medlem af EU.

Men efter folkeafstemningen har tonen ændret sig i Storbritannien, og nu vil både Johnson og Farage have Storbritannien ud af både toldunion og det indre marked.

Når Storbritannien forlader EU´s toldunion, så betyder det, at der skal opkræves told, og at varer, som passerer grænsen mellem EU og Storbritannien, skal toldbehandles.

Og når Storbritannien forlader EU´s indre marked, så betyder det, at britiske producenter af alt lige fra fødevarer til medicin og kemikalier ikke længere er forpligtet af britisk lov til at overholde EU´s regler om for eksempelvis sikkerhed og sundhed.

Og det betyder, at det skal kontrolleres ved grænsen, at varer som eksporteres til EU overholder EU´s regler.

Det samme gælder dyr, som kommer ind i EU fra såkaldte tredjelande uden for EU.

Køer, får, heste, grise og så videre skal kontrolleres, sådan at der ikke kommer syge dyr ind i EU.

Normalt foregår den slags kontroller ved grænsen. Sådan er det overalt i verden. Men situationen på den irske ø er speciel.

For da der i slutningen af 1990'erne blev indgået en fredsaftale, som afsluttede en langvarig blodig konflikt i Nordirland, så blev det en helt afgørende del af fredsaftalen, at der ikke skal være en hård grænse med grænsekontrol mellem Irland og Nordirland.

Og begge parter – både EU og Storbritannien – insisterer på, at ingen ønsker at etablere nye grænseposter. Man frygter, at faste installationer ved grænsen vil udgøre bombemål, og at det vil kunne få konflikten mellem katolikker og protestanter i Nordirland til at blusse op igen.

Omvendt så er det klart for EU-landene, at hvis Storbritannien forlader EU – og hverken er med i EU´s toldunion eller EU´s indre marked – så er det nødvendigt, at man på en eller anden måde får kontrolleret varer og dyr, som kommer ind i EU fra Nordirland til Irland.

At have et sted i EU, hvor alle kan sende varer og dyr ind i EU uden nogen form for kontrol, er uacceptabelt for EU.

Folkeafstemningen om brexit fandt sted i juni 2016. Alligevel tog det frem til den 29. marts 2017, inden den britiske regering formelt afleverede skilsmisseansøgningen til EU, sådan at forhandlingerne om en aftale om den britiske exit kunne indledes.

De første måneder handlede forhandlingerne om at blive enige om fremtidige vilkår for de EU-borgere, som bor og arbejder i Storbritannien, og de briter som bor og arbejder i Danmark og de øvrige EU-lande.

Derudover blev der også indgået en aftale om, hvordan man skal håndtere betaling af de mange økonomiske forpligtelser, som Storbritannien som EU-medlem har været med til indgå på vegne af EU.

Det blev til en aftale om, hvordan Storbritannien fortsætter med at indbetale penge til EU-kassen hen over en længere årrække – også efter brexit. Det er Storbritannien juridisk forpligtet til.

Det anerkender også den britiske regerings egne jurister.

Og så var der spørgsmålet om håndteringen af grænsen mellem Irland og Nordirland. Det emne viste sig hurtigt at være det sværeste at håndtere. For hvordan kan man undgå at skulle kontrollere varer og dyr, der kommer ind i EU via Nordirland – uden at der også skal etableres grænseposter ved grænsen?

DR Nyheder mødte i december lastbilchaufføren Kenny Ferguson, der dagligt krydser grænsen mellem Irland og Nordirland.

Den første løsning, som den daværende premierminister, Theresa May, forhandlede på plads med EU, var den såkaldte Northern Ireland Specific Backstop.

Aftalen går ud på, at når UK forlader EU, så indleder EU og briterne forhandlinger om en frihandelsaftale. Begge parter håber og tror på, at frihandelsaftalen bliver så ambitiøs og omfattende, at den vil betyde, at det i praksis ikke bliver nødvendigt at indføre kontrol ved grænsen mellem Irland og Nordirland.

Hvis EU og Storbritannien kan blive enige om, at der ikke skal være told på varer, så vil det mindske behovet for toldbehandling.

