En gruppe danskere risikerer snart at miste hele eller dele af deres integrationsydelse, kontant- eller uddannelseshjælp.
I april trådte en ny lov i kraft, der betyder, at man skal kunne dokumentere mindst 225 timers arbejde på et år, hvis man skal have fuld ydelse.
Det kan få konsekvenser for 48.777 personer. De har alle fået et varslingsbrev fra KMD tilbage i juni måned. I Syd og Sønderjylland har 7.865 personer modtaget et varslingsbrev.
Det kan få store konsekvenser for de berørte, lyder det fra daglig leder af borgerservice i Tønder Kommune Marianne Valentin.
- Der er familier, der har placeret sig i boliger ud fra de satser, de har modtaget hidtil. Hvis for eksempel den enes sats bortfalder, så står man logisk nok i en svær situation, siger hun.
Det vides ikke endnu, hvor mange af de 48.777 personer, der kommer til at miste dele af ydelsen.
Hvis borgerne når at arbejde 113 timer inden 1. oktober, går de fri. Det fortæller Ydelseschef i Sønderborg Kommune Jørgen Johansen.
- Heldigvis har vi haft en feriesæson, hvor der har været brug for arbejdskraft i de forskellige brancher. Så der er en chance for at få timerne, siger han.
Reglen om 225 timers arbejde
- •
Reglen betyder, at borgere på integrationsydelse, kontant- eller uddannelseshjælp skal arbejde 225 timer på et år for at få hele ydelsen udbetalt.
- •
Desuden skal ægtepar begge have 225 timers arbejde på et år. Ellers forsvinder den enes ydelse.
- •
I alt kan 48.777 personer blive ramt af reglen. Det er personer, som kommunerne har vurderet, kan arbejde de krævede 225 timer om året.
- •
For at undgå at blive skåret i ydelse skal kontanthjælpsmodtagere per 1. oktober have arbejdet 113 timer inden for de seneste seks måneder.
- •
De borgere, der mister indtægt på grund af kravet om 225 timers arbejde på et år, får mulighed for at søge om en større boligstøtte eller overføre deres personfradrag til en ægtefælle.