Per 1. oktober skal du have arbejdet 113 timer i løbet af det sidste halve år, ellers får du ikke hele din kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp.
Den besked har 48.777 personer fået i et varslingsbrev, der blev sendt ud i juni måned. Det oplyser Kmd.
Brevet varsler om, at det til oktober er et halvt år siden, den såkaldte 225-timersregel trådte i kraft.
Carina Aistrup Korndal fra Hauslund er en af dem, som har modtaget brevet. Hun er uddannet kontorassistent, men er på nuværende tidspunkt på kontanthjælp.
- Jeg synes, det er vanvittigt. Man gør alt hvad man kan for at finde et job, og alligevel skal man jordes. Jeg vil rigtig gerne arbejde, men jeg får afslag på afslag, fortæller hun.
225-timersreglen betyder, at blandt andet kontanthjælpsmodtagere skal arbejde minimum 225 timer om året, hvis de ikke skal miste hele eller dele af kontanthjælpen. Fra april til oktober skal de have arbejdet 113 timer.
37 timers virksomhedspraktik
Carina Aistrup Korndal har allerede opgivet at leve op til det nye krav.
- Jeg ved ikke, hvor jeg skal finde det job henne. Selv når jeg søger efter rengøringsarbejde, hvor de siger, der er arbejde at få, så hører jeg aldrig noget, fortæller hun.
Udover at sende jobansøgninger løbende, så er Carina Aistrup Korndal på nuværende tidspunkt i gang med en fire uger lang virksomhedspraktik.
Det tæller dog ikke med i de 113 timer, selvom praktikken ifølge hende selv, gør det vanskeligt at finde arbejde.
- Jeg har 37 timer i ugen, så jeg må sidde om aftenen og søge job, når børnene er lagt i seng. Men det giver altså ikke det bedste resultat, siger hun.
Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen kan imidlertid ikke genkende kritikken fra Carina Aistrup Korndal.
- Jeg mener bestemt, der er tid og mulighed for at finde tre ugers arbejde i løbet af seks måneder. I øjeblikket er der over 100.000 arbejdere fra Østeuropa i Danmark. De er primært beskæftiget med ufaglært arbejde, hvor kontanthjælpsmodtagere også kan træde ind, siger han.
Må sige nej til fødselsdage
Kan man ikke leve op til regeringens 225-timersregel kan enlige miste mellem 500 og 1000 kroner om måneden før skat. Ægtepar, som begge er på kontanthjælp, risikerer at miste en hel indtægt.
Carina Aistrup Korndal har fire børn. Hun fortæller, det primært kommer til at gå ud over børnene, at hun risikerer at miste en del af sin kontanthjælp.
- De kommer ikke til at kunne gå til de fritidsaktiviteter, de gerne vil. Vi må nok også sige nej til fødselsdage, selvom det kun drejer sig om små 30 kroner i gave. Nyt tøj kan vi også kigge længe efter, fortæller hun og tilføjer:
- Det kan godt være, folk tænker, at 1000 kroner ikke er så meget. Men det er det, når man er på kontanthjælp.
Reglen om 225 timers arbejde
- •
225-timersreglen er en del af regeringens kontanthjælpsreform, der blandt andet også indeholder et kontanthjælpsloft.
- •
Reglen betyder, at borgere på integrationsydelse, kontant- eller uddannelseshjælp skal arbejde 225 timer på et år for at få hele ydelsen udbetalt.
- •
Desuden skal ægtepar begge have 225 timers arbejde på et år. Ellers forsvinder den enes ydelse.
- •
I alt kan 48.777 personer blive ramt af reglen. Det er personer, som kommunerne har vurderet, kan arbejde de krævede 225 timer om året.
- •
For at undgå at blive skåret i ydelse skal kontanthjælpsmodtagere per 1. oktober have arbejdet 113 timer inden for de seneste seks måneder.
- •
De borgere, der mister indtægt på grund af kravet om 225 timers arbejde på et år, får mulighed for at søge om en større boligstøtte eller overføre deres personfradrag til en ægtefælle.