Hvis Storbritannien ville acceptere at følge EU´s regler for dyrevelfærd og sundhed, og der for eksempel kunne laves en aftale om, at EU stoler på, at britiske dyrlæger kontrollerer, at dyr, som kommer fra Storbritannien til EU, ikke medfører sygdomme, ja så ville en sådan ordning også mindske behovet for grænsekontrol.

Men så længe EU og Storbritannien ikke har forhandlet en frihandelsaftale og ikke har lavet andre aftaler om for eksempel kontrol af dyr, så er der nødt til at være grænsekontrol. Og det vil både EU og briterne undgå.

Derfor blev man enige om at lave det såkaldte backstop. Begrebet kommer fra baseball og giver ingen mening for danskere.

Backstop er en slags forsikringsordning. En aftale mellem EU og Storbritannien, om hvad der skal ske, hvis det mod forventning ikke lykkes EU og Storbritanien at blive enige om en så ambitiøs frihandelsaftale, at det ikke er nødvendigt med grænsekontrol.

Det første backstop, som EU og Storbritannien blev enige om, gik ud på, at hvis de 27 EU-lande og Storbritannien ikke kan enes om en frihandelsaftale, så er begge parter enige om, at så fortsætter Nordirland med at følge reglerne for EU´s indre marked.

På den måde bliver det ikke nødvendigt at indføre kontrol ved grænsen mellem Irland og Nordirland. I stedet ville varer og dyr blive kontrolleret, inden de blev sejlet til Nordirland, eller når de ankom til Nordirland.

Problemet var bare, at den aftale blev afvist af det britiske parlament.

Sidste december udskød den daværende premierminister, Theresa May, en ny afstemning om skilsmisseaftalen med EU på grund af den britiske modstand mod backstop.

Efter det første backstop var blevet afvist i det britiske underhus, begyndte forhandlingerne igen og efter meget om og men, så valgte EU-landene – under en del modstand – at give Storbritannien flere indrømmelser.

Den nye backstop forsikringsordning går ud på, at hvis EU og briterne ikke får forhandlet en frihandelsaftale på plads, så bliver Storbritannien i EU´s toldsamarbejde, og Storbritannien vil kunne fortsætte med at sælge varer til EU uden told og uden toldkvoter. Og der er tale om en aftale uden noget udløb.

Set fra EU-landenes side er der tale om en kæmpe indrømmelse til Storbritannien.

Hvis EU skulle give Storbritannien den slags indrømmelser under en forhandling om en frihandelsaftale, så ville EU-landene kræve indrømmelser på andre områder.

For eksempel er Frankrig utilfreds med, at Storbritannien fik et backstop – uden at EU som modydelse krævede, at der skulle være adgang for franske (og danske) fiskere til britiske fiskefarvande. Så set fra fastlandet, så er det nye backstop en indrømmelse, EU har givet til Storbritannien.

Få forklaret backstop på 1 minut her:

Boris Johnson og den nye regering ser anderledes på den sag.

Set fra Downing Street, så forpligter backstoppet briterne til at blive i EU´s toldunion for al fremtid. Og når Storbritannien er omfattet af EU´s toldunion, så kan en britisk regering ikke indgå handelsaftaler med andre lande, for det vil føre til, at der kommer varer ind i EU, som er importeret med en anden toldsats, end den EU har aftalt, når EU laver frihandelsaftaler.

Derfor karakteriserer Boris Johnson den backstop-aftale, som Theresa May har indgået med EU, som ”udemokratisk”. Og den skal væk.

Men samtidig erklærer både Boris Johnson og EU, at ingen af dem ønsker at indføre kontrol ved grænsen mellem Irland og Nordirland. Og det afføder spørgsmålet – hvad skal der så ske ved grænsen?

Det spørgsmål stillede både den tyske kansler, Angela Merkel, og den franske præsident, Emmanuel Macron, til Boris Johnson, da han besøgte dem i henholdsvis Berlin og Paris tidligere på ugen.

Og spørgsmålet vil dukke op igen i morgen, når Boris Johnson ved G7-topmødet i Biaritz mødes med EU´s formand, Donald Tusk, søndag.

Indtil videre har EU-landene kun hørt fra Storbritannien, hvad briterne ikke ønsker. Den britiske regering vil ikke have den nuværende backstop ordning. Men EU har ikke hørt, hvad Boris Johnson ønsker at sætte i stedet.

Da Boris Johnson torsdag mødte pressen i gården i Elysée-palæet sammen med den franske præsident Macron var uenighederne tydelige.

Den franske præsident gjorde det klart, at han ikke troede på en ændring af backstop-aftalen. Man har allerede undersøgt, om der var alternative muligheder, og det er der ikke.

Men Boris Johnson holdt fast i, at alternativer findes og pegede blandt andet på en rapport fra en organisation, som kalder sig Prosperity UK.

Rapporten fra Prosperity indeholder forskellige forslag til, hvordan man skulle kunne håndtere situationen ved grænsen mellem Irland og Nordirland – uden at der skal etableres grænseposter.

Problemet med Prosperity rapporten er, at de idéer, rapporten indeholder, allerede har været undersøgt og diskuteret – og at de allerede er afvist.

Ikke kun af EU. Den tidligere britiske regering har også erkendt, at en del af forslagene, som Prosperity-rapporten indeholder, ikke fungerer i praksis.

For eksempel foreslår Prosperity, at Irland skal forlade EU-samarbejdet, når det gælder fødevaresikkerhed og i stedet lave en fødevareunion med Storbritannien.

Det vil måske nok løse problemet med dyr og fødevarer, der kommer fra Nordirland ind i Irland. Til gengæld vil det så skabe problemer for Irlands eksport til resten af EU.

Og i det hele taget er det utænkeligt, at man fra EU´s side skulle acceptere, at ét medlemsland er undtaget fra alle EU´s regler om fødevaresikkerhed og dyresundhed.

Når det gælder handel med varer, så foreslår Prosperity, at man bruger nogle særlige transitregler, der findes indenfor Verdenshandelsorganisationen, WTO.

Sådanne regler vil måske fungere for større virksomheder. Men de vil i praksis betyde, at helt små virksomheder og enkeltmandsvirksomheder ikke vil kunne sælge deres varer på tværs af grænsen mellem Irland og Nordirland uden at skulle hyre en særlig konsulent, som kan udføre toldarbejde for virksomheden.

Det vil små virksomheder og enkeltmandsvirksomheder ikke have råd til. Det konstaterer erhvervsorganisationer – både i Irland og Nordirland.

EU og den britiske regering har op til forhandlingerne om den nuværende backstop-aftale brugt uendelige kræfter på at lede efter alternative løsninger.

Man har undersøgt over 100 grænseovergange i verden for at se, om der findes løsninger.

Men det er ikke lykkedes. Et af problemerne er, at teknologiske løsninger, som kan mindske bureaukrati ved grænsen – som for eksempel nummerplade-scannere – kræver, at der rent faktisk er installationer ved grænsen. Og hele pointen er at undgå det.

Både i Berlin og Paris insisterede Boris Johnson på, at der findes alternative løsninger. Og med vanlig høflighed, så meddelte både Merkel og Macron Boris Johnson, at EU naturligvis er parat til at se på alternative løsninger – hvis Storbritannien kan præsentere sådanne.

Men bag den venlige og imødekommende facade, så er forventningen i EU, at Storbritannien ikke kan præsentere nye løsninger, som kan løse problemerne omkring grænsen mellem Irland og Nordirland. Både EU og Storbritannien har forsøgt at finde løsninger gennem flere år. Men forgæves.

Nu ligger bolden hos Boris Johnson.

Den britiske regering skal komme med forslag til, hvordan man kan sikre, at der er kontrol med dyr og varer, som passerer grænsen mellem Irland og Nordirland.

Uden at der etableres grænseposter.

Og hvis det ikke lykkes – og der ikke kan indgås en aftale – ja, så holder Boris Johnson stadig fast i, at så forlader briterne EU uden en aftale den 31. oktober.

Også på trods af udsigten til at sende slagtede lam på forbrændingsanstalt og oliearbejdere ud i arbejdsløshed.

Brexit vil ske den 31. oktober – Do or Die – siger Boris Johnson.