Ingen ferie, ingen boligstøtte til ægtepar og et kontanthjælpsloft.
Venstre fremlagde i dag deres forslag til en reform af kontanthjælpssystemet.
Et af de mest centrale punkter viste sig at være, at de foreslår, at kontanthjælpsmodtagere ikke har ret til ferie.
Det har også allerede mødt kritik fra flere andre partier på Christiansborg.
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), der præsenterede planen, fortalte, at de nye tiltag vil betyde, at 650 mennesker kommer i job. Til gengæld vil kontanthjælpsloftet ramme 22.800 personer, og det skønnes at tilføre 370 millioner kroner årligt til statskassen.