I halvanden måned har tusindvis af palæstinensere demonstreret mod Israel i Gaza-striben – ofte med livet som indsats.
I går var ingen undtagelse, og ifølge de lokale sundhedsmyndigheder i Gaza mistede omkring 60 personer livet i sammenstød med det israelske militær.
Det skete samtidig med, at amerikanerne åbnede deres ambassade i Jerusalem, og det var den blodigste dag i Gaza siden 2014.
Men hvad handler demonstrationerne egentlig om?
DR Nyheder giver dig et overblik:
Hvad er der sket?
Siden den 30. marts har tusindvis af palæstinensere demonstreret fredag efter fredag mod Israel i Gaza-striben.
Ifølge Sundhedsministeriet i Gaza er godt 100 palæstinensere blevet dræbt af israelske soldater under demonstrationerne, hvor palæstinensere blandt andet har forsøgt at krydse det hegn, der skiller Gaza fra Israel.
Flere tusinde personer er derudover blevet såret i sammenstødene - mange af skudsår, da Israel har indsat væbnet politi og snigskytter langs grænsen.
Demonstrationerne ventes at spidse til i dag, tirsdag. Hvorfor netop nu?
Tirsdag den 15. maj markerer 70-året for det, som palæstinenserne kalder ”Nakba” – "katastrofen" – oprettelsen af Israel i 1948.
Oprettelsen af den israelske stat drev omkring 700.000 palæstinensere på flugt.
Demonstranterne kræver blandt andet, at både de sidste overlevende fordrevne samt deres efterkommere skal have lov til at vende tilbage til de landområder, som blev givet til Israel i 1948.
Hvad kæmper de for?
Problemerne i Gaza er mange, men et af de allerstørste er den desperate økonomiske situation i området.
Arbejdsløsheden er på næsten 50 procent – og 68 procent af de arbejdsløse er mellem 20 og 24 år. Det viser tal fra Palæstinas Handelscenter ifølge Washington Post.
- Hver dag er en pine, vores udlejer kan smide os ud, min lille søn er sulten, jeg har ikke benzin, jeg har ikke brænde, fortæller Um Wadih, som bor i Gaza med sin familie.
Hendes mand er en af de demonstranter, der er blevet skudt under demonstrationerne, men som stadig vælger at gå på gaden for at vise sin utilfredshed.
Den økonomiske situation bliver forværret af, at palæstinenserne i Gaza ikke kan forlade landet.
I det seneste årti har Israel nemlig haft ekstremt skarp kontrol ved grænsen til Gaza – af sikkerhedshensyn, siger Israel selv. Også grænsen til Egypten har været lukket næsten uafbrudt siden 2013.
Med Israel og Egypten på den ene side og Middelhavet på den anden har indbyggerne i Gaza nærmest ingen vej ud af landet og er dermed uden muligheder for at søge arbejde uden for området.
Også helt basale nødvendigheder er begyndt at svigte i området, som ofte oplever kun at have strøm i fire timer om dagen. Mange familier lever af den nødhjælp, som FN leverer i området.
Vreden er både rettet mod Israel og mod Hamas, som har ledelsen i Gaza-striben og som i øjeblikket ikke magter at sikre Gazas indbyggere selv de mest basale fornødenheder.
Hvad gør Hamas?
Selvom demonstrationerne i første omgang ikke havde noget med Hamas at gøre, så har gruppen, der har ledelsen i Gaza, sat sig i spidsen for demonstrationerne.
Hamas bliver anset som terrororganisation af Israel og EU, og den bliver mere og mere udstødt i Mellemøsten. Hele Gaza lider under Hamas’ isolation fra resten af verden – selv fra palæstinenserne på Vestbredden, som er ledet af Mahmoud Abbas og Fatah-bevægelsen.
Hamas er ekstra presset af, at den palæstinensiske ledelse på Vestbredden har skåret i lønningerne til deres medarbejdere i Gaza – netop for at øge presset på deres politiske modstandere i Hamas.
Ved at sætte sig selv i forbindelse med demonstrationerne forsøger Hamas at rette befolkningens negative opmærksomhed væk fra Hamas og over mod Israel.
- Hamas har indset meget sent, at vi kun kan tabe militære konfrontationer. De opgiver ikke den militære modstand, men de forsøger at bruge ikke-voldelig modstand samtidig, fortæller Mkhaimar Abusada, professor i politisk videnskab ved Gazas al-Azhar Universitet, til Washington Post.
Hvad gør Israel?
Israel derimod betragter ikke demonstrationerne som fredelige – til gengæld anser de dem som et skalkeskjul for, at Hamas kan udføre angreb og ikke mindst vinde sympati hos det internationale samfund.
- Hamas skubber børn helt op foran, bruger dem som menneskelige skjold, de betaler palæstinenske børn for at blive skudt. De vil have fortællingen ud om, at Israel skyder uskyldige demonstranter, har Michael Oren, viceminister i den israelske regering, udtalt.
Israelsk politi har fået kritik for at besvare stenkast med skud, men den kritik afviser Israel.
Ifølge Israel er der kun blevet skudt på de demonstranter, der har forsøgt at vælte grænsehegnet ind til Israel.
Og den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, siger, at Israel er i sin gode ret til at benytte hård magt mod palæstinenserne.
Omvendt mener den palæstinensiske leder, Mahmoud Abbas, at de israelske soldater begår "massakrer mod vores folk", og han har erklæret tre dages landesorg.
Hvad med omverden?
Mandagens dødelige sammenstød har fået Kuwait, der for tiden har plads i FN's Sikkerhedsråd, til at indkalde til et hastemøde.
Det er stadig uvist, hvad der kan komme ud af mødet, men inden den formelle anmodning begrundede Kuwaits FN-ambassadør, Mansour al-Otaibi, overvejelserne over for journalister i FN-hovedkvarteret i New York.
- Vi har fordømt, hvad der er sket. Nu får vi se, hvad rådet kan gøre, sagde al-Otaibi ifølge AFP.
FN's generalsekretær, Antonio Guterres, har opfordret begge sider til at begrænse volden.
- Generalsekretæren er dybt bekymret over den voldsomme eskalering af volden og det høje antal af dræbte palæstinensere i protesterne i Gaza. Israelske sikkerhedsstyrker skal begrænse affyring af våben og Hamas og demonstranterne skal begrænse voldelige handlinger og provokationer, lyder det i en erklæring fra generalsekretæren.
De mange dødsfald har fået flere landes ledere til skarpt at kritisere Israel samt USA's beslutning om at flytte sin ambassade til Jerusalem.
Heriblandt den franske præsident, Emmanuel Macron, der ifølge The Guardian har 'fordømt israelsk militærs voldelige handlinger over for demonstranterne'.
Sydafrika og Tyrkiet har hjemkaldt deres ambassadører i Israel, og tyrkerne har også hjemkaldt deres ambassadør i USA